Filipperbrevet S&S_Philippians QA

< Bibelspørgsmål fra Filipperbrevet

Spørgsmål: Hvad er et af hovedpunkterne i Filipperbrevet?

Svar: Et vigtigt punkt i Filipperbrevet er at være glad, for ordet »glæde« forekommer 16 gange. Det er ikke blot en glæde, der kun findes, når alt går godt. Det er en »glæde under alle omstændigheder«, som er til stede i fængsel, ved livstruende sygdom, i mødet med ydre modstand og ved triumfer i dit personlige liv. Filipperbrevet diskuterer også åbent »glædens tyve«.

Omstændighederne bør ikke mindske vores glæde (Filipperne1:12 , 15-18). Hvis en medkristen fortæller dig, at hun har det ret godt under omstændighederne, så spørg hende, hvad hun gør for at leve under omstændighederne.

Mennesker bør ikke tage vores glæde fra os, som Filipperbrevet 2:2-4,14,21 og Filipperbrevet 3:2-7 viser.

Ting, eller manglen på dem, bør ikke tage vores glæde fra os. Filipperne3:19 og4:11 -12 siger, at vores glæde bør være konstant, uanset hvad vi har. Tro heller ikke, at du vil blive lykkeligere, hvis du har flere ting.

Bekymringer bør ikke tage vores glæde fra os, men snarere drive os til bøn, som Filipperne 4:6-7 viser.

Uenighed, selv blandt troende, bør ikke tage vores glæde fra os, som Filipperbrevet 4:2-3 viser.

Som det står i New Geneva Study Bible, s. 1873: »Filipperbrevet genlyder af glæde og taknemmelighed over den måde, hvorpå Gud fører sit frelsende værk videre blandt filipperne, og over det særlige bånd, der eksisterer mellem Paulus og hans læsere.«

NIV Study Bible, s. 1801, siger, at Paulus’ primære formål var at takke filipperne. Han ønskede også at berette om sin egen situation, opmuntre filipperne i forfølgelsen, minde dem om ydmyghed og enhed, rose Timoteus og Epafroditus samt advare mod judaisterne og de løsslupne.

Spørgsmål: Filipperbrevet kan kaldes glædens brev, fordi Paulus’ glæde over Gud, filipperne og evangeliet var overvældende. Hvordan kan vi dyrke varme og glæde i vores liv i dag?

Svar: Paulus kunne have beklaget sig over sin fængsling, sit helbred efter at være blevet slået eller andre ulykker. Men i stedet valgte Paulus at fokusere på Gud og på andre omkring sig. Filipperne og andre menigheder var ofte i hans tanker. Selv da han sad i fængsel, vidste Paulus, at Gud stadig sad på sin trone, og at Paulus en dag ville komme til at være sammen med Kristus i himlen. Paulus vidste ikke, hvornår han ville komme til himlen, men det behøvede han heller ikke at vide. Paulus havde et formål i livet, der var større end ham selv. Har du et formål i livet, der er større end dig selv?

Spørgsmål: Hvad ved vi om byen Filippi i Filipperbrevet 1?

Svar: Filippi hed oprindeligt »Crenides/Krenides«, hvilket betyder »kilder«. Filip af Makedonien, Alexanders far, erobrede byen i 356 f.Kr. og omdøbte den efter sig selv. Der var guldminer i nærheden. I år 42 f.Kr. besejrede Marcus Antonius og Octavian Brutus og Cassius ved Filippi. Marcus Antonius havde romerske soldater, der boede der. I år 30 f.Kr. beordrede Octavian (kejser Augustus) nogle mennesker i Italien til at flytte til Filippi, samtidig med at de bevarede deres rettigheder som romerske borgere, herunder at de ikke behøvede at betale så meget i skat og kunne betragte deres nye land som en del af italiensk jord. Ifølge *The Expositor’s Bible Commentary*, bind 9, s. 460, fandtes der en berømt lægeskole dér. Paulus grundlagde menigheden dér i år 50 e.Kr. Han vendte tilbage dertil på sin tredje missionsrejse i år 55-56 e.Kr. Paulus skrev sandsynligvis Filipperbrevet omkring år 60-61 e.Kr., hvilket ville betyde, at menigheden var omkring ti år gammel.

Da der i Filippi var for få jøder til at danne en synagoge, citerer Paulus ikke Det Gamle Testamente i Filipperbrevet, som han gør i Romerbrevet, 1. og 2. Korintherbrev, Galaterbrevet og Efeserbrevet.

Spørgsmål: I Fil 1,1; 1 Kor 1,1; Kol 1,1; 1 Tess 1,1 og 2 Tess 1,1 – stammer disse breve fra flere forfattere, som det hævdes, eller udelukkende fra Paulus?

Svar: Ligesom et brev fra et team kan være forfattet af én person, var Paulus sandsynligvis den eneste forfatter. Se diskussionen om Filipperbrevet 3 for mere om, at Paulus er forfatteren af hele Filipperbrevet.

Spørgsmål: I Fil 1,1: Er brugen af udtrykket »biskop/tilsynsmand« et tegn på, at Paulus’ breve er af senere dato, som nogle har hævdet?

Svar: Nej, for menigheden i Qumran, hvor Dødehavsrullerne blev fundet, havde allerede før Kristus embedet som biskop/tilsynsmand. I Apostlenes Gerninger 20:28 henvendte Paulus sig til biskopperne i Efesos. 1. Petersbrev 5:2 henvender sig også til biskopperne/tilsynsmændene.

Spørgsmål: I Fil 1:1 og Kol 1:2, til hvem skriver Paulus, når han omtaler de »hellige«? Kan almindelige kristne se bort fra disse bøger?

Svar: Den bibelske brug af »de hellige« eller »de udvalgte« betyder alle troende.

Spørgsmål: I Fil 1,4, Rom 1,9 og 2 Tim 1,3 – bad Paulus virkelig for mennesker uden ophør og i hver eneste bøn, han fremsatte?

Svar: Han bad sandsynligvis for Guds folk i hver bøn, han fremsatte for dem, hvilket er, hvad dette betyder.

Spørgsmål: Hvordan var filipperne i Fil 1,5 præcist Paulus’ partnere i evangeliet?

Svar: Det græske ord for partner her, koinonia, er et forretningsudtryk. Skriften siger ikke udtrykkeligt, hvordan de var partnere, men ligesom en forretningspartner deler i økonomiske investeringer, tid og belønninger, antyder Skriften tre ting:

Økonomisk støtte: Byen Filippi lå i Makedonien, og de makedonske menigheder var meget gavmilde, ifølge 2 Korintherbrev 8:1-5. Paulus siger, at især menigheden i Filippi forsynede Paulus igen og igen i Filipperbrevet 4:15-18.

Tid og mennesker: Epafroditus, Euodia, Syntyche, Syzygus, Klemens og andre deltog i tjenesten sammen med Paulus i Filipperne 2:25; 4:2-3.

Belønninger: Filipperne kunne ligesom Paulus se frem til deres himmelske statsborgerskab og den kommende forvandling i Filipperbrevet 3:20-21. Desuden betragtede Paulus de troende i Filippi som en del af sin belønning, sin krone i himlen, i Filipperbrevet 4:1.

Spørgsmål: Bør der i Fil 1,7 stå »spærret inde i fængsel« (Williams) eller »i lænker eller bånd«?

Svar: Det græske ord her, desmos, betyder et bånd, en fodlænke, en kæde til en fange eller endda et ledbånd i kroppen. Den mere præcise oversættelse er altså kæde eller bånd, men det græske angiver ikke, hvilket materiale der er tale om. I den antikke verden var metalkæder til fanger imidlertid almindelige. Greens bogstavelige oversættelse siger »bånd«, og BSB siger »kæder«.

Spørgsmål: Hvad betyder »retfærdighedens frugt« helt præcist i Fil 1:11?

Svar: Dette er et usædvanligt udtryk. Udover Amos6:12 findes de eneste lignende udtryk i Hebræerbrevet12:11 , hvor der står »retfærdighedens høst«, og i Jakobbrevet3:18 , hvor der står »retfærdighedens frugt«. Retfærdighedens frugt har mindst tre aspekter.

Indre karakter: Et retfærdigt liv bidrager til at udvikle et retfærdigt hjerte. Åndens frugter er opregnet i Galaterbrevet 5:22-23.

Ydre resultater: Retfærdighedens frugt omfatter naturligvis retfærdige handlinger og fravær af onde handlinger, men den indebærer flere fordele end blot det. Den indebærer frihed fra frygten for, at nogen opdager, hvad man har gjort eller ikke har gjort, og den hjælper med at opbygge tillid og nære venskaber med andre. Hvis vi lever som lysets børn (Efeserbrevet 5:8), behøver vi ikke bekymre os om, at lyset skinner på vores liv.

Pris til Gud: En troendes retfærdige hjerte og retfærdige handlinger behager Gud og ærer Ham. Uanset hvilken baggrund vi har haft, uanset hvilke fristelser vi står over for i dag, og uanset eventuelle bekymringer om vores fremtid, er vores retfærdighed et vidnesbyrd, som engle, dæmoner og Gud kan se. Vores retfærdighed bør ikke blive en snare for os ved at puste vores stolthed op eller ved at få os til at tro, at vi fortjener noget med hensyn til frelsen. Men vores viden om, at vi behager Gud, bør være en opmuntring for os.

Spørgsmål: Hvordan opmuntrede det, at Paulus blev fængslet, de andre kristne i Fil 1,14?

Svar: Paulus sagde ikke, at de blot blev opmuntret, eller at gode kristne glædede sig over at se Paulus lide. De blev snarere opmuntret til at forkynde Guds ord mere modigt og frygtløst. Ofte ser kristne ikke noget presserende behov for at udfylde deres rolle i at udbrede evangeliet, når der er andre til stede, der gør et godt stykke arbejde.

Spørgsmål: Hvordan er det i Fil 1,15-18 godt for mennesker at forkynde Kristus ud af misundelse og rivalisering, ikke oprigtigt?

Svar: At forkynde ud fra forkerte motiver er ikke lige så godt som at forkynde ud fra de rette. Dette er kristen tjeneste for Gud i kødelig kraft. Men at det sande evangelium forkyndes korrekt ud fra forkerte motiver er bedre end slet ikke at få det forkyndt.

Spørgsmål: Hvorfor er Paulus i Fil 1,20 bekymret for ikke at skamme sig?

Svar: Paulus sagde, at han håbede, at hans mod og tapperhed ikke ville svigte ham, når han måtte gennemgå lidelser og muligvis døden for Kristi skyld.

Spørgsmål: Hvordan var det i Fil 1,21 sandt, at »at leve er Kristus, og at dø er en gevinst«?

Svar: Paulus bemærkede, at han befandt sig i en situation, hvor han uanset hvad ville vinde. Hvis han døde, ville han vinde ved at komme til himlen og se Jesus. Som 2 Korintherbrev 5:8 viser, er det at være borte fra kroppen det samme som at være hjemme hos Herren.

Men hvis Paulus forblev i live her på jorden, ville han stadig kunne fortsætte sin frugtbare tjeneste og hjælpe andre, som Filipperne 1:22-24 og Romerne 1:11-12 viser.

Spørgsmål: Hvad betyder ordet »at drage bort« helt præcist i Fil1:23 ?

Svar: Dette græske ord blev brugt af søfolk om at sætte sejl. En kristens død kan betragtes som at »sætte sejl« mod hjemmet. Ordet blev også brugt af bønder om at spænde en okse fra. Når kristne dør, bliver de frigjort fra deres arbejde og kampe på jorden.

Spørgsmål: Hvordan lever en troende i Filipperne 1:27 »evangeliet værdigt« i modsætning til ikke at gøre det?

Svar: Jesus betalte den fulde pris for vores synder, men nogle kristne er kommet til at leve på en sådan måde, som om de stadig befinder sig i deres synder. I sidste ende vil de skamme sig. Hvis alle vidste, at du var kristen, og alle vidste, hvad du gjorde, ville du så være tilfreds med dit vidnesbyrd?

Spørgsmål: Hvordan kan vi som kristne i Fil 2,3-4 vise, at vi anser andre for vigtigere end os selv?

Svar: Først og fremmest kan du gøre små ting, som at vente på andre, sænke farten for at gå i samme tempo som andre og holde døren åben for andre. Uanset om du er en fyr, der holder døren åben for en pige, eller en pige, der holder døren åben for en fyr, gør det ingen forskel; vi er alle ét i Kristus.

Vigtigere er andre ting, som at lytte til andre, ikke afbryde andre og fokusere på at lytte til andre, så du kan huske, hvad de sagde.

Derudover kan du gøre større, opofrende ting, såsom at give afkald på din plads for deres skyld og dele din tid og dine penge med dem. Kør dem rundt, hvis de har brug for det.

I et ideelt samfund bør mennesker være venner med andre og omgås andre uanset deres kultur, race eller etniske baggrund, økonomiske status, penge eller – blandt teenagere – hvor »seje« de er. Men glem ikke, at vi endnu ikke lever i et ideelt samfund, for vi er ikke i himlen endnu. Men som et udtryk for en forsmag på himlen og den kærlighed, vi har til hinanden nu, skal du være sammen med dem, sidde sammen med dem og lade andre se, at du er sammen med dem. Når du går til et møde, , skal du aldrig være bekymret for, at du ikke har nogen at sidde sammen med. I stedet skal du kigge efter de mennesker, der er alene, eller som andre måske ikke har lyst til at sidde sammen med, og gøre en indsats for at sidde sammen med dem og lære dem at kende.

Husk, at Jesus sagde, at den, der vil være stor blandt dem, skal være en tjener, i Mattæus 20:26 og Markus 10:43.

Spørgsmål: I Filipperne 2:6 står der, at Kristus havde Guds skikkelse – hvordan kunne Kristus så være Gud selv?

Svar: Ordet »skikkelse« betyder også natur. Filipperne2:10 er en omskrivning af Esajas 45:23, bortset fra at Esajas henviser til Jahve.

Jesus er ikke Gud Faderen, men som en del af Treenigheden er Jesus vores Gud (Johannes20:28 ), kaldes Gud (Hebræerbrevet 1:9) og tilbedes som Gud (Hebræerbrevet 1:6). Han har Guds fylde (Kolossenserbrevet 1:19; 2:9), som Jesus ved egen kraft måtte tømme sig selv for.

Spørgsmål: Hvordan tømte Kristus sig selv helt præcist i Fil 2:6-9?

Svar: En jordisk prins kan tage sine juveler og kongelige klæder af, klæde sig som en tigger og gå ud på gaden. Prinsen er dog stadig prinsen, selv uden sine ydre tegn på rang.

Dette vers siger kun specifikt, at Kristus frivilligt ydmygede sig selv og gjorde, hvad der var nødvendigt for at blive menneske; det siger ikke, hvordan. I Johannes 17:5 bad Kristus Faderen om at give ham den herlighed tilbage, han havde, før verden blev til. Jesus var stadig Gud, mens han var på jorden (Hebræerbrevet 1:8-9; Johannes 1:1 + Hebræerbrevet 13:8), og værdig til den samme ære og tilbedelse (Johannes5:22 -23;9:39 ).

I *The Complete Book of Bible Answers*, s. 101-102, står der, at Kristus ikke »gav afkald på« nogen guddommelige egenskaber, men blot »frivilligt undlod at bruge« nogle af dem. Andre kristne er uenige og siger, at Kristus »gav afkald på« nogle af de sekundære guddommelige egenskaber, men ikke på en måde, der gjorde, at Jesus ikke længere var Gud. Uanset hvad forbliver faktum, at han var både Gud og menneske. I *Now That’s a Good Question*, s. 42-43, gives der en kort teologisk gennemgang af dette emne, og det understreges, at Gud Sønnen aldrig ophørte med at være Gud. I *When Critics Ask*, s. 481, påpeges det ligeledes, at Jesus stadig var Gud, men at han frasagde sig sine rettigheder som guddommelighed.

Spørgsmål: Var Fil 2,6-11 en tidlig kristen salme i stedet for oprindeligt at være skrevet af Paulus?

Svar: Selvom der ikke findes ydre beviser for, at dette er en tidlig kristen salme, tyder den poetiske rytme dog på det. Uanset om Paulus selv skabte dette eller kopierede det fra en salme, blev det stadig skrevet i Filipperbrevet under Paulus’ autoritet.

I Millard J. Ericksons *Christian Theology*, s. 689, står der, at den opfattelse, at dette var en aramæisk salme, går tilbage til Ernst Lohmeyer. Erickson påpeger dog, at der ikke er enighed om, hvordan man skal opdele afsnittet i strofer (i modsætning til Salmerne). Om det er en salme eller ej, har ingen indflydelse på dens betydning, for »fortolkningen kan ikke styres af formen«.

Spørgsmål: Hvorfor vil hvert knæ bøje sig for Jesus i Fil 2,10?

A: Dette er en tanke, der minder meget om Esajas 45:23-24, hvor Gud sværger, at hvert knæ skal bøje sig for Herren. Jesus er ikke blot verdens håb; han er hele verdens eneste håb. Dette vil sandsynligvis finde sted på tidspunktet for dommen ved den store hvide trone. Dette vers viser også, at når dette sker, vil alle have hørt evangeliet.

Q: Hvorfor skelnede Paulus i Fil 2,12 mellem at adlyde i hans nærvær og at adlyde i hans fravær?

Svar: Dengang såvel som nu er der nogle mennesker, der kun adlyder ordentligt, når deres leder eller chef holder øje med dem. Paulus roser dem for deres konsekvens i at adlyde ordentligt, uanset om Paulus var til stede eller ej. Nogen har engang sagt, at »karakter« er den, man er, når ingen ser på. Selvfølgelig ser Gud på os hele tiden.

En af mine venner fra Kina tænkte længe og grundigt over følgende, før han blev kristen: Hvis der ikke var nogen Gud, hvorfor skulle man så ikke slippe af sted med alt, hvad man kunne, når ingen kiggede? Desværre frygter jeg, at andre også har tænkt over dette spørgsmål, troet, at der ikke var nogen Gud, og … ja, hyppige økonomiske svig og høje kriminalitetsrater fortæller resten af historien.

Spørgsmål: I Fil 2,12 står der, at vi bliver frelst af nåde gennem tro – hvordan skal vi så udvirke vores egen frelse?

Svar: Vi bliver ikke frelst gennem vores egne gerninger. Men frugten, eller udmøntningen af vores frelse, er en kombination af vores indsats og Guds virke i os. Se diskussionen om Efeserbrevet 2:5-8 og Jakobbrevet 2:14-25.

Spørgsmål: Skal vi i Fil 2,14 virkelig aldrig mumle eller klage over noget som helst?

Svar: Som Paulus antydede i Filipperne 4,9, skal vi se på Paulus’ eksempel. Paulus knurrede aldrig, klagede aldrig eller udtrykte nogensinde unyttig utilfredshed. Lejlighedsvis nævnte Paulus dog kraftigt mangler for at vise folk, hvordan de havde brug for at ændre sig.

Spørgsmål: Hvordan rådgiver man i Filipperne 2:14 en kristen, der altid er negativ og klager meget?

Svar: Der er to forskellige aspekter, der skal tages op her: vedkommendes sind og vedkommendes hjerte.

Forstanden: Det kan meget vel være, at vedkommende slet ikke er klar over, at han eller hun er negativ og klager meget. Et forslag er først at sætte sig ned med vedkommende og forklare, at denne adfærd, som han eller hun måske ikke er klar over, ikke er kristen. Opmuntr vedkommende til at forpligte sig til at ændre sig. Lad vedkommende vide, at du hepper på, at han eller hun skal sejre i denne sag. Fortæl vedkommende, at når vedkommende begår en fejl og siger noget, der ikke burde siges, vil du minde vedkommende om det – ikke for at dømme, men blot for at gøre vedkommende opmærksom på det, så vedkommende kan lære at holde op med at gøre det, der på dette tidspunkt måske er blevet en vane for vedkommende.

Hjerte: De siger måske hele tiden deprimerende ting, fordi de ikke føler særlig meget glæde indeni. Vis dem den glæde, de kan have i Herren, og opmuntr dem til at fokusere på den, som det fremgår af Filipperne 4:7-9.

Spørgsmål: Hvordan skinner kristne i Filipperne 2,15 »som lys i verden«?

Svar: Her på jorden skinner vores retfærdighed og karakter imod samfundets mørke. I himlen vil de vise skinne som himlen, og de, der fører mange til sandheden, vil skinne som stjerner i al evighed, ifølge Daniel 12:3.

Spørgsmål: Hvordan og for hvem skal kristne skinne i Filipperne 2,15-16?

Svar: Ligesom en stjerne skinner uanset publikum, skal vi vise vores karakter frem, uanset hvem der på jorden ser på. Men Gud ser altid på, og englene og dæmonerne ser sandsynligvis også på. Så gå ud og gør, hvad du har lyst til. Husk blot, hvem der ser på, og over for hvem du skal aflægge regnskab.

Spørgsmål: I Fil 2,19 havde Paulus Herrens glæde – hvilken rolle spiller opmuntring af andre i den sammenhæng?

A: Glæde er noget, der bedst deles, ikke holdes for sig selv. Men selvom vi ikke forstod årsagen, befaler Gud os at opmuntre andre i Romerbrevet 1:12; Filipperne 2:19; 1. Thessalonikerbrev 5:11,14; og Hebræerbrevet 3:13. De første kristne giver os eksempler på, hvordan man opmuntrer hinanden i Apostlenes Gerninger 15:31-32; 16:40; 18:27; 20:2.

Spørgsmål: I Fil 2,20-21 søgte alle jo deres eget bedste, ikke Jesu, så hvorfor takkede Paulus Gud for dem i Fil 1,3?

Svar: Han kendte ingen andre kandidater til sit team, der havde samme grad af omsorg for andre som Timoteus havde. Alle har i en eller anden grad synder af egoisme, men trods vores fejl og synder kan vi stadig takke Gud for hinanden, uanset hvor ufuldkomne vi er.

Spørgsmål: Kan ægte kristne stadig være selvcentrerede, som det fremgår af Fil 2,21?

Svar: Desværre ja. Vi bør være Gud-centrerede, samtidig med at vi erkender, at Gud også ønsker, at vi tager os af vores egne behov. Men ligesom kristne kan glemme, at de er blevet renset for deres tidligere synder (2. Petersbrev 1:9), er kristne stadig syndige og til tider selvcentrerede.

Spørgsmål: Hvad betyder det i Fil 2,21 at være selvcentreret, og hvordan kan vi undgå at være det?

Svar: I sangen »Material Girl« er hovedpersonen ligeglad med alt og alle, bortset fra penge. Der findes mange »material girls« derude, men der er også masser af »material boys«. Men som kristne er vi det modsatte af det. Vi indser, at penge kun er midlertidige, og at de eneste evige ting på jorden er Guds ord og menneskers sjæle. Det handler ikke om, at vi konstant skal se ned på os selv, men snarere om, at vi skal se så meget på Gud og andre, at vi ikke engang ser på os selv særlig ofte.

I Filipperne 2:21 er der noget, der sandsynligvis var utilsigtet her, nemlig at Paulus var så glad for Timoteus, så bekymret for filipperne og så lettet over, at Epafroditus stadig var i live. Hvis nogen havde mindet Paulus om, at han selv sad i et mørkt fængsel og muligvis selv stod over for henrettelse, havde Paulus måske sagt: »Åh ja, det havde jeg næsten glemt!«

Bed for andre.

Spørgsmål: Hvordan kan vi – eller hvordan skal vi – i Filipperne 2,21 forholde os til kristne, der er selvcentrerede?

Svar: Vi har brug for tålmodighed. Mange mennesker er stadig meget selvcentrerede, når de først kommer til Kristus. I stedet for at fordømme dem må vi indse, at Gud endnu ikke er færdig med dem. Men måske kan Gud bruge os og vores eksempel til at hjælpe dem med at blive Kristuscentrerede i stedet for selvcentrerede. Hvis en persons hjerte konstant stræber efter Guds ønsker og er fokuseret på at elske andre, vil deres fokus på sig selv blive mindre.

Spørgsmål: Hvad er det, der er vigtigt ved Epafroditus her i Filipperne 2:25?

Svar: Epafroditus blev ikke omtalt som en menighedsleder, ældste eller diakon. Hans eneste titel i menigheden var »en af jer« i Kolossenserbrevet 4,12. Man behøvede ikke at være leder for at stille sig opofrende til rådighed for at hjælpe andre.

Som en sidebemærkning var Epafroditus’ navn et almindeligt navn; Neros og senere Domitians sekretær hed også Epafroditus.

Spørgsmål: I Filipperne 2:25 – da Paulus kunne helbrede, hvorfor kunne han så ikke helbrede Epafroditus, der næsten døde?

Svar: Paulus havde ikke magten til vilkårligt at helbrede: kun Gud har magten til at helbrede. Paulus var dog ofte et redskab til helbredelse. Men Gud, som kan gøre, hvad han vil, valgte ikke straks at helbrede Epafroditus. I øvrigt var Paulus selv syg, da han talte til galaterne.

Spørgsmål: Hvorfor var Paulus i Fil2:27 -28 bekymret, når han i Fil. 4:6-7 sagde, at man ikke skal bekymre sig om noget?

Svar: Paulus hævdede aldrig at være syndfri og perfekt, og han gav ærligt udtryk for sine egne følelser i Filipperne 2:27-28. Vi skal kun følge Paulus’ eksempel, i det omfang han følger Kristus (1 Korintherbrevet 11:1). Men som Paulus opdagede: Hvis bekymring er din sygdom, så er bøn til Gud din kur.

Det græske ord for »bekymret« i Filipperne2:20 (merimnao) bruges nitten gange i Det Nye Testamente. Paulus bruger det fire gange i positiv forstand (1 Korintherbrevet7:32 , 34;12:25 ; Filipperne2:20 ). Alle andre steder (Mattæus6:25 , 27, 28, 31, 34; Lukas10:41 ) osv. er det i negativ forstand.

Spørgsmål: Hvorfor var Paulus i Fil 2:27-28 bekymret over Epafroditus’ alvorlige sygdom, når Paulus i Fil1:21 -23 sagde, at at leve er Kristus, og at dø er en gevinst?

Svar: Paulus var ikke bekymret for sig selv, men for Epafroditus. Se også det foregående spørgsmål.

Spørgsmål: I Fil 2,29 skal vi selvfølgelig ære Gud, men hvordan skal vi også ære eksemplariske troende for deres tjeneste?

A: Der er forkerte måder og rigtige måder.

Forkerte måder omfatter at sætte dem på en piedestal og ære dem som eksempler på perfekte troende. Men hvad sker der, når nye troende opdager, at de ikke er perfekte? Selv en troende så god som apostlen Peter tog fejl i Galaterbrevet 2:13-15 og måtte irettesættes offentligt af Paulus. Peter blev æret som apostel, før dette skete. Men hvad der er endnu mere betydningsfuldt, er, at Peter også blev æret som apostel efter sin hykleri, irettesættelse og formodede omvendelse. En anden forkert måde er at have den holdning eller give udtryk for, at menigheden ikke kunne klare sig uden dem, eller at basere sin tro delvist på dem og ikke kun på Gud.

Rigtige måder omfatter at opmuntre dem privat, offentligt fremhæve dem til ros som et godt eksempel (selvom de ikke er perfekte) og opmuntre andre til at lære af dem.

Spørgsmål: Hvad er grænserne for at ære andre for deres tjeneste i Fil 2,29?

Svar: Lad os først se på Jesus. Vi siger med rette, at Jesus var afgørende for vores forløsning; han er vores mellemmand; vi beder ham om hjælp, synger lovsange til ham og tilbeder og ærer ham i tilbedelsen. Men når romersk-katolikker gør det samme over for Maria, hvordan adskiller det sig så fra tilbedelse, bortset fra at man erstatter ordet »tilbedelse« med »ærbødighed«? Intet af dette står i Bibelen om noget menneske, bortset fra Jesus.

Men vi kan ære og beundre Maria og andre troende (både dem, der lever på jorden, og dem i himlen); vi kan kalde Maria »velsignet« i henhold til Lukas 1:48, og vi kan fortælle andre om deres gode gerninger. Men pas på ikke at rette vores hengivenhed mod dem, hvor vi kun bør være hengivne til Gud, som det står i 2. Korintherbrev 11:2-3. »Jeg er jaloux på jer med en guddommelig jalousi. For jeg har lovet jer bort til én eneste ægtemand, for at fremstille jer som en ren jomfru for Kristus. (3) Jeg frygter dog, at ligesom Eva blev forført af slangens list, så kan jeres sind blive ledt på afveje fra jeres enkle og rene hengivenhed til Kristus.« (BSB)

Spørgsmål: Hvorfor virkede Paulus i Filipperne 2:30 negativ over for filipperne her, da han sagde: »for at udligne jeres manglende tjeneste for mig«?

Svar: Det er i orden at være ærlig, hvilket indebærer, at man ikke skærmer folk fra positive eller negative ting. Dette er dog ikke nødvendigvis negativt. Paulus var yderst taknemmelig for, at de havde sendt Epafroditus for at hjælpe ham, og han påpegede, at han vidste, at Epafroditus var der for at yde den hjælp, som de ikke selv kunne give ham personligt.

Spørgsmål: Er der i Fil 3:1 en ændring i skrivestilen, der tyder på, at der er tale om et andet brev skrevet af en anden forfatter?

Svar: Nej. Dette blev antydet af formkritikken, som nu er blevet grundlæggende diskrediteret. Før jeg besvarer spørgsmålet, er der først en kendsgerning, der ikke indgår i svaret.

I Filipperne 1:1 står der, at Filipperbrevet blev skrevet af Paulus og Timoteus. Selvom Paulus kunne have skrevet den ene del og Timoteus den anden, er ændringen i stil ikke så stor, at den tyder på dette. Paulus var sandsynligvis den eneste forfatter.

Svaret: Der er absolut ingen beviser for, at der er tale om en anden forfatter, bortset fra en ændring i stilen. Overgangen fra opmuntring til irettesættelse kan skyldes en kombination af fire årsager.

1. Den antikke brevskrivningsstil krævede ikke overgangsafsnit i samme grad, som det er tilfældet i moderne formelle dokumenter.

2. Den pludselige ændring skyldes et skift i emnet.

3. Paulus kan have været afbrudt i sit skrivning på dette sted. (Lightfoot var den første til at foreslå dette.)

4. Det græske ord her kan betyde »endelig«, »desuden«, »derudover«, »i øvrigt« eller »hvad resten angår«. 1. Thessalonikerbrev 4:1 bruger det samme ord på samme måde.

I »The Expositor’s Bible Commentary«, bind 11, s. 96-97, 137-138, står der, at ingen nogensinde satte spørgsmålstegn ved Filipperbrevets enhed, før F.C. Baur (1792-1860) og den liberale Tübingen-skole i Tyskland i det 19. århundrede gjorde det, og at synspunktet om flere forfattere til Filipperbrevet aldrig er blevet bredt accepteret.

Spørgsmål: Hvorfor lagde Paulus i Fil 3:1 vægt på glæden netop her?

Svar: Skriften siger det ikke udtrykkeligt, men vi kan se fire grunde.

Se ud over omstændighederne: Filipperne kunne have været skuffede over, at Paulus sad i fængsel. Paulus ønskede, at de skulle være glade og se til Gud, ikke til Paulus.

Normalt for det kristne liv: En kristens liv skal være fuldt af glæde, uanset omstændighederne.

For at få styrke: I Nehemias 8,10 og frem står der: »Herrens glæde er jeres styrke.« Ved at erkende og glæde os over vores forhold til Gud kan vi få udholdenhed til at stå imod verdens prøvelser og fristelser og ikke lade os påvirke af succes i denne verden.

For at opmuntre andre til at holde ud med Kristus: Det er svært at være et lys for andre, når man selv er nedtrykt og deprimeret.

Spørgsmål: Hvorfor kalder Paulus i Fil 3,2 nogle judaister for »hunde«, når vi jo ikke skal dømme andre ifølge Mt 7,1-5?

Svar: Paulus dømte ikke deres evige tilstand (forkastede eller udvalgte), men hans skældsord var en skarp irettesættelse af mennesker, der lignede det, han selv engang var. Jøderne kaldte undertiden ikke-jøder for hunde. Paulus vendte her situationen om mod dem.

Det græske sprog har to ord for hund: »kynarion« betyder hushund eller kæledyr, og »kuon«, det ord, der bruges her, betyder udendørshund eller gadekryds.

Spørgsmål: Hvordan kan det i Fil 3,4-11 blive en ulempe at have en naturlig fordel?

Svar: Paulus nævnte to typer fordele: fordele ved fødsel og fordele ved hårdt arbejde. Om de er en god eller en dårlig ting, afhænger både af, hvad man bruger dem til, og hvordan man bruger dem. Det hele drejer sig om tillid til kødet. Ser du disse fordele som dine egne, eller som noget, du har ret til, eller ser du dem som Guds gaver, der er lånt ud til os, så vi kan bruge dem til Hans ære? Bruger du dem på den måde, Gud ønsker, eller tager du moralske eller etiske genveje for at nå enten dine egne mål eller det, du tror er Guds mål for dig? Hvis du virkelig ikke kan nå dine mål uden at synde, så ønsker Gud ikke, at du skal have det mål.

Filipperne 3:7 er blevet kaldt »den store afkaldserklæring«. Paulus opregner nogle af sine naturlige fordele og siger, at disse fordele er værdiløse sammenlignet med at kende Kristus. Vi må spørge os selv, i hvor høj grad vi forsøger at stole på vores fordele frem for at stole på Gud. Hvis en naturlig fordel erstatter vores tillid til Gud, er den en byrde.

Se The Expositor’s Bible Commentary, bind 11, s. 140, The Bible Knowledge Commentary: New Testament, s. 660, og The Believer’s Bible Commentary, s. 1971, for yderligere information.

Spørgsmål: Hvilke rettigheder har vi som kristne ifølge Filipperne 3,7-8?

Svar: Vi har fået retten til at være Guds børn. Al vores udøvelse eller manglende udøvelse af rettigheder foregår under dette. Først følger her nogle faste regler, og derefter generelle retningslinjer om at forsvare vores rettigheder kontra at vende den anden kind til.

Faste regler

1. Det faktum, at vi har en ret, betyder ikke, at vi er nødt til at udøve den. Paulus valgte ikke at udøve retten til at modtage penge for at forkynde ordet (1 Korintherbrev 9:6) eller have en troende hustru (1 Korintherbrev 9:5).

2. Nogle gange er det i orden at udøve politiske rettigheder, som Paulus gjorde i Filippi (Apostlenes Gerninger16:37 –40), for at undgå en piskning (Apostlenes Gerninger22:25 –29) og ved at appellere til kejseren (Apostlenes Gerninger 25:10–12).

3. Vi har ikke ret til at sagsøge andre troende (1 Korintherbrevet 6:1-8).

4. Vi har ret til at lade tvister med andre kristne afgøres af andre kristne (1. Korintherbrev 6:1-8).

5. Vi har ikke ret til at forsøge at hævne os (Romerne12:19 -21; Femte Mosebog 32:35).

6. Vi har ikke ret til at bære nag (Efeserbrevet4:26 -27).

7. Vi har ikke ret til at forsvare os på måder, der strider mod Gud (Efeserbrevet5:11 –12). Vi har ikke ret til at handle uden for lovens rammer (Romerne 13:1–7).

Generelle retningslinjer

I nogle tilfælde forsvarede Paulus sine rettigheder for evangeliets skyld, og Jeremias 22:15-16 viser, at vi skal forsvare de undertryktes rettigheder. En persons første naturlige impuls er at blive vred eller at hævne sig. Men Jesus sagde også, at vi skal vende den anden kind til (Lukas6:29 ).

Valget af, hvornår vi skal forsvare vores rettigheder, og hvornår vi ikke skal, bør træffes ud fra, hvad der er bedst for at nå vores endelige mål. Men hvad er vores endelige mål? Det bør ikke være at beskytte vores revir (dvs. territorium) eller at øge vores rigdom eller magt. Vores endelige mål er snarere at herliggøre Gud. Så forsvar dine rettigheder, hvor det bedst vil herliggøre Gud, og vend den anden kind til, hvor det bedst vil herliggøre Gud.

Husk, at det kan være i orden at forsvare vores rettigheder, men når vores ønske om at forsvare vores rettigheder er større end vores ønske om bedst muligt at herliggøre Gud, er vores ønske om at forsvare vores rettigheder en synd.

Spørgsmål: Hvorfor har nogle i Fil 3,8 mistet drivkraften til blot »at kende Kristus«?

Svar: Det græske ord her er ikke det normale ord for »at kende«. Det er snarere gnonai, som betyder at kende gennem erfaring. Stræber du efter et tættere forhold til Gud, end du har nu?

Hudson Taylor sagde: »Det er en nødvendighed for os at give os selv for verdens liv … At bære frugt indebærer at bære korset. ’Medmindre et hvedekorn falder i jorden og dør, forbliver det alene.’ Vi ved, hvordan Herren Jesus blev frugtbar – ikke blot ved at bære sit kors, men ved at dø på det. Kender vi meget til fællesskab med ham i dette? Der er ikke to Kristus’er – en afslappet Kristus for afslappede kristne og en lidende, hårdtarbejdende Kristus for usædvanlige troende. Der er kun én Kristus. Er vi villige til at forblive i ham og dermed bære frugt?” Citeret fra *Believer’s Bible Commentary*, s. 1974 (citeret af fru Howard Taylor i *Behind the Ranges*, s. 170.)

Spørgsmål: Troede Paulus i Fil 3,10, at han måske ville gå glip af den første opstandelse?

Svar: Nej. Paulus’ håb her var et sikkert håb, ikke et ønsketænkende håb. Ligeledes betyder det ikke, at Paulus var usikker på, om Kristus nogensinde ville vende tilbage, når han så frem til Kristi genkomst. I begge tilfælde bør Paulus’ udtryk for sit inderlige ønske ikke misfortolkes som om, at han benægtede sin vished om, at hans ønske ville blive opfyldt.

Spørgsmål: Hvorfor er nogle kristne i Fil 3,15 så dygtige til at se andres økonomiske behov, mens andre er blinde for det?

Svar: Nogle kristne har gaven til at »hjælpe« og dermed se andres behov hurtigere. Andre vil måske ikke se det, fordi de ikke ønsker at komme i en situation, hvor de føler, at de bør hjælpe.

Hvis et medlem i en menighed tilsyneladende aldrig dukker op til arrangementer, der kan koste penge, har vedkommende måske ikke penge til overs. Du kan høfligt spørge, om vedkommende kunne bruge lidt hjælp, og hjælpe vedkommende økonomisk.

Ofte annoncerer en menighed måske en menighedslejr, et retræte eller et andet arrangement, der koster penge, men beder folk, der har svært ved at betale og alligevel gerne vil deltage, om at kontakte menigheden, så menigheden kan give dem et stipendium til at hjælpe dem.

Spørgsmål: I Fil 3,17, Fil 4,9 og 1 Kor 11,1 står der, at vi skal følge Paulus’ eksempel – retfærdiggør det autoritært lederskab?

Svar: Nej. Der er tre punkter, man skal tage i betragtning i svaret.

1. Paulus var en apostel, og vi skal anse hans skrifter i Skriften som en højere autoritet end nogen leder eller såkaldt apostel i dag.

2. 1. Petersbrev 5:3-4 siger, at ledere skal være gode forbilleder for hjorden. Formentlig skal vi følge disse gode forbilleder.

3. Hebræerbrevet 13:17 siger, at vi stadig skal adlyde vores ledere i dag. Men 1. Petersbrev 5:3-4 siger, at ledere ikke skal herske over menigheden.

Se »When Cultists Ask«, s. 229-230, for et mere uddybende svar.

Spørgsmål: Hvem er de mennesker, der lever som fjender af Kristi kors, i Filipperne 3:18?

Svar: Filipperne 3:18 taler ikke om Guds fjender eller sandhedens fjender, men specifikt om fjender af Kristi kors. Det er ikke nødvendigvis hedninger, for mange hedninger ved intet om Kristi kors; det er mennesker, der har hørt budskabet om korset og er fjender af det. Nogle gange kan mennesker, der er vokset op i kirken, men ikke længere ønsker at følge Kristus, blive fjender af det, de har hørt.

Dette gælder ikke kun judaisterne, for dem har vi allerede talt om i det forrige afsnit. Det er snarere bekennende kristne, der følger den lette tro og lever, som de vil.

Deres ende er fortabelse.

Hvorfor græd Paulus over dem? Det var på grund af den skade, de påførte menigheden, og den skade, dette medførte for dem selv.

Spørgsmål: Hvordan kunne folk i menigheden i Fil 3,18 leve som »fjender af Kristi kors«?

Svar: Paulus siger, at deres »ende er fortabelse«, så disse mennesker er ikke ægte troende, men mennesker i menigheden, der er på vej til helvede. Paulus sagde ikke dette af glæde eller vrede, men han sagde det »med tårer« og sorg.

Spørgsmål: I Fil 3,20 – kaldte Paulus da Jesus for vores Frelser ved at låne en titel fra hedenske kilder?

Svar: Nej. Selvom det græske ord her (soter) faktisk blev brugt om afgudsguder og menneskelige ledere, brugte den græske Septuaginta dette ord (soter) om Gud i Salme 24:5; 26:9 og andre steder. Hvis noget, så »lånte« Det Nye Testamente denne titel fra Det Gamle Testamente.

Spørgsmål: Hvad betyder ordet »krone« i Fil 4,1?

Svar: Det græske ord diadema kan kun betyde krone, men det er ikke det ord, der bruges her. Det græske ord her er stephanos. Det indebærer sejr og belønning, og ikke nødvendigvis herskerskab. Det samme ord bruges om Jesu tornekrone. Og det er forbløffende at tænke på, at Jesus udholdt en tornekrone, så vi kunne få en sejrskrone.

Spørgsmål: Hvad skal man i Fil 4,2-3 gøre med medkristne, som man enten har svært ved at komme overens med, eller som har svært ved at komme overens med en?

Svar: Alt var ikke perfekt blandt filipperne. Tilsyneladende arbejdede Euodia og Syntyche for evangeliet, begge endda ved Paulus’ side, men alligevel havde de svært ved at enes med hinanden. Da Paulus skrev dette, vidste han, at det ikke var en kortvarig, engangsforeteelse, men potentielt et vedvarende problem.

Paulus sagde ikke, hvem af dem der var i uret, eller om det var dem begge. Euodia og Syntyche var almindelige græske kvindenavne. Navnet Syzygus findes ikke andre steder som et navn i hele den græske litteratur, så måske siger Paulus »medarbejder«, fordi han ikke ønsker at nævne personen ved navn, og personen ville vide, hvem han er.

I Jesu ypperstepræstelige bøn i Johannes 17, nærmere bestemt i Johannes 17:23, beder Jesus om, at hans børn må være forenet, så verden kan erkende, at Gud har sendt Jesus. Hvis jeres uenighed er offentlig, hvilket budskab sender det så til verden? 1. Johannesbrev 3:10 bruger endnu stærkere ord. Hvis du ikke elsker din bror, er du ikke af Gud. Der står ikke, at det ikke vil være svært nogle gange, og at du måske ikke kan lide din bror, men hvis du ikke har kærlighed til dem, så tjek, om du overhovedet er en ægte kristen.

At huske på, at Herren er nær, kan effektivt sætte vores smålige stridigheder i det rette perspektiv. Husk, hvor meget Gud elsker dem; så meget, at Jesus døde for dem. Det forkerte – eller i det mindste det, der opfattes som forkert – som de har gjort mod et skrøbeligt, syndigt væsen som dig, er så, så ubetydeligt sammenlignet med de synder mod Gud, som Han har tilgivet dig. Slut fred med dem, hvis det står til dig. Hvis det ikke gør det, så sørg for, at de ser, at du er åben for at slutte fred med dem. Endelig skal du huske, at du vil være i himlen og tilbede Gud for evigt – sammen med dem.

Spørgsmål: Hvem er »Syzygus« eller »ågmakker« i Fil 4,3?

Svar: Det græske ord betyder »medbærer af åget«, og der er to opfattelser:

1. Det græske ord Syzygus kunne være et personnavn. Vi har dog ingen optegnelser om, at nogen græker har brugt dette som et personnavn.

2. Paulus kunne bevidst have undladt at nævne navnet på en person, som han især ønskede at hjælpe med striden mellem Euodia og Syntyche. Nogle gange fungerer det bedre, når folk, der diplomatisk bringer mennesker sammen igen, ikke tiltrækker opmærksomhed til sig selv.

Spørgsmål: Bør kristne i Fil 4,4 glæde sig, når Jesus i Mt 5,4 sagde, at de, der sørger, er velsignede?

Svar: Man skal sørge og omvende sig fra sine synder, før man kan glæde sig som et Guds barn. Selv som kristne sørger vi over ting, der knuser Guds hjerte, men selv gennem vores sorg glæder vi os over vores forhold til Gud. I bogen *When Critics Ask*, s. 482-483, understreges det, at sorg er en forudsætning, og at vores glæde er et resultat af et rigtigt forhold til Gud.

Spørgsmål: Hvordan var Herren nær os for 2.000 år siden i Fil 4,5?

Svar: Både nu og dengang er Herren nær os på ikke blot én, men tre måder.

1. I betragtning af livets uforudsigelighed kan vi dø og møde Herren når som helst.

2. Ingen kender dagen eller timen for Kristi genkomst (Mattæus 24:36), eller om den er nær eller fjern i tid. Alligevel er den nært forestående, idet de nødvendige forudsætninger for Kristi genkomst hurtigt kan opfyldes.

3. Kristus er nær og bor i alle troende (Johannes 14:23; Romerne 8:9).

Spørgsmål: Hvordan hjælper Guds fred os, når vi er bekymrede, jf. Filipperne 4:6-7?

Svar: Uanset hvor meget vi prøver, er Guds fred ikke noget, vi selv kan opnå; det er noget, der gives os. Når vi fremsætter vores bønner til Gud, kan Guds fred beskytte (dvs. forsvare) både vores hjerter og sind. Når vi tænker på Gud og de evige ting, kan vores egne midlertidige problemer virke ubetydelige.

Spørgsmål: I Fil 4,10.20 ville folk se Paulus som alt andet end stoisk. Hvordan kan vi fremstå mindre stoiske over for andre?

Svar: En stoisk person i denne sammenhæng er en, der altid virker rationel og rolig; en, der ikke viser megen følelse eller begejstring. Paulus var bestemt rationel, men mange gange var han ikke rolig, men følelsesladet – hvad enten det skyldtes chok over, hvad folk gjorde, sorg over synd eller begejstring, hvor han sprudlede af glæde, mens han priste Gud. Nogle kristne i dag har måske styr på den rationelle del, men har måske mistet nogle af de andre egenskaber, som Paulus havde. Der er to »kur« mod at være stoisk: en sekundær og en primær. En sekundær kur er at indse, hvem du er. Ved Guds nåde og barmhjertighed har du det fuldstændig ufortjente privilegium at være et Guds barn. I Kristus er du blevet født på ny og har byttet dit gamle syndige liv med dets syndige fristelser og egoistiske ambitioner ud med friheden i det nye liv i Kristus. De ting, der besejrede dig i dit gamle liv, har Gud nu givet dig kraften til, gennem Helligånden, at sejre over. Men det er blot den sekundære kur. Den primære kur er at indse, hvem Jesus virkelig er. Jesus er ikke bare en smule Gud, men fuldt ud Gud; og han sænkede sig så dybt ned for at komme til jorden, inkarneret som et rigtigt menneske, for at dø for vores synder, fordi han elskede os. Jesus, som havde magten til at opstå fra de døde, lever nu i os gennem Helligånden. Vi er arvinger sammen med Kristus, og når Kristus åbenbares i herlighed i Kolossenserbrevet 3:4, vil også vi blive åbenbaret i herlighed sammen med ham.

Det, der begejstrede Paulus, var ikke kun det, Kristus gjorde for ham personligt; Paulus var også begejstret for at dele evangeliet og se mennesker komme til Kristus. Hvad begejstrer dig først og fremmest?

Spørgsmål: I Filipperne 4,11 står der, at der sker så meget i verden, som vi måske går glip af – hvordan kan vi lære at være tilfredse i Kristus?

Svar: Først og fremmest: Hvis du ikke har et ægte, personligt forhold til Kristus, skal du bede Kristus komme ind i dit hjerte. Det er en forudsætning for at være tilfreds; du kan kun være virkelig tilfreds i Kristus.

Dernæst skal du spørge dig selv: »Hvad stræber du efter?« Nogle stræber efter berømmelse, ambitioner, magt eller penge; andre stræber efter nydelse gennem syndige ting som beruselse, stoffer eller sex uden for ægteskabet. Andre stræber efter behagelige oplevelser, der ikke er syndige, såsom rejser, relationer, musik, god mad, en båd eller visse andre materielle ting. Nogle mennesker stræber ikke efter nydelse og oplevelser, men efter andre ting: skønhed (med eller uden kosmetiske indgreb), sundhed eller atletisk form. Andre befinder sig på den modsatte side af dette: de stræber måske ikke efter noget som helst; og de har måske ikke nogen store håb, blot nogle små. Hvilken vej gik Paulus? Paulus var bestemt ingen af ovenstående. Han havde et stort, uopfyldt håb, som han stræbte efter. Paulus stræbte efter Guds mål, nemlig at nå hele verden for Kristus, så verden ville kende Jesus. Opnåede Paulus sit mål? I en forstand nej, for da Paulus døde, havde hele verden endnu ikke hørt om Jesus. Men i en anden forstand lykkedes det Paulus, for Paulus var lydig, både under Guds ledelse og på eget initiativ. Jeg vil hævde, at Paulus gjorde alt det, som Gud havde bestemt, at han skulle gøre. Selvom Paulus’ hjerte ved slutningen af sit liv stadig længtes efter de fortabte, tror jeg, at Paulus var tilfreds med, hvem han var i Kristus, og med det, han gjorde for Kristus.

Vil du være tilfreds i Kristus? Tilbring tid med Kristus, som Paulus gjorde, bed som Paulus gjorde, og vær aktiv, som Paulus var. Vær ikke aktiv med at gøre det, som Gud bad Paulus om at gøre, men vær i stedet aktiv i bøn med at gøre det, som Gud ønsker, at du skal gøre.

Spørgsmål: Hvad lærer Fil 4,16-18 os om at give?

Svar: Tilsyneladende sendte filipperne Paulus økonomisk støtte, uden at Paulus havde bedt om det. I hvert fald nogle gange forventede Paulus det ikke. Giver du penge til kristne medarbejdere, der har brug for det, selvom de ikke har bedt dig om det? Det er trist, når kristne missionærer, der er kaldet til at udføre Guds arbejde i udlandet, er nødt til at vende hjem udelukkende for at skaffe mere støtte.

Spørgsmål: I Fil 4,19 – opfylder Gud virkelig alle vores behov, som f.eks. da Paulus led sult i Fil 4,12?

Svar: Når vi lader ham gøre det, opfylder Gud alle vores behov. Aldrig at sulte er et ønske, ikke et behov. Livet er ikke altid så rosenrødt for kristne her på jorden, som Paulus bemærkede i 1 Korintherbrevet 15:19. Men som Romerbrevet 8:18 og 1. Petersbrev 4:12-14 viser, er vores jordiske lidelser intet i sammenligning med vores fremtidige herlighed.

Spørgsmål: Hvem bestod præcis af Cæsars husholdning i Fil 4,22?

Svar: Ifølge *The Expositor’s Bible Commentary*, bind 11, s. 159, har forskere udarbejdet lister over Kejserens husholdning på baggrund af gravinskriptioner. Den omfattede et stort antal kejserlige tjenere og udenlandske slaver.

Spørgsmål: Hvordan ved vi, at Paulus virkelig skrev brevet til filipperne?

Svar: Det står der i Filipperbrevet 1:1, og den tidlige kirke stillede aldrig spørgsmålstegn ved dette.

Tidlige kristne forfattere, der udtrykkeligt sagde, at Paulus skrev Filipperbrevet, er Polykarp, Irenæus af Lyon, den muratoriske kanon, Clemens af Alexandria, Tertullian, Hippolytus, Origenes, Afhandlingen om genbaptisme, Cyprianus af Karthago, Victorinus af Petau, Peter af Alexandria, Athanasius af Alexandria og Eusebius af Cæsarea. Novatian citerer Filipperbrevet 2:6-11 som »af apostlen«.

Spørgsmål: Hvilke beviser har vi i Filipperbrevet for, at denne bog hører hjemme i Bibelen?

Svar: Der er mindst tre gode grunde.

1. Paulus skrev den, og han var en apostel. Peter bekræftede, at Paulus’ ord var Skriften i 2. Petersbrev 3:15-16.

2. Paulus sagde selv, at han var en apostel i 1 Timoteus 1:1; 2:7; Romerbrevet 1:1; 1 Korintherbrevet 1:1; 9:1; 2 Korintherbrevet 1:1; 11:5; Galaterbrevet 1:1; Efeserbrevet 1:1; Kolossenserbrevet 1:1; 2 Timoteusbrevet 1:1; Titusbrevet 1:1.

3. Bevis fra den tidlige kirke. Se næste spørgsmål, del 3, for de forfattere, der henviste til Filipperbrevet.

Spørgsmål: Hvordan ved vi, at Filipperbrevet i dag er en pålidelig bevarelse af det, der oprindeligt blev skrevet?

A: Mindst 72 håndskrifter og tidlige kirkeforfattere citerede eller henviste til vers i Filipperbrevet. Der er mindst tre gode grunde.

1. Gud lovede at bevare sit ord i Esajas 55:10-11; Esajas 59:21; Esajas 40:6-8; 1. Petersbrev 1:24-25; Matthæus 24:35.

2. De tidligste manuskripter, vi har af Filipperbrevet, viser, at der er små variationer mellem manuskripterne, men ingen teologisk betydningsfulde fejl.

p16 Fil 3:10-17; 4:2-8 (slutningen af det 3. århundrede) I bogen *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts* findes der et billede af p16 på s. 86.

3./4. århundrede – 1968 – *The Text of the New Testament*.

p46 Chester Beatty II 100-150 e.Kr. indeholder 84 vers fra Filipperbrevet. Nærmere bestemt indeholder det Filipperbrevet 1:1,5-15,17-28; 1:30-2:12; 2:14-27; 2:29-3:8; 3:10-21; 4:2-12; 4:14-23 samt andre dele af Paulus’ breve og Hebræerbrevet. I *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts* findes der et fotografi af en del af s. 46 på s. 192. Der står desuden på s. 197-198, at kvaliteten og de stichometriske mærker viser, at dette er skrevet af en professionel skriver.

Første halvdel af det 3. århundrede – 1936 – Frederic G. Kenyon ifølge *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts*.

2. århundrede, 200 e.Kr. – 1935 – Ulrich Wilcken ifølge *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts*.

200 e.Kr. – 1968 – *The Text of the New Testament*.

81–96 e.Kr. – 1988 – Young Kyu Kim ifølge *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts*.

Ca. 200 e.Kr. – 1975 – Aland et al., tredje udgave.

Ca. 200 e.Kr. – 1998 – Aland et al., fjerde reviderede udgave.

Begyndelsen til midten af det 2. århundrede – 1999 – Den komplette tekst af de tidligste nytestamentlige manuskripter. Dette er delvist baseret på, at håndskriften ligner Papyrus Oxyrhynchus 8 (slutningen af det første eller begyndelsen af det andet århundrede) og Papyrus Oxyrhynchus 2337 (slutningen af det første århundrede) meget.

s. 61 Romerbrevet 16:23,25-27; 1. Korintherbrev 1:1-2, 2-6; 5:1-3, 5-6, 9-13; Filipperbrevet 3:5-9, 12-16; Kolossenserbrevet 1:3-7, 9-13; 1. Thessalonikerbrev 1:2-3; Titusbrevet 3:1-5, 8-11, 14-15; Filemonbrevet 4-7. ca. 700 e.Kr.

ca. 700 e.Kr. – 1968 – Teksten til Det Nye Testamente.

Ca. 700 e.Kr. – 1975 – Aland m.fl., tredje udgave.

Ca. 700 e.Kr. – 1998 – Aland m.fl., fjerde reviderede udgave.

Vaticanus [B] 325–350 e.Kr. Hele Det Nye Testamente frem til Hebræerbrevet 9:15. Der mangler 1. og 2. Timoteusbrev, Titusbrevet, Filemonbrevet og Åbenbaringen.

Sinaiticus [Si] 340–350 e.Kr. Hele Filipperbrevet

Alexandrinus [A] (ca. 450 e.Kr.) Hele Filipperbrevet

Ephraemi Rescriptus [C] 5. århundrede

Bohairisk koptisk [Boh] 3./4. århundrede

Sahidisk koptisk [Sah] 3./4. århundrede

Latin Vulgata [Vg] 4. og 5. århundrede

Peshitta-syrisk [Syr P] 400–450 e.Kr.

Philoxenisk syrisk [Syr Ph] 507/508 e.Kr.

Claromontanus [D] 5./6. århundrede

Armensk [Arm] fra det 5. århundrede

Georgisk [Geo] fra det 5. århundrede

Etiopisk [Eth] fra ca. 500 e.Kr.

Gotisk [Goth] 493-555 e.Kr.

3. Bevis fra den tidlige kirke. Forfattere fra den tidlige kirke frem til Det Første Nikænske Koncil (325 e.Kr.) citerede fra Filipperbrevet omkring 90 gange, uden at medregne hentydninger. De citerede 41 % af Filipperbrevet, idet de regnede brøkdele af vers som brøker. Det er 42,4 ud af i alt 104 vers.

Her er de for-nikænske forfattere, der citerede fra Filipperbrevet.

Brevet til Diognetus (ca. 130–200 e.Kr.) kap. 5, s. 27, hentyder til Filipperbrevet 3:20 »himlens borgere«.

Polykarps brev til filipperne, kap. 3, s. 33, nævner, at Paulus skrev til filipperne mellem 110 og 155 e.Kr. Polykarp taler også om »Paulus og de øvrige apostle« i kap. 9, s. 35.

Polykarpus’ brev til filipperne (100–155 e.Kr.), kap. 3, s. 33, siger, at den velsignede og herliggjorte Paulus skrev et brev til filipperne. Han henviser også til Filipperbrevet 2:16 i kap. 9, s. 35.

De kristne i Wien og Lugdunum: (177 e.Kr.) citerer Filipperbrevet 2:6, s. 783–784

Irenæus af Lyon (182–188 e.Kr.) henviser til Filipperbrevet adskillige steder. I Irenæus’ *Mod kætterierne*, bog 4, kap. 18.4, citerer Irenæus Filipperbrevet 4:18 og indleder det med: »Som Paulus også siger til filipperne.« Han citerer også fra Filipperbrevet 2:11.

»De scillitanske martyrers lidelseshistorie« (180–202 e.Kr.) nævner, at de tidlige kristne havde Paulus’ skrifter, uden at specificere, hvilke breve der var tale om.

Den muratoriske kanon (190–217 e.Kr.) nævner, at Paulus i sine breve skrev til syv menigheder: Korintherne (2 breve), Efeserne, Filipperne, Kolosserne, Galaterne, Tessalonikerne (2 breve) og Romerne. Paulus skrev også brevet til Filemon, brevet til Titus og to breve til Timoteus.

Klemens af Alexandria (193–217/220 e.Kr.) siger, at Filipperne 4:5 er skrevet af Herrens apostel. »Formaning til hedningerne«, kap. 9, s. 196

Tertullianus’ »Mod Marcion«, bog 4, kapitel 5 (207 e.Kr.), siger, at Paulus skrev til filipperne. Det var en bog, »der stammer fra apostlene, og som er blevet bevaret som et helligt arv i apostlenes menigheder«.

Hippolytus (222–235/6 e.Kr.) citerer halvdelen af Filipperbrevet 3:2a som værende af Paulus i Fragment 10, s. 244

Origenes (225–253/254 e.Kr.) citerer Filipperbrevet 4:13 som værende af Paulus i *De Principiis*, bog 3, kap. 2.5, s. 333

Novatian (250/254–257 e.Kr.) citerer Filipperbrevet 2:6–11 som værende fra apostlen i *Afhandling om Treenigheden*, kap. 22, s. 632

Afhandlingen mod Novatian (254–256 e.Kr.), kap. 1, s. 657, citerer to tredjedele af Filipperbrevet 3:2 som skriftsted

Afhandlingen om genbaptisme (254–256 e.Kr.), kap. 6, s. 670, citerer Filipperbrevet 2:9b–11 som stammende fra Paulus.

Cyprianus, biskop af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.), nævner Filipperbrevet og citerer Filipperbrevet 2:21; 3:19–21 i *Cyprianus’ afhandlinger – Vidnesbyrd*, kap. 11, s. 536. Han citerer fra Filipperbrevet 4:18 og angiver, at det stammer fra apostlen Paulus i »Afhandling 4«, kap. 34, s. 456.

Victorinus, biskop af Petau i Slovenien (martyrdød i 304 e.Kr.), nævner Det Gamle og Det Nye Testamente i sin »Kommentar til den salige Johannes’ Åbenbaring«, s. 345. Han opregnede Paulus’ breve som Romerbrevet, Korintherbrevene, Galaterbrevet, Efeserbrevet, Thessalonikerbrevene, Filipperbrevet, Kolosserbrevet og Timoteusbrevene og citerer 1. Timoteusbrev 3:15 i kap. 16, s. 345

Peter af Alexandria (306, 285–311 e.Kr.) citerer Filipperne 1:23,24 som værende af »den salige apostel Paulus« i »Den kanoniske epistelkanon«, kanon 10, s. 274

Methodius (270–311/312 e.Kr.) citerer halvdelen af Filipperbrevet 2:5 i et fragment fra sin »Discourse Concerning Martyrs«, s. 382.

Athanasius af Alexandria (318 e.Kr., før Nikæa) citerer Filipperbrevet 3:14 som værende af Paulus i *Mod hedningerne*, kap. 5, s. 6

Efter Nikæa

Eusebius af Cæsarea (318–339/340 e.Kr.) citerer Filipperbrevet 2:6 i Eusebius’ *Kirkehistorie*, bog 5, kap. 2, s. 216. Han citerer Filipperbrevet 2:6–8 som »Hellig e Skrifter« i bog 8, kap. 10, s. 330–331. Han siger, at Paulus omtalte andre kristne som »medarbejdere« i bog 3, kap. 4, s. 136

Sofisten Asterius (efter 341 e.Kr.)

Aphrahat den Syriske (337–345 e.Kr.) henviser til Filipperbrevet i sit værk »Udvalgte bevisførelser«

Hegemonius (4. århundrede) citerer fra Filipperbrevet 3:19 som skrevet af apostlen. »Disputation with Manes«, kap. 38, s. 212

Ambrosiaster (4. århundrede)

Victorinus af Rom (efter 363 e.Kr.)

Athanasius af Alexandria (367 e.Kr.) opregner bøgerne i Det Nye Testamente i »Festbrev 39«, s. 552

Hilarius af Poitiers (355–367/368 e.Kr.)

Synopsis Scripturae Sacrae (350–370 e.Kr. eller 5. århundrede) nævner Paulus’ brev til filipperne som en del af Det Nye Testamente. Det citerer hele Filipperbrevet 1:1.

Den syriske salmedigter Efraim (350–378 e.Kr.)

Basilius af Kappadokien (357–378/379 e.Kr.) citerer Filipperbrevet 3:10,11 som værende skrevet af Paulus. Om Ånden, kap. 15.34, s. 21

Titus af Bostra (før 378 e.Kr.) henviser til Filipperbrevet 2:11

Synoden i Laodicea (i Frygien) (343–381 e.Kr.) opregner i kanon 60, s. 159, bøgerne i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Kanon 59, s. 158, fastslår, at kun de kanoniske bøger i Det Gamle og Det Nye Testamente må læses i kirken.

Cyril af Jerusalem (ca. 349–386 e.Kr.)

Ambrosius af Milano (370–390 e.Kr.)

Apollinaris af Laodicea (ca. 390 e.Kr.)

Gregor af Nazianzus/Nazianzen (330–391 e.Kr.)

Pacian af Barcelona (342–379/392 e.Kr.)

Gregor af Elvira (efter 392 e.Kr.)

Gregor af Nyssa (ca. 356–397 e.Kr.) citerer Filipperbrevet 2:10 som »Filipperbrevet« i *Den store katekismus*, kap. 32, s. 150

Didymus den blinde (398 e.Kr.)

Epifanius af Salamis (360–403 e.Kr.) nævner Filemon, Hebræerbrevet, de to breve til Timoteus, Titusbrevet, Romerbrevet, Galaterbrevet, Filipperbrevet og Efeserbrevet. *Panarion*, afsnit 3, fra scholion 1 og 5, s. 334

Rufinus (374–406 e.Kr.) nævner, at Paulus skriver om Klemens i Filipperbrevet 4:3 i sin epilog til Pamphilus, s. 423

Gaudentius (efter 406 e.Kr.)

Hieronymus (373–420 e.Kr.)

Kirkemødet i Karthago (218 biskopper) (383–419 e.Kr.)

Johannes Chrysostomos skrev omkring år 396 e.Kr. 15 prædikener om Filipperbrevet, som vi stadig har bevaret i dag. Johannes Chrysostomos sagde, at det var skrevet af apostlen Paulus (Kommentar til Filipperbrevet, prædiken I og andre steder).

Maximinus (4./5. århundrede)

Maximus af Torino (4./5. århundrede) henviser til Filipperbrevet 2:30

Chromatius (død 407 e.Kr.) henviser til Filipperbrevet 4:7

Severian (efter 408 e.Kr.)

Niceta af Remesianus (366–ca. 415 e.Kr.)

Speculum (5. århundrede)

Augustinus af Hippo (388–28. august 430 e.Kr.) nævner Filipperbrevet 3:7,8 som værende skrevet af apostlen i *Guds by*, bog 17, kap. 4, s. 341

Den semi-pelagiske Johannes Cassian (419–430 e.Kr.) citerer Filipperbrevet 4:15,16 som værende skrevet af den velsignede apostel til filipperne i *Johannes Cassians institutter*, bog 7.17, s. 254.

Marcus af Eremita (efter 430 e.Kr.)

Paulinus af Nola (431 e.Kr.)

Cyril af Alexandria (444 e.Kr.) henviser til Filipperne 4:7 og andre vers

Euthalius af Sulca (ca. 450 e.Kr.)

Theodotus af Ancyra (5. århundrede) citerer Filipperbrevet 2:5

Quodvultdeus (ca. 453 e.Kr.)

Hesychius af Jerusalem (efter 450 e.Kr.)

Theodoret af Cyrus (423–458 e.Kr.) henviser til Filipperne 2:5,9

Pave Leo I af Rom (440–461 e.Kr.)

Prosper af Aquitaine (426–465 e.Kr.)

Varimadum (445/480 e.Kr.)

Makarios/Symeon (4. eller 5. århundrede)

Bevis for kættere og falske skrifter

Kætteren Marcion ifølge Tertullian

Kætteren Priscillian (martyrdød 385 e.Kr.) henviser til Filipperne 2:11

Kætteren Pelagius (416-418 e.Kr.) henviser til Filipperne 1:11,14; 2:5,11; 3:3,12,13,15; 4:7,8,13,19

Den pelagianske kætter Theodor af Mopsuestia (428 e.Kr.) skrev kommentarer til Paulus’ breve, som er gået tabt. Nogle af hans bevarede skrifter citerer dog Filipperne 1:11,14; 2:11-12,26,30; 3:3,12-13,15; 4:3,7-8,13,16,19,23.

Kætteren Nestorius (451/452 e.Kr.) citerer i *Heracleides’ basar* Filipperbrevet 2:5,9

Noget af dette er i henhold til Aland et al., fjerde reviderede udgave, og Adamantius: »Dialog om den sande tro på Gud«

Se www.BibleQuery.org/Philippians Manuscripts.html for mere om tidlige manuskripter af Filipperbrevet.