< Bibelspørgsmål fra Åbenbaringen

Spørgsmål: Johannes skrev Johannesevangeliet for at opfordre folk til at tro på Kristus. Evangeliet er altså beregnet til at få ikke-troende til at tro. Men Johannes skrev Åbenbaringen til troende under Neros forfølgelse af de kristne for at give de troende håb og opmuntring og hjælpe dem med at bevare troen. Er det ikke rigtigt? Eller er sandheden, at de to bøger blev skrevet af to forskellige forfattere, når man tager højde for mangfoldigheden og forskellene i skrivestil og formål?

Svar: Johannes skrev begge dele, og som du har set, var de primære målgrupper forskellige. Johannes-evangeliet er dog værdifuldt for troende at læse, og Åbenbaringen er fint for ikke-troende at læse. Åbenbaringen anses normalt for at være den sværeste bog at fortolke, selvom modne troende stadig læser og forstår den hele tiden.

Spørgsmål: Hvilke paralleller findes der i Åbenbaringen til andre vers i resten af Bibelen?

Svar: Overraskende nok er der kun få begreber, der er unikke for Åbenbaringen, som disse 121 ligheder viser.

Da Åbenbaringen består af 404 vers og ca. 9.667 ord på græsk, svarer 121 paralleller til 1 parallel pr. 3,3 vers og 1 parallel pr. 80 græske ord.

Halvparalleller

Spørgsmål: Da Åbenbaringen virker så usædvanlig, hvorfor skal den så betragtes som hellig skrift?

Svar: Åbenbaringen har mange paralleller til tidligere skrifter i Det Gamle og Det Nye Testamente, som svaret på det foregående spørgsmål viser. Irenæus (182-188 e.Kr.), Justin Martyr, den muratoriske kanon, Tertullian, Clemens af Alexandria og Hippolytus sagde alle, at den var skrevet af Johannes. Tertullians værk »Fem bøger mod Marcion«, bog 4, linje 180-184, antyder meget kraftigt, at Johannes skrev Åbenbaringen. Brevet til Diognetus (ca. 130–200 e.Kr.) synes at henvise til den i kapitel 12, og Ignatius, som var en discipel af apostlen Johannes, minder i sit brev til smyrnæerne sine læsere om deres tidligere kendte lære, som vi ikke har nogen som helst optegnelser om, bortset fra i Åbenbaringsbogen. Dionysius af Alexandria var sandsynligvis den første, der stillede spørgsmålstegn ved, om Johannes var den samme apostel Johannes, men det var 150 år efter, at den blev skrevet.

Fragment 8 af skrifter vedrørende Papias, sandsynligvis skrevet omkring år 400 e.Kr., siger: »Hvad angår inspirationen til bogen (Åbenbaringen), anser vi det for overflødigt at tilføje endnu et ord; for den velsignede Gregor Teologen og Cyril, og endda mænd fra endnu tidligere tider, Papias, Irenæus, Methodius og Hippolytus, afgav et fuldt ud tilfredsstillende vidnesbyrd herom.« (Ante-Nicene Fathers, bind 1 (redigeret af Roberts & Donaldson, 1994), s. 155).

Spørgsmål: Hvordan kan man i Åbenbaringen skitsere denne bog?

Svar: En måde at opstille en oversigt over Åbenbaringen på er det, Johannes havde set (kap. 1), det, der er nu (kap. 2-3), og det, der skal komme senere (kap. 4-22). En anden måde er at opdele den i fire visioner: kap. 1, kap. 2-3, kap. 21-22, og samle alt andet i en tredje vision. En mere nyttig oversigt fremkommer, når vi indser, at Gud har opbygget Åbenbaringen omkring tallet 7.

1 Denne bogs velsignelse: den syvfoldige Ånd, den syvfoldige beskrivelse af Jesus, de syv lysestager, de syv menigheder

2-3 Budbringere til de syv menigheder: nu og senere: Efesos, Smyrna, Pergamon, Thyatira, Sardes, Filadelfia, Laodicea.

4-5 Himmelens trone: dør, trone, 4 levende væsener, skriftrulle, lam, engle, skabninger

6-7 De syv segl: erobring, krig, hungersnød, pest. Martyrernes alter, jordskælv/144.000/den store skare (kun 6)

8-11 Det syvende segl: De syv basuner: jorden, havet, floderne, de tre veer, Eufrat, de syv tordener, tiden er inde

12-15 Syv tegn: kvinden/draken, krig i himlen, havdyret, 666-landdyret, 144.000, 3 engle, høsten

16-18 De syv skåle: havet, landet, floderne, solen, mørket, Eufrat til Harmagedon, tiden er inde til, at Babylon ødelægges

19-22 De syv sidste ting: bryllupsmåltidet, rytteren på den hvide hest, tusindårsriget, den store hvide trone, det nye Jerusalem/himlen/jorden, livets flod

Spørgsmål: Hvordan har folk fortolket denne bog i Åbenbaringen?

Svar: Åbenbaringen er en svær bog at fortolke, men derudover har folk gjort den unødigt kompliceret ved at skrive modstridende oplysninger om, hvordan den skal fortolkes. Så hvordan skal vi fortolke den? Der er fem modstridende svar.

Udelukkende symbolsk: De fleste ting i Åbenbaringen vil ikke ske bogstaveligt, der er intet tusindårsrige på jorden, og alt er blot et symbol på åndelige principper. Dette var synspunktet hos Dionysius af Alexandria (246–265 e.Kr.), Eusebius af Cæsarea (318–340 e.Kr.), Augustin af Hippo og næsten alle kristne efter 325 e.Kr.

Historisk: Alt var allerede sket, da bogen blev skrevet. (Kun få liberale er af denne opfattelse.)

Fuld preterist: Alt er allerede sket, men efter at bogen blev skrevet. (Få mennesker er fulde preterister.)

Delvis preterist: De fleste ting er sket, men nogle ting er endnu ikke sket. (R.C. Sproul var af denne opfattelse. De benægter også tusindårsriget på jorden, og nogle benægter bortrykkelsen.)

Futurist: Bortset fra de syv menigheder skal alt stadig opfyldes. (Dette er den gængse opfattelse, der tilsyneladende går tilbage til Johannes’ discipel Papias, 95-110 e.Kr.)

De tidlige kristne, der mente, at de fleste begivenheder i Åbenbaringen blot er symboler, der aldrig vil finde sted.

Tidlige kristne, der mente, at begivenhederne i Åbenbaringen bogstaveligt talt ville finde sted i fremtiden.

Spørgsmål: Bør kristne, i henhold til Åb 1,3, bruge tid på at studere endetiden?

Svar: Ja, fordi Åbenbaringen 1:3 siger det. Da ca. 2/3 af det teologiske indhold i Det Nye Testamente handler om Kristi genkomst, skriver R.C. Sproul i *Now That’s a Good Question*, s. 488–490: »Alene ud fra den enorme mængde information i både Det Nye og Det Gamle Testamente, der fokuserer på den fremtidige fuldendelse af Guds rige, er det indlysende, at dette var et brændende og vigtigt emne for den tidlige kristne kirke og for Jesu egen lære. … Samtidig bør vi ikke lade os optage for meget af det.«

Spørgsmål: Hvorfor er der syv »saligprisninger« i Åbenbaringen (Åb 1,3; 14,13; 16,15; 19,9; 20,6; 22,7; 22,14)?

Svar: Disse syv saligprisninger, eller de syv velsignelser, som Gud tilbyder, stemmer overens med, at tallet syv er bogens gennemgående tema. Kort sagt er det dem, der lytter, dem, der dør, dem, der holder sig vågne og bevarer deres klæder, dem, der er indbudt, dem, der får del i den første opstandelse, dem, der holder fast ved ordene, og dem, der vasker deres klæder.

Spørgsmål: I Åb 1:4 og Åb 4:5 – er Helligånden én eller syv?

Svar: Skriften fortæller os kun om én Helligånd. Åbenbaringen 1:4 viser imidlertid, at Ånden har syv forskellige aspekter. Disse nævnes i Esajas 11:2 som Herrens Ånd, visdom, forståelse, råd, styrke, kundskab og frygt for Herren. Zakarias 3:9 taler om den sten, der blev lagt foran ypperstepræsten Josua, én sten med syv øjne. Zakarias 4:10 nævner også Herrens syv øjne.

Spørgsmål: Er det i Åb 1:4, 8, 11 og 17 Faderen eller Sønnen, der er Alfa og Omega, den, der var, er og skal komme, den første og den sidste?

Svar: Disse to titler, ligesom mange andre, deles af Faderen og Sønnen. Se Johannes 8:58 for et andet eksempel på en delt titel. Ambrosius af Milano (ca. 378 e.Kr.) skrev i sit værk »Om Helligånden«, bog 1, kapitel 13, mere om delingen af de guddommelige navne. Se *The Nicene and Post-Nicene Fathers*, 2. serie, s. 110-111 for yderligere oplysninger.

Det må være svært at være Jehovas Vidne, når Faderen og Sønnen deler så mange titler. JW-magasinet *Awake*8/22/1978 , s. 28, siger, at Alfa og Omega her henviser til Jehova Gud. Men *10/1/1978 * i *Watchtower*-magasinet, s. 15, siger, at det henviser til Jesus Kristus.

Spørgsmål: I Åb 1:7, når Jesus vender tilbage i skyerne, kunne det så henvise til Guru Maharaj Ji, der flyver fra Indien til Amerika i et fly, som Divine Light Mission lærte?

Svar: Nej, af mindst fire grunde.

1. I Apostlenes Gerninger 1:11 står der, at Jesus vil vende tilbage på samme måde, som han steg op til himlen.

2. I Apostlenes Gerninger 1:11 står der, at det vil være den samme Jesus.

3. I Åbenbaringen 1:7 står der, at »hvert øje skal se ham«.

4. Åbenbaringen 1:7 og Apostlenes Gerninger 1:11 antyder begge en mirakuløs genkomst, som folk vil opfatte som spektakulær. Ingen lagde særlig mærke til, at Guru Maharaj Ji fløj fra Indien i et fly.

Se også diskussionen om Hebræerbrevet 12:1.

Spørgsmål: I Åb 1:7 og ApG 1:11 – viser Jesu genkomst i skyerne, at de troede, der fandtes et kosmisk »op«? (Skeptikeren Bart Ehrman stillede dette spørgsmål i *Jesus, Interrupted*, s. 280-281)

Svar: Jeg er overrasket over Ehrmans absolutte skepsis her. Hvis et Apollo-rumskib kredsede om Jorden, og det på en overskyet dag fløj gennem skyerne for at lande, ville jeg sige, at det kom ned gennem skyerne. Hvis et fly lettede, ville jeg sige, at det fløj op i himlen. Og jeg behøver ikke at tro på et kosmisk »op« for at sige, at »op« matematisk set er en enkelt retning, kaldet r, når man bruger radiale koordinater.

Q: Er det i Åb 1:7 og ApG 1:11 »uforståeligt«, at Jesus bogstaveligt talt ville vende tilbage i skyerne, som Rev. Moon hævder?

Svar: Nej. Her er, hvad kultlederen Rev. Moon skrev: »Derfor er det allervigtigste spørgsmål det synspunkt, hvorfra man fortolker Bibelen... da det er fuldstændig uforståeligt for det moderne menneskes forstand, at Herren skulle komme på skyerne, er det nødvendigt for os at gennemgå Bibelen i detaljer en gang til...« Guddommeligt Princip, s. 500.

Det er ikke mere uforståeligt end at Jesus forlod dem i skyerne i Apostlenes Gerninger 1:11. Måske er et af de grundlæggende problemer for mange i Foreningskirken en manglende tro på Guds veje og en lettroenhed, der får dem til at følge andres veje. Se også det næste spørgsmål.

Spørgsmål: Hvordan kan »hvert øje« i Åb 1,7 se Jesus vende tilbage på skyerne?

Svar: I det nittende og tidlige tyvende århundrede brugte skeptikere dette vers til at påvise, at Bibelen tog fejl, fordi det var umuligt for hvert øje at se Jesus, da verden jo var rund. Det var før opfindelsen af tv eller video.

Selv uden tv eller livevideo ville alle øjne naturligvis stadig kunne se Jesus, hvis han kom til jorden i en cirkulær bane, eller hvis han kom i en lige bane og det tog mere end 24 timer.

Spørgsmål: Vil Jesu genkomst i Åb 1:7 være usynlig, som Jehovas Vidner lærer?

Svar: Åbenbaringen 1:7 kunne ikke være mere tydelig: »hvert øje vil se ham«. Desuden står der i Apostlenes Gerninger 1:10-12, at Jesus vil vende tilbage på samme måde, som han steg op til himlen. De så med egne øjne, at Jesus steg op til himlen.

Spørgsmål: Er »Alfa og Omega« i Åb 1:8 Jesus?

Svar: Ja, i modsætning til hvad Jehovas Vidner hævder. Ifølge Jehovas Vidners teologi er det kun Faderen, der er den »Almægtige« Gud, mens Jesus er den »Mægtige Gud«, og her nævnes »den Almægtige«. Der er imidlertid et problem med deres teologi, for det er helt klart Jesus af tre grunde.

1. Det var Jesus, ikke Gud Faderen, der blev gennemboret.

2. Det er Jesus, der kommer i Åbenbaringen 1:8.

3. Den talende person er Alfa og Omega i Åbenbaringen 22:12-13, og denne person er Jesus i Åbenbaringen 22:20.

Desuden svarer betydningen af »Alfa og Omega« til »den første og den sidste«, hvilket er en titel på Jesus i Åbenbaringen 1:17-18 og 2:8.

Spørgsmål: Er »Herrens dag« i Åb 1,10 her lørdag eller søndag?

Svar: Det var højst sandsynligt søndag, fordi »Herrens dag« ville være den dag, hvor Jesus opstod fra de døde. Som en prædikant sagde: Johannes var måske ved at miste modet, så Gud tog ham med i kirke! Nogle kristne er uenige og mener, at det var sabbatten (lørdag).

Paulus instruerede korinterne om den regelmæssige indsamling til Guds folk, som skulle finde sted på ugens første dag i 1 Korintherbrev 16:2. Hvorfor ville han give den instruks, hvis de ikke allerede havde en særlig forsamling på ugens første dag? Paulus bad dem aldrig om at samles for at give offergaven, formodentlig fordi de allerede var samlet på ugens første dag.

Spørgsmål: Hvordan kan der i Åb 1:16 og 2:12 komme et skarpt, tveægget sværd ud af Jesu mund?

Svar: Johannes beskriver, hvad han så, og virkningerne heraf. Om Johannes så lysstråler eller noget andet, er ikke det væsentlige. Da Gud skabte universet ved sit ord (Salme 33:6,9), er Guds ord det mest magtfulde våben, der findes.

Jeg har hørt om en noget respektløs artikel, der stillede spørgsmålstegn ved udfaldet af en hypotetisk kamp mellem Jesus og en ond version af Superman. Den hævdede, at Jesus ville vinde, simpelthen fordi uanset hvad der skete med ham, ville Jesus altid genopstå. Denne artikel overså kraften i de ord, Gud udtaler, og den almægtige kraft til at sprænge enhver i et næsten uendeligt antal stykker. Jesus kunne blot udtale ordene, og Superman ville blive frataget alle sine kræfter. Kryptonit, selvom det var virkeligt, ville være unødvendigt, selvom Jesus også kunne skabe det.

Spørgsmål: Hvorfor faldt Johannes i Åb 1,17 ned for Jesu fødder, som om han var død? Døde Johannes virkelig?

Svar: Det er virkningen af Guds hellighed på mennesker, selv troende, før de bliver forvandlet i himlen. Johannes selv vidste måske ikke, om han var død eller ej. Enten døde Johannes i Jesu nærvær, eller også besvimede han, som om han var død. De fleste mener det sidste. Ofte i Bibelen oplever mennesker en følelse af rædsel eller frygt, når de har et møde. Se på Esajas og Daniel; også engelens ord til Zakarias og Maria var: »Vær ikke bange.« Under forvandlingen, hvor Johannes var til stede, blev de fyldt med ærefrygt ved synet, men faldt ikke om som om de var døde.

Spørgsmål: Hvorfor er der lysestager i Åb 1,19-20, og hvorfor netop lysestager?

Svar: Lysestagerne siges at være et symbol på menighederne. I jødisk tradition havde menorahen ofte syv arme. En lysestage blev skabt for at give lys på mørke steder. Den har dog ikke sit eget lys, men har til opgave trofast at brænde den olie, der strømmer i den. Tallet syv er også en metafor for fuldkommenhed. Der var mange andre menigheder på den tid, men tilsyneladende havde Jesus ikke behov for at tale til en ottende eller niende menighed; det var nok for ham at tale til de syv menigheder.

Spørgsmål: Hvem er de syv engle fra de syv menigheder i Åb 1,20, Åb 2 og Åb 3?

Svar: Det græske ord her, angelos, kan betyde både budbringer og engel. Kristus opmuntrede og irettesatte ikke engle i himlen; snarere havde Jesus ord af opmuntring og irettesættelse til de syv menigheder, og budskabet blev overbragt gennem engle. Uanset om disse syv var engle eller menneskelige budbringere, der besøgte Johannes, var deres opgave at formidle budskabet til de syv menigheder.

Spørgsmål: Hvad ved vi generelt om de syv menigheder i Åb 2:1-3:22?

Svar: Disse menigheder danner en trekant med uret i Lilleasien (det moderne Tyrkiet), og Johannes udøvede sandsynligvis sin tjeneste i denne region. Der var mange andre byer med menigheder, som man kunne have skrevet til, men af en eller anden grund var der et særligt budskab til hver af disse syv menigheder. Det er sandsynligt, at netop disse syv menigheder illustrerede syv typer af menigheder, både dengang og nu. Hvis det hjælper dig, kan du huske rækkefølgen af de syv menigheder med følgende huskeregel: Spis små peberfrugter, og server derefter maden sent.

Spørgsmål: Hvad ved vi om byen Efesos i Åb 2,1-7?

Svar: Efesos var en af de større byer i det romerske imperium, selvom den var meget, meget mindre end Rom og Alexandria. Indtil Konstantinopel senere blev bygget, var Efesos den dominerende by mellem Korinth og Antiokia. For at give et indtryk af byens betydning kan det nævnes, at vejen til denne havneby var 70 fod bred, og at indbyggertallet udgjorde en tredjedel af en million.

Efesos var beboet allerede før det 12. århundrede f.Kr. og overgik fredeligt til romersk herredømme i 133 f.Kr. Det teater, som Paulus trådte ind i, kunne rumme mellem 25.000 og 50.000 mennesker. Milet var den førende handelshavn, men da havnen der siltede til (før Paulus’ tid), overtog Efesos dens plads. Da havnen i Efesos senere siltede til, erstattede Smyrna Efesos som den førende havn. Den dominerende attraktion i Efesos var et af de syv vidundere i den antikke verden, Artemis-templet, opkaldt efter jagtgudinden. Der var mange jødiske købmænd i byen.

Desuden opholdt Timoteus sig i Efesos i 1 Timoteus 1:3.

Spørgsmål: I Åb 2:7,11,17,26; 3:5,12,21 – hvad er forskellen på at være kristen og at være en kristen, der sejrer, og hvordan bliver vi det sidste?

Svar: Som kristne har Gud kaldet os ikke blot til himlen, men til at leve et sejrende kristent liv. Man kan have succes med skolekarakterer, tjene penge eller opnå politisk magt, og Gud kalder os til at have succes som kristne. Men en kristens succes måles ikke ved nogen af disse ting, men grundlæggende ved, om man viser sin kærlighed til Gud ved lydigt at gøre det, Gud ønsker, at man skal gøre, og ved ikke at gøre det, Gud ikke ønsker, at man skal gøre. Succes starter i vores hjerte og sind, men frugten ses i handlinger og ord. Vær ikke en mislykket kristen. Arbejd hårdt på at være en sejrende kristen; du kan gøre det, fordi Gud virker i dig. Her er nogle ting, som de tidlige kristne lærte om det succesrige kristne liv.

Minucius Felix (210 e.Kr.) »Hvor smukt er det syn for Gud, når en kristen kæmper mod smerten; når han stilles over for trusler, straffe og tortur; når han, idet han håner dødens brøl, tramper bøddelens rædsel under fode; når han hæver sin frihed mod konger og fyrster og underkaster sig alene Gud, som han tilhører; når han, triumferende og sejrende, tramper på netop den mand, der har afsagt dommen over ham! For den har sejret, som har opnået det, han kæmper for.” *Octavius* af Minucius Felix, kap. 37, s. 196

Klemens af Alexandria (193-217/220 e.Kr.) »Men lad ham gå og underkaste sig Ordet som sin træner og Kristus som konkurrencens formand; og som sin foreskrevne mad og drikke lad ham få Herrens Nye Testamente; og som øvelser, budene; og som elegance og pryd, de gode sindelag, kærlighed, tro, håb, kendskab til sandheden, mildhed, sagtmodighed, medlidenhed, værdighed: således at han, når signalet ved den sidste basun lyder til løbet og afrejsen herfra, som fra livets stadion, med god samvittighed kan træde frem som sejrherre foran Dommeren, der uddeler belønningerne, og erkendt værdig til Fædrelandet i det høje, hvortil han vender tilbage med kroner og englenes jubel.” Hvem er den rige mand, der skal frelses, kap. 3, s. 592

Tertullian (ca. 208 e.Kr.) »I Åbenbaringen finder man dets påbud, der fremlægger de belønninger, hvormed Han tilskynder til sejr – frem for alt dem, der har den ære at sejre i forfølgelse, idet de i deres sejrende kamp faktisk kæmper ikke mod kød og blod, men mod ondskabens ånder.« Om at flygte fra forfølgelse, kap. 1, s. 116

Origenes (225–253/254 e.Kr.) »Kunne det være sket uden guddommelig hjælp, at Jesus, der i disse år ønskede at udbrede sine ord og sin lære, skulle have haft så stor succes, at overalt i verden ikke få mennesker, både grækere og barbarer, både lærde og uvidende, tilsluttede sig hans lære, således at de kæmpede, endog til døden, for at forsvare den, hellere end at fornægte den, hvilket ingen nogensinde siges at have gjort for noget andet system?« Origenes, *Mod Celsus*, bog 1, kap. 26, s. 407.

Origenes (225–253/254 e.Kr.) »Men de har ingen magt over dem, der ’har iført sig hele Guds rustning’, som har modtaget styrke til at ’modstå djævelens list’, og som altid er i kamp med dem, vel vidende at ’vi kæmper ikke mod kød og blod, men mod fyrstendømmer, mod magter, mod denne verdens mørkets herskere, mod åndelig ondskab i de høje steder’.« Origenes, Mod Celsus, bog 8, kap. 34, s. 652.

Cyprianus af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.): »De er lige så prisværdige for at bevare Kristi fred, som de har været sejrende i deres kamp mod djævelen.« Afhandling 1, kap. 22, s. 428

Adamantius (ca. 300 e.Kr.) siger, at vi sejrer i Kristus. »Dialog om den sande tro«, kap. 20, s. 105

Lactantius (ca. 303–320/325 e.Kr.): »Lad os modigt gå i kamp mod den fjende, vi kender, for at vi, sejrende og triumferende over vores besejrede modstander, kan opnå den belønning for tapperhed fra Herren, som Han selv har lovet.« De guddommelige institutter, bog 7, helt til sidst, s. 223

Lactantius (315–315/330 e.Kr.) »Derfor handlede Gud med den største fremsyn, da han anbragte dydens genstand i det onde, som han skabte til dette formål, for at han kunne skabe en kamp for os, hvor han ville krone de sejrende med belønningen i form af udødelighed.« *Epitome of the Divine Institutes*, kap. 29, s. 233

Spørgsmål: Hvordan stod menigheden i Efesos ved en skillevej i Åb 2,2-7, og hvordan står nogle menigheder ved en skillevej i dag?

Svar: Der var meget godt i menigheden. Men da mange havde forladt deres første kærlighed, truede det onde med at overskygge det gode, hvis denne udvikling fortsatte, hvorved menigheden ville blive ubrugelig. Situationen kunne vendes på dette tidspunkt, men lederne og menighedsmedlemmerne måtte beslutte, hvilken vej de ville gå.

Menigheder kan stå ved en skillevej, hvad angår læren, eller om de skal være en del af en større organisation eller ej, eller hvilke programmer de skal støtte. De kan også stå ved en skillevej, når det gælder valget af en præst eller opførelsen af et kirkebygning.

Det første skridt til at klare en situation, hvor man står ved en skillevej, er at indse, at man befinder sig i den situation.

Det andet skridt er at bede om, at Guds vilje må ske her.

Det tredje skridt er at indse konsekvenserne af at vælge hver af vejene og omkostningerne (eller arbejdet) ved at vælge den rigtige vej.

Det næste skridt er i bøn at udarbejde en plan for, hvordan man kommer på den rette vej.

Spørgsmål: Hvad betyder det i Åb 2,4, at de troende forlader deres første kærlighed?

Svar: Selv ægte kærlighed kan svinde, hvis den ikke vedligeholdes og plejes. Kristne har en pligt til at holde ud og forblive hengivne til Kristus. Desværre kan de lade deres kærlighed blive kold og kun sjældent ønske at nærme sig Kristus. En lille lysestage kan holde den samme flamme i live i årevis, så længe beholderen regelmæssigt fyldes op med olie. På samme måde skal vores kærlighed, hvad enten den er til Gud eller til andre, fyldes op med olie for at vare ved.

Q: I Åb 2-3, var disse budskaber a) den aktuelle situation, b) profetier, der gik i opfyldelse kort tid efter, eller c) profetier om kirkens historie gennem tiderne?

Svar: Alle er enige om, at dette beskriver syv lokale menigheder på tidspunktet for Åbenbaringen og kort derefter. Ud over dette er der to hovedopfattelser.

Teorien om kirkens perioder: Ifølge denne opfattelse illustrerer dette syv perioder i kirkens historie. En afgørende mangel ved denne teori er, at tilhængerne ikke er enige om, hvilke perioder der er tale om, bortset fra at Efesos var den tidlige kirke, og at den nuværende tidsalder hører til Laodicea-perioden. Jeg underviste engang i søndagsskolen, hvor jeg delte kirkens historie op i syv perioder på kort. Jeg skrev ingen datoer på dem. Hver gruppe på tre eller fire personer skulle forsøge at matche beskrivelsen på kortene med kirken i Åbenbaringen. Grupperne var ikke alle enige om, hvilke kort der passede sammen, og ingen af gruppernes sammenkoblinger fulgte den historiske rækkefølge.

J. Dwight Pentecost var en af de lærere, der underviste i denne teori i sit kursus om Paulus’ breve og Åbenbaringen. Ifølge kursusnoterne

var Efesos fra 33-100 e.Kr.

100–316 e.Kr. var Smyrna, den forfulgte menighed

316–615 e.Kr. er Pergamon, statskirken

615–1517 e.Kr. var Thyatira – den romersk-katolske kirke (hvad med de græsk-ortodokse kristne???)

1517–1750 e.Kr. Sardes – den reformerte kirke

1750–1850 e.Kr. var Filadelfia – den troende kirke

1850– Laodicea, liberalismen

Teorien om kirketyper: I dag er det for eksempel svært at tro, at kirken i Kina, kirken i Indonesien og kirken i Nordamerika har nøjagtig de samme problemer, styrker og mangler. De syv menigheder i Åbenbaringen illustrerer syv typer af menigheder, hvor hver type mere eller mindre har været til stede gennem hele kirkens historie.

Spørgsmål: Hvad er en kort sammenfatning af menighederne og kirkens historie i Åb 2-3?

Svar: Lad os først forsøge at opsummere de syv menigheder og derefter perioderne i kirkens historie og se, hvordan de passer sammen.

1. Efesos – den kærlighedsløse menighed

Kan ikke tolerere det onde

Har sat falske apostle på prøve og afvist dem

Har forladt sin første kærlighed

Det er godt, at de hader nikolaiternes lære

2. Smyrna – den forfulgte menighed

Fattigdom

Af en synagoge af Satan

Står over for lidelse, fængsling

10 dages trængsel

3. Pergamon – den kompromissøgende kirke

Hvor Satan har sin trone

Bileams afguder og seksuel umoral

Nikolaiterne

4. Thyatira – den tolerante menighed

Gør mere end i begyndelsen

Tolererer Isebel, seksuel umoral

Spiser afgudsofre

Trængsel på grund af deres synd

5. Sardis – den døde menighed

Påstår at være levende, men er død

Gerningerne er ikke fuldendte

Nogle få har ikke besudlet deres klæder

6. Filadelfia – den »trofaste« menighed

Åben dør, lidt styrke

Satans synagoge falder for dine fødder

Hold ud. Bevaret fra prøvelsens time

7. Laodicea – den lunkne menighed

Hverken varm eller kold

Du tror, du er rig, men køb sand rigdom.

Jesus banker på

Her er syv perioder i kirkens historie

1. 33–325 e.Kr. Den præ-nikænske kirke

10 store forfølgelser. 40-70.000 martyrer

Over 30 kætterier. Prøv falske profeter

Vær god i læren. Afvis det onde

Evangelisering

2. 325–451 e.Kr. Kirken fra Nicæa til Chalcedon

Uægte skrifter

Kontroverser

Masser af læresætninger

Roms by blev plyndret

3. 451-634 e.Kr. den præ-muslimske kirke

Justinians store pest i øst

På vej mod lidelser

Falske værker

Mange ikoner og relikvier

4. 634–1215 e.Kr. Muslimerne til det 4. Laterankoncil

Muslimske erobringer og forfølgelse

Ikoner og relikvier

800 e.Kr. Vikingerne

5. 1215–1415 e.Kr. Det 4. Laterankoncil til reformationen

Mongolernes magt

Korsfarerne

Bubonisk pest

Kamp

umoral

Pavestolen

6. 1415–1840: Fra reformationen til den anden store vækkelse

1453 e.Kr. Tyrkerne indtager Konstantinopel

Kolonisering

Slaveri

Umoral

Missionærer

7. 1840–i dag: Den anden store vækkelse til i dag

Fra 1830'erne: falske religioner (Jehovas Vidner, LDS osv.)

Mange videnskabelige fremskridt

Darwin. Liberal teologi. Nazisme, kommunisme

Megen forfølgelse. Flere martyrer end nogensinde før.

Den amerikanske borgerkrig, Taiping-oprøret i Kina

Tredobbeltalliancens krig i Sydamerika

To verdenskrige. Den kolde krig

Epidemier (spansk syge osv.)

Mange missionærer

Nogle ting passer sammen; mange ting gør ikke. Så dette er ikke perioder i kirkens historie.

Spørgsmål: Hvad ville det betyde i Åb 2,5 at fjerne deres lysestage?

Svar: Det kan betyde en af to ting, eller måske begge dele. Det kan betyde, at menigheden ikke længere vil bære Kristi lys; den vil stadig se ud som en menighed, men i virkeligheden være død.

For det andet kan det gå fra det til slet ikke at eksistere.

Spørgsmål: Hvem var nikolaiterne i Åb 2,6?

Svar: De lærte, at det var helt i orden for en kristen at leve et umoralsk liv. Ifølge Eusebius’ »Kirkehistorie« (bog 3, kap. 29, s. 161) stammede de nikolaiter, der nævnes i Åbenbaringen, fra Nikolaus. Irenæus’ *Mod kætterierne*, bog 1, kap. 26.3, s. 352, og bog 3, kap. 11.1, s. 426 (182–188 e.Kr.), beskriver dem også som libertinere, dvs. mennesker, der forsøger at være både åndelige og umoralske. Et kendetegn ved libertinere er, at de ofte afviser alle moralske absolutter og mener, at næsten intet er sort og hvidt. Klemens af Alexandria (193–217/220 e.Kr.), Tertullian (198–220 e.Kr.), Hippolytus (225–234/5 e.Kr.) og Victorinus af Petau (martyrdød 307 e.Kr.) omtaler ligeledes nikolaiterne.

Spørgsmål: I Åb 2,7 og Åb 22,2 – er dette træ det samme som det, der stod i Edens Have?

Svar: Gud kan skabe ting, der varer evigt, så det kan meget vel være det samme træ. Der er dog intet, der udelukker, at det er et andet træ eller et træ, der voksede frem fra det træ, der nævnes i 1. Mosebog 2:9.

Spørgsmål: Hvad ved vi om byen Smyrna i Åb 2,8-11?

Svar: Smyrna lå 40 miles lige nord for Efesos. Som Homers fødeby var det en meget gammel havneby, der tilsyneladende var opkaldt efter myrra, duften. De første indbyggere var muligvis de ikke-græske lelegere, der var allierede med trojanerne i det 10. århundrede f.Kr. (Iliaden x, 429; xx, 96). Ifølge Herodot erobrede de ioniske grækere byen fra de æoliske grækere, som alle befandt sig uden for byen for at fejre en fest til ære for Dionysos, vinguden, før 688 f.Kr. Den magtfulde mermnadiske konge af Lydien, Gyges (ca. 687–652 f.Kr.), var imod Smyrna, og byen blev ødelagt i 627 f.Kr. af lydierne under Alyattes III (609–560 f.Kr.). Smyrna var blot en lille gruppe landsbyer, indtil byen blev »genoplivet« af den makedonske general Lysimachos omkring 288 f.Kr. Smyrna var allieret med Rom mod seleukiderne og opførte et tempel til ære for gudinden Roma i 195 f.Kr. Partherne besatte Smyrna fra 41 til 39 f.Kr. Tilbedelsen af den romerske kejser var stærk dér, for i år 26 e.Kr. bad de kejser Tiberius om tilladelse til at opføre et tempel til ære for den romerske kejser som en gud. Elleve andre byer konkurrerede også om at opføre det første tempel til ære for kejseren, men Smyrna vandt. Hvert år skulle borgerne brænde røgelse til kejseren, og de fik et certifikat, når de gjorde det. Smyrna havde også en stor jødisk befolkning. Det højeste punkt, det 525 fod høje bjerg Pagos/Pagus/Pagros, var omgivet af en ring af bygninger, der set på afstand lignede en krone. De blev kaldt »Smyrnas krone«. Rundt om bjerget, mod øst og vest, løb en vej kaldet »Guldgaden«. Der var sandsynligvis et tempel i hver ende af vejen. Wycliffe Bible Dictionary, s. 1601-1602, og Wycliffe Dictionary of Biblical Archaeology, s. 542-543, tilføjer desuden, at befolkningen på det tidspunkt var på omkring 200.000. Encyclopaedia Britannica (1949) oplyser, at den moderne by Izmir, der ligger på samme sted, i 1940 havde en befolkning på 184.000.

Geografisk ligger Smyrna dér, hvor Hermus-floden løber ud i bugten. Byen har en velforankret havn, og *The New International Dictionary of the Bible*, s. 950, angiver, at den var endestationen på en handelsrute gennem Hermus-dalen.

Spørgsmål: Hvorfor siges det i Åb 2,9, at de kristne levede i fattigdom, når Smyrna faktisk var en velstående by?

Svar: Der kan have været tale om økonomisk forfølgelse af dem, der nægtede at brænde røgelse for kejseren. Desuden var fængsling normalt ikke en straf, men snarere en forvaring indtil retssagen og henrettelse for de skyldige.

Spørgsmål: Hvordan kunne jøder i Åb 2,9 danne en synagoge af Satan?

Svar: Bibelen siger ikke, at de udtrykkeligt kaldte den en synagoge af Satan, kun at den fungerede som en synagoge af Satan. Hvis en synagoge eller en hvilken som helst religiøs forsamling aktivt modsætter sig evangeliet, bliver den brugt af djævelen.

I den kristne tid skrev Ignatius (98-116 e.Kr.), en af Johannes’ disciple, et brev til smyrnæerne. Polycarp var biskop i Smyrna og blev martyr i 155 e.Kr. Anklagerne var jøder fra Smyrna.

Spørgsmål: Hvad ved vi om byen Pergamon i »Rev 2:12 «-17?

Svar: Pergamon var en velstående by i det indre af landet, ca. 65 miles nord for Smyrna. Den overgik fredeligt til romersk herredømme i 133 f.Kr. En af de to vigtigste indflydelser i Pergamon var den stærke tilbedelse af kejseren. Den anden store indflydelse var magi og astrologi, som stammede fra Babylon. Pergamon havde templer til ære for Athena, Asklepios, Dionysos og Soter Zeus [Zeus, Frelseren]. I år 29 f.Kr. blev der opført et tempel til ære for Augustus. Byen havde et bibliotek med 200.000 bøger, der var opført for at konkurrere med biblioteket i Alexandria. Faraoen i Egypten standsede eksporten af papyrus for at forhindre dette. Men i Pergamon fremstillede man en særlig type pergament eller vellum af dyreskind; man kaldte det pergamena.

Spørgsmål: Hvordan kunne Satan i Åb 2:13 have »en trone« i Pergamon?

A: Det betyder ikke, at det er her, Satan bor, men snarere at det var et centrum for satanisk aktivitet, der drejede sig om tilbedelsen af den romerske kejser (på denne trone). Pergamon havde et tempel til ære for den guddommelige Augustus og gudinden Roma. Byen havde også et tempel til ære for slangeguden Asklepios, som den moderne medicin har hentet sit symbol fra. Der var desuden et tempel til ære for »Frelseren Zeus«.

Q: IRev 2:14 -16,2:21 -23, kan ægte troende følge Bileams lære og begå seksuel umoral?

Svar: Desværre ja. David gjorde det i Det Gamle Testamente, og Gud straffede ham for hans synder. Faktisk løj Bileam aldrig eller sagde noget usandt. Men han skadede Guds folk og blev senere henrettet af israelitterne for at have givet Guds fjender sandfærdige oplysninger, som de kunne bruge mod Guds folk. Historien om Bileam og israelitterne fortælles i 4. Mosebog 22-24, 31:8-16 og gentages i 5. Mosebog 23:4-5; Josva 13:22; 24:9-10; Nehemias 13:2; Mika 6:5; 2. Petersbrev 2:15 og Judasbrevet 11.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af den hvide sten i Åbenbaringen 2:17?

Svar: I den tid, når der var en offentlig begivenhed, såsom en konkurrence eller en teaterforestilling, fungerede den hvide sten som en billet til at deltage. Små hvide sten blev også brugt ved afstemninger. Desuden havde man, i stedet for at have en billet til at gå til en afgudsfest og spise afgudsmad, en hvid sten til at gå hen og spise det skjulte manna. Manna eller afgudsmad; hvad ville du foretrække?

Spørgsmål: Hvad ved vi om byen Thyatira iRev 2:18 -29?

Svar: Geografisk set var Thyatira en strategisk by i Lilleasien langs en hovedvej, der forbandt Hermus- og Caicus-floddalene. Den lå 45 miles øst for provinshovedstaden Pergamon, og man måtte passere gennem Thyatira for at komme fra Pergamon til Laodicea og alle de østlige provinser. Den lå 52 miles nordvest for Smyrna. Thyatira blev grundlagt i 300 f.Kr. af Seleukos I af Syrien langs grænsen til Bithynien som en grænsefæstning. I dag ligger den tyrkiske by Akhisar på stedet.

Thyatira overgik fredeligt til romersk herredømme i 133 f.Kr. I Apostlenes Gerninger 16:14-15,40 nævnes en forhandler af purpurklæde ved navn Lydia, som Paulus mødte i Filippi, og som var fra Thyatira. Farvestoffer, beklædningsgenstande, messing og keramik blev fremstillet i denne grænsefæstning. Byen var et særligt vigtigt centrum for uldhandelen. Der er tegn på, at der fandtes flere håndværkslaug her end i nogen anden asiatisk by.

Menigheden i Thyatira havde mange af de samme styrker som sin nabo i Pergamon, men større svagheder. For at arbejde i den lokale industri var man nødt til at være medlem af et håndværkslaug. Disse håndværkslaug var en blanding af fagforening, borgerforening, social klub og tilbedelsessted (uh oh!). Betydningen af medlemskabet i håndværkslaugene kan have været en fristelse for de kristne der til at gå på kompromis. Utvivlsomt måtte kristne håndværkere kæmpe med beslutningen om at melde sig ind i laugene eller ellers miste deres levebrød. Da de troende vidste, at afguder i virkeligheden ikke var noget, kunne de kristne da ikke bare lade som om, de tilbad afguder, for at fremme deres forretning og give flere penge til Gud? De havde brug for et svar på det spørgsmål, ligesom vi i dag har brug for et svar om at gå på kompromis; Gud gav et svar i brevet til menigheden i Thyatira.

Selvom Thyatira eksisterede i romertiden, tror jeg, at mange kristne lever i Thyatira i dag. De kristne i Thyatira kunne ikke undgå verden; alle landrejsende mellem Østen og Vesten passerede gennem deres by. De stod over for verdens lokkelser og dens rigdomme og fornøjelser, verdens løfter og dens viden samt verdens krav og dens forfølgelse. De kristne i Thyatira, der så på menigheden som et helligt tilflugtssted, kan have været skuffede; verden var også til stede i deres menighed. Hvad skulle de gøre, og hvad skal vi gøre i dag, når verden er til stede i menigheden? Vi har brug for svar på det, og Gud gav i det mindste en del af disse svar i brevet til menigheden i Thyatira.

Satan trænger ind i menigheden på to måder: ved at skabe åbninger og ved at udvide eksisterende åbninger. Hvis de kristne ikke har Kristi glæde, åbner de sig for erstatningsglæder. Hvis de ikke vokser i Guds visdom, åbner de sig for enhver såkaldt visdom. Hvis de ikke har styrken fra Gud, bukker de under for de forfølgelser, som alle må gennemgå. Det er også alvorligt ikke at lukke eksisterende åbninger. Når ulve og andre ikke-kristne udgiver sig for at være kristne, eller når syndige troende selv leder andre på afveje, trækker gode kristne kvinder og mænd sig tilbage og gør intet. Hvis vi ser synd i menigheden, foretrækker vi ofte at ignorere den. Burde præster og andre kristne ikke i stedet handle på det? Vi ønsker at udstråle positivitet i tanker og kærlighed, ligesom Kristus.

Måske har vi, ligesom folket i Thyatira, også brug for et nyt syn på Kristus. Jesus er lige så kompromisløs som en flammende ild, lige så fast i sin vilje og kærlighed som poleret messing. Gud elsker os for meget til at nøjes med mindre end det bedste i vores liv. Elsker vi andre og menigheden så lidt, at vi er ligeglade? Hvis de troende blot kunne se Kristus tydeligere, ville verdens glæder, viden og magt fremstå som de efterligninger, de er. Lad os se på Jesus.

Spørgsmål: I Åb 2,20 – hed den umoralske kvinde virkelig Isebel?

Svar: Det kunne have været hendes rigtige navn eller et kælenavn, men det er mere sandsynligt, at det er en sammenligning af denne kvindes ondskab med den Isebel, man kan læse om i 1. Kongebog 21.

Spørgsmål: Hvilke måder er der i Åb 2,20, hvorpå kristne kunne tillade moralske kompromiser i menigheden, men ikke bør gøre det?

Svar: Der er en række måder, hvorpå en menighed, herunder dens ledere og medlemmer, kan synde ved at tillade kompromiser. Her er nogle konkrete eksempler.

a) Læremæssigt kunne man have en begavet og veltalende præst og forkynder af Guds ord, der ikke tror på helvede.

b) Moralsk set kan man have en evangelist, der opnår gode resultater, men som selv er involveret i seksuel synd.

c) Man kan have en ungdomsgruppeleder, der lever i et uægteskabeligt seksuelt forhold med sin kæreste.

d) Man kan indgå partnerskab med andre organisationer, der kalder sig kirker, men som fornægter de primære grundlæggende principper i den kristne tro.

Spørgsmål: Hvilke måder kan og bør kristne gå på kompromis i menigheden, jf. Åb 2,20?

Svar: Det er i orden at gå på kompromis i sekundære eller ubetydelige spørgsmål. Her er nogle eksempler på menigheder eller kristne, der samarbejder på trods af disse forskelle.

a) Jordens alder samt forholdet mellem Bibelen og videnskaben (med anerkendelse af, at Første Mosebog er fuldstændig sand og Guds ord)

b) Troendes dåb kontra spædbarnsdåb (Southern Baptists og Presbyterian Church of America)

c) Kirker bør samle deres ressourcer til et fælles missionsudvalg og udgivelse af søndagsskolemateriale (Southern Baptist kontra Bible Churches)

d) Dagen for fælles tilbedelse på lørdag kontra søndag (Syvendedagsbaptisterne kontra andre)

e) Ældste og diakoner i en menighed kontra diakoner, én præst og ingen andre ældste

f) Findes menneskets frie vilje eller ej? (John Wesley og de calvinistiske metodister)

g) Druesaft kontra vin ved nadveren

h) Hovedbeklædning for kvinder i kirken

i) Indvandringslove

j) At drikke alkohol (men ikke at blive beruset)

k) Børn bør altid deltage i hovedgudstjenesten (Missionary Baptist kontra Southern Baptist)

l) Om det er muligt at miste frelsen eller ej (Biblical Methodist, karismatiske, Lutheran Church Missouri Synod kontra de fleste baptister og Presbyterian Church of America)

m) Mekaniske musikinstrumenter i kirken (Church of Christ kontra andre)

n) Støtte til Israel og de fleste politiske spørgsmål generelt

o) Kun små til store kirker; ingen megakirker

p) Før trængslen, før vrede, midt i trængslen, efter trængslen

q) At fejre nadveren en gang om måneden kontra hver uge (de fleste evangelikale kontra nazarenerne og anglikanerne)

r) Erstatningsteologi: Israel er ikke længere Guds udvalgte folk kontra Israel har stadig en plads i profetierne (pagtteologi kontra dispensationalisme)

s) At tale i tunger (karismatisk kontra ikke-karismatisk)

t) Typen af kristen musik, der spilles, og kirkekor. Man må kun synge tekster fra Skriften.

u) De romersk-katolske eller ortodokse apokryfer er hellig skrift (flertallet af de tidlige kristne og anglikanerne kontra karismatikerne og de fleste protestanter)

v) Skrev Paulus Hebræerbrevet eller ej? (De fleste tidlige kristne mente, at han gjorde det.)

w) Er vin og brød også Kristi nærvær eller ej? (Den lutherske kirke, Missouri-synoden, kontra baptisterne)

x) Fodvask og det hellige kys i dag

y) Forskellige lektioner til forskellige klasser kontra ét fælles pensum for alle voksne (og ældre børn)

z) Traducianisme kontra skabelseslæren om sjælen

aa) Amillennialisme og premillennialisme (Presbyterian Church of America kontra de fleste andre)

ab) Den bedste engelske bibeloversættelse at bruge er __________.

ac) Delvis preterisme kontra futuristisk opfattelse af Åbenbaringen

ad) Om man skal tillade dans eller ej.

ae) Der er ikke fuld enighed om listen over, hvor vi kan gå på kompromis, og hvor vi ikke bør gøre det. (humor her)

Spørgsmål: I Åb 2:27, henviser dette citat fra Sal 2:9 til Kristus eller til de kristne?

Svar: Det henviser primært til Kristus, og sekundært tillader Kristus, at det anvendes på kristne. Kristus regerer i himlen, men Efeserbrevet 2:6 og Åbenbaringen 3:21 siger, at vi vil sidde sammen med Kristus på hans trone.

Spørgsmål: Hvad ved vi om byen Sardis i Åb 3:1-6?

Svar: Geografisk lå Sardis i Hermus-dalen, 2,5 miles syd for Hermus-floden og ved foden af det 1.000 fod høje bjerg Tmolus. Byen lå ca. 30 miles syd for Thyatira og 50 miles øst for Smyrna.

Længe før det romerske imperium var Sardis hovedstaden i det mægtige lydiske imperium. Encyclopaedia Britannica oplyser, at kimmererne erobrede Sardis i det 7. århundrede, og at perserne og athenerne erobrede byen i det 6. århundrede. Lydierne fra Sardis erobrede Efesos i 560 f.Kr. Sardis var et glimrende sted for en hovedstad på grund af de høje klipper på bjerget Tmolus, der gjorde det yderst vanskeligt at indtage byen.

Næsten alle på Johannes’ tid kendte historien om, hvordan Sardis blev erobret af perserne. Nogle kilder angiver, at dette skete i 549 f.Kr., andre i 546 f.Kr., og atter andre i 539 f.Kr. En lydisk soldat tabte ved et uheld sin hjelm og gik, mens perserne så på, forsigtigt ned ad en smal sti gennem klippen for at hente den. Om natten benyttede perserne denne rute til at erobre byen. Det var en vigtig hjelm! Sardis blev erobret af Antiochus den Store på samme måde i 214 f.Kr., igen om natten. Som det står i Åbenbaringen 3:2-3, bør vi være årvågne.

Sardis blev ødelagt af et jordskælv i år 17 e.Kr., men blev genopbygget. I Wycliffe Bible Dictionary, s. 1525, står der, at der var et stort, men ufærdigt Artemis-tempel. Det var 160 gange 300 fod stort med 78 søjler, der var 58 fod høje.

En henvisning i Obadja 20 kan muligvis henvise til Sardis, hvilket ville daterer jødiske bosættere i Sardis tilbage til den tid. Fra det tredje århundrede og frem fandtes den største jødiske synagoge, der nogensinde er blevet opdaget. Anchor Bible Dictionary, bind 5, s. 982-984, angiver, at dette var en udsmykket bygning på 85 gange 20 meter, der kunne rumme op til 1.000 mennesker. Det tilføjes, at dette tendens til at afkræfte teorien om, at jøder blev »ghettoiseret« i romerske byer. Andre synagoger var meget mindre, men der fandtes synagoger i Acmonia, Apameia, Aphrodisias, Hierapolis, Laodicea, Milet og Priene.

I den kristne tid var Melito (virksom ca. 161 e.Kr.) en berømt biskop i Sardis. Den persiske Chosroes II ødelagde Sardis i 616 e.Kr. Kristendommen overlevede i Sardis, og der boede biskopper der indtil Gregor (ca. 1315–1343 e.Kr.).

Spørgsmål: Henviser udtrykket »kommer som en tyv« i Åb 3,3 her til Kristi genkomst?

Svar: En opfattelse er nej, fordi Kristi genkomst ikke er betinget af, at menigheden nægter at omvende sig.

En anden, afvigende opfattelse er, at hvis de nægter at omvende sig, vil de, når Kristus uventet kommer igen, være lige så uforberedte som en husejer, når en tyv bryder ind i hans hus.

Spørgsmål: Kan en kristen i Åb 3,5 blive slettet ud af livets bog?

Svar: Dette vers siger to af de tre ting nedenfor, men ægte kristne er uenige om, hvilke to ting det drejer sig om.

1. Alle er enige om, at troende i himlen aldrig vil falde fra eller miste deres frelse.

2a. Kristne, der mener, at man ikke kan miste sin frelse, kan fortolke dette som et generelt løfte, der ubetinget gælder for alle sande troende både i himlen og på jorden.

2b. Kristne, der mener, at man kan miste sin frelse, kan fortolke dette som et specifikt løfte, idet visse troende på jorden, kaldet sejrherrer, får løftet om, at de aldrig vil miste deres frelse. Se diskussionen om Efeserbrevet1:14 og Hebræerbrevet 6:4-10 for yderligere information.

Spørgsmål: Hvad ved vi om byen Filadelfia i Åb 3:7-13?

Svar: Kong Eumenes II af Pergamon grundlagde den i det 2. århundrede f.Kr. og gav den navnet Filadelfia (byen med broderlig kærlighed) til ære for sin trofaste bror Attalus. Både Filadelfia og Sardis blev ødelagt af et jordskælv i år 17 e.Kr., og byen blev genopbygget med penge fra det romerske imperium. Byen blev midlertidigt omdøbt til Neokaisareia til ære for Cæsar.

Spørgsmål: Hvordan åbner Jesus en dør for mennesker i Åb 3:8?

Svar: På mindst tre måder.

Frelse: Jesus åbner døren til himlen for os. Han er både porten (Joh 10,9) og portvagten (Joh 10,3). (Som en sidebemærkning: Hvis himlen havde en bogstavelig portvagt, ville det være Jesus, ikke Peter.) Døren til bryllupsfesten blev lukket i Matt 25,10.

Tjeneste: En åben dør var en metafor for en tjeneste, som Apostlenes Gerninger 14:27 og 1. Korintherbrev 16:9 viser.

Passage: Da Johannes i et syn blev ført op til himlen, skete det gennem en åben dør i Åbenbaringen 4:1.

Håb og genoprettelse: Selv et ondt sted som Akors dal kunne være en dør til håb i Hosea 2:15.

Spørgsmål: I Åbenbaringen 3:12 står der, at kristne er levende mennesker – hvordan kan kristne så være søjler i Guds tempel?

Svar: Den Almægtige Gud kan skabe et tempel bestående af levende mennesker, hvis Han ønsker det. Det vil Gud gøre, ifølge 1. Petersbrev 2:5-6 og 1. Korintherbrev 3:16-17. Dette er dog et symbol på vores evige samvær med Gud, ikke at vi vil blive forvandlet til marmor.

Man kunne gætte på, at det er her, udtrykket »en søjle i kirken« stammer fra.

Spørgsmål: I Åb 3:12; 7:15; 11:1,2,19 (2 gange); 14:15,17; 15:5,6,8 (2 gange); 16:1,17; 21:22 (intet tempel, 2 gange) nævnes templet 16 gange i Åbenbaringen. Hvad er dets betydning?

Svar: Det nævnes ikke så ofte som tronen, men det udgør en vigtig kulisse som himlens centrum og er fyldt med Guds herlighed i Åbenbaringen 15:8. Scenen skifter ofte i Åbenbaringen, fra tronsalen til templet og videre til jorden.

Spørgsmål: Hvad ved vi om byen Laodicea i »Rev 3:14 -22«?

Svar: Navnet »Laodikeia« er en sammensætning af to græske ord, nr. 2992 – laos – folk og nr. 1349 – dike – ret, retfærdighed. I Gaebeleins Concise Commentary (af Arno C. Gaebelein, 1861–1945) på side 1208 angiver han betydningen af Laodicea som »folkets dom eller rettigheder«. I *KJV Parallel Bible Commentary* (Thomas Nelson Publishers, ca. 1994), side 2666, nævnes også »folkets rettigheder« i forbindelse med Laodicea.

Antiochus II genopbyggede Laodicea i 250 f.Kr. Han opkaldte byen efter sin hustru, Laodike. Den blev ødelagt af et jordskælv i år 60 e.Kr., før Johannes’ Åbenbaring blev skrevet.

Indbyggerne i Laodicea var så velhavende, at de genopbyggede byen uden hjælp fra ydre magter. Laodicea havde frugtbar jord og producerede skinnende sort uldtøj samt øjensalve. Desværre havde byen en dårlig vandforsyning. I modsætning til det nærliggende Hierapolis, som havde varmt vand, og Kolossæ, som havde koldt vand, var vandet i Laodicea lunkent, fordi det blev ledt ind fra varme kilder. Mange af disse forhold hentydes til i budskabet til menigheden i Laodicea i Åbenbaringen 3:14-22.

Spørgsmål: I Åb 3:14 står der, at Kristus er »begyndelsen på Guds skabelse«. Viser dette, at Kristus er et skabt væsen, som Jehovas Vidner lærer?

A: Nej. Det græske ord her, »arche«, er det ord, som det engelske sprog har hentet præfikset »arch« fra. »Arche« betyder både hoved eller hersker samt begyndelse. Ordet »arkitekt« stammer fra »arche«; i den forstand er Jesus arkitekten bag hele skabelsen.

Williams-oversættelsen er meget klar her. Der står: »oprindelsen til Guds skabelse« med en fodnote, der siger: »Grk., begyndelse, men i filosofisk forstand, altså oprindelse.«

Selvom hele skabelsen havde sin begyndelse og blev skabt gennem Kristus, er den primære tanke her, at Kristus eksisterede før skabelsen og har herredømme over skabelsen.

Spørgsmål: Hvad betyder det i Åb 3,15-16 at være åndeligt lunken?

Svar: At være åndeligt varm betyder, at man elsker Gud inderligt, og at andre kan se, at Helligåndens flamme brænder klart i en. Sådan skal vi være. At være åndeligt kold betyder, at man har vendt sig bort fra Gud eller er blevet ligeglad og apatisk over for at tjene Gud. Selvom dette er dårligt, er det eneste gode ved det, at personen ofte er klar over, at vedkommende er kold over for Gud, og måske beslutter sig for at omvende sig. Men at være åndeligt lunken betyder, at man ikke har en brændende kærlighed, men heller ikke er helt apatisk. En sådan troende befinder sig ikke der, hvor Gud ønsker, at vedkommende skal være, men er stadig tæt nok på Gud til, at vedkommende måske ikke ser noget behov for at omvende sig.

Spørgsmål: Hvad er de to forskellige måder at være åndeligt blind på i Åb 3,17?

Svar: Fysisk kan man være blind, eller man kan have dårligt syn og ikke indse, hvor blind man er. Tænk på mennesker, der tror, de kan køre om natten, selvom de ikke kan se godt i mørket. Åndeligt set er den første måde, man kan være blind på, at man ikke ser, hvad Gud ønsker, og ikke er i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert. Den anden måde er at tro, at man kan se, hvad der behager Gud og er rigtigt, men i virkeligheden ikke er i stand til det. Åbenbaringen 3:17 tyder på, at laodicenerne var åndeligt blinde på begge måder.

Spørgsmål: Hvorfor i Åb 3:19 og Hebr 12:5-6 irettesætter og tugter Gud dem, han elsker?

Svar: Gud tugter sine børn på samme måde, som gode forældre opdrager et barn, de holder af. De elsker barnet for meget til at lade det vokse op uden disciplin. For gode forældre er barnets velbefindende, moralske karakter og udvikling vigtigere end dets kortsigtede velbefindende.

Spørgsmål: Hvad kan vi se, der er fælles for brevene til de syv menigheder i Åb 2-3?

Svar: Brevene indeholder generelt en delvis beskrivelse af, hvem Kristus er, hvad de gør godt (undtagen Laodicea), og hvor de skal forbedre sig (undtagen Filadelfia). Til sidst giver de dem et løfte at se frem til. Man kunne formode, at en delvis løsning på deres mangler er at se til Jesus på disse specifikke måder og det håb, han har givet os.

Spørgsmål: Åb 4,1 markerer et brud med Åb 3. Hvorfor tror du, at menighederne nævnes hyppigt indtil slutningen af kapitel 3, og at menigheden aldrig nævnes igen før Åb 22,16?

Svar: Mange opfatter »kom herop« som en hentydning til, at menigheden forlader jorden ved bortrykkelsen. Du kan læse mere om bortrykkelsen i 1. Thessalonikerbrev 4:15-17; Matthæus 24:36-44 og Markus 13:32-37.

Spørgsmål: I Åb 4,1 foregår alt i kapitel 2 og 3 på jorden, og det meste af det, der sker efter kapitel 5, foregår på jorden eller har konsekvenser på jorden. Hvorfor tror du, at disse to kapitler fokuserer på himlen?

Svar: I Åbenbaringen udløses store begivenheder på jorden af tilsyneladende små handlinger i himlen. Alt, hvad der sker på jorden, er en del af Guds plan.

Spørgsmål: Hvem sidder på tronen i Åb 4,2-4, Faderen eller Sønnen?

Svar: Det er helt sikkert Faderen, da Sønnen tog bogrullen fra hans højre hånd i Åbenbaringen 5:7. Det er ikke Lammet, baseret på Åbenbaringen 5:13.

At det er Faderen, viser dog ikke, at Gud er et menneske eller stammer fra et menneske, i modsætning til 4. Mosebog23:19 og 1. Samuel15:29 . Gud kan snarere vise sig som en brændende busk eller i enhver form, Han ønsker, og det var sådan, Han viste sig for Johannes i denne vision.

At Gud sidder på en trone, fremgår også af Åbenbaringen 4:9; 5:1,7,13; 6:16; 7:10,15; 19:4; 21:5; 1. Kongebog 22:19; 2. Krønikebog 18:18; Salme 47:8; Esajas 6:1; Ezekiel 1:26-27.

Spørgsmål: Hvem er de 24 ældste, der sidder på deres egne troner i Åb 4:4; 11:16 og 14:3?

Svar: Gud har endnu ikke afsløret deres identitet for os. Der er tre grundlæggende opfattelser.

(usandsynligt) Engle: En særlig orden af engle. De har imidlertid kroner og troner, og engle har ikke haft kroner eller troner andre steder i Bibelen. The Expositor’s Bible Commentary, bind 12, s. 462, går ind for denne opfattelse.

Enkeltpersoner: De tolv apostle og tolv, der repræsenterer Israels tolv stammer. Jesus lovede disciplene, at de skulle sidde på tolv troner i Matthæus 19:28. Navnene på Jakobs tolv sønner og de tolv apostle står på de tolv porte og de tolv grundsten i det nye Jerusalem i Åbenbaringen 21:12-14.

Grupper: Israels tolv stammer og de kristne. I *1001 Bible Questions Answered* (s. 272) menes det, at de udgør den tronende kirke. Som en forvarsel herom var der 24 tjenesteperioder i det levitiske præsteskab i 1. Krønikebog 24. Der er dog ingen fortilfælde for at sige, at de kristne er inddelt i tolv grupper, og det ville være mærkeligt, hvis det blev fremstillet som et symbol, når symbolet ville være meningsløst for de fleste troende, der læser det. I Åbenbaringen 5:9-10 synger de en sang, der enten lyder: »Du har købt os for Gud« eller »Du har købt mennesker for Gud«.

Spørgsmål: Ser Johannes sig selv i denne vision i Åbenbaringen 4:4, 9-10?

Svar: Hvis de 24 ældste er enkeltpersoner, hvilket er sandsynligt, så ja, Johannes ville se sig selv i denne vision.

Spørgsmål: Hvem er de fire levende væsener i Åb 4:6-9; 5:14; 14:3; 15:7?

Svar: Ægte kristne er uenige om identiteten af denne mystiske »kerub-klasse« af engle. Keruber nævnes også i Ezekiel 10:1-16; 1:5-21;3:12 -14,23. Keruber er enten:

identiske med seraferne i Esajas 6: fordi beskrivelserne stemmer overens, eller også

Forskellige fra seraferne i Esajas 6: fordi Det Gamle Testamente bruger to forskellige ord i Esajas og Ezekiel.

Spørgsmål: Hvad kan vi i vores liv gøre bedre, for at vidne om, at Gud er værdig, som det står i Åbenbaringen 4:11?

Svar: Når vi oplever Gud, bør vi også erklære, at han er værdig. Der er mange ting, vi kan gøre.

Vi kan huske, hvem der ejer os. Selvom vi som troende allerede har overgivet vores liv til Jesus, kan vi, når vi står op om morgenen, overgive den dag til Gud.

Vi kan erkende vores afhængighed af Gud. Før måltiderne kan vi bede for at takke Gud for vores mad, bede ham om at velsigne den og bede for andre.

Vi kan undgå at prale af vores fremtid. Når vi skal fortælle nogen, at vi forpligter os til noget, bør vi ikke sige: »I morgen vil jeg gøre det«, men snarere: »Hvis Herren vil, vil jeg gøre det i morgen«, som der står i Jakob 4,15.

Vi kan undgå at prale af noget som helst, men i stedet give Herren æren, som Paulus viser os ved sit eksempel i Galaterbrevet 6:14.

Vi kan betragte andre som vigtigere end os selv, som det står i Filipperne 2,3-4.

Husk, at et af formålene med, at vi er her på jorden, ikke blot er at tale eller at gøre ting, men ganske enkelt at stråle. I Filipperne 2,15b-16a står der: »…Guds børn uden plet i en forvrænget og fordærvet generation, hvor I stråler som lys i verden, når I fremholder livets ord…«

Men vi forsøger ikke at stråle med vores eget lys, som solen; det er Guds rolle. Vi stråler med reflekteret lys, ligesom månen, der giver lys på deres vej, indtil de selv ser solen.

Spørgsmål: Hvordan kan denne »skæbnebog« i Åb 5:1-5 sammenlignes med Ezekiels bog i Ez 2:9-3:3?

A: Begge var en »klageskrift« i himlen med tekst på begge sider. De fleste skriftruller, der blev solgt offentligt, havde kun tekst på indersiden. Men hvis der var mange ord, og det var en privat skriftrulle, kunne der være tekst på begge sider. I romersk ret var et testamente typisk en skriftrulle, der var forseglet med mindst fem segl. Seglene kunne kun åbnes af en bemyndiget person.

Q: I Åb 5:2, 5:12, 6:10, 7:2, 7:10, 8:13, 10:3, 11:12, 11:15, 12:10, 14:7, 14:9, 14:15, 14:18, 16:1, 16:17, 18:2, 19:17, 21:3-4 (4:1, 14:2, 19:1, 6 antydet), hvorfor taler englen med et »højt råb«?

Svar: Udtrykket »høj røst«, der også oversættes med »højt råb«, forekommer 19 gange og antydes yderligere 3 gange i Åbenbaringen. Det er beregnet til, at vidnerne – og faktisk alle – skal høre det, herunder de troende i himlen, englene og dæmonerne. Det handler grundlæggende om at forkynde, hvad der vil ske, og som regel også hvorfor.

Spørgsmål: Vil Jesus i Åb 5:5 komme igen som en løve eller som et lam, som det nævnes i Åb 5:8?

Svar: To aspekter ved Kristus er, at han blev ofret som et lam, og at han vil komme igen med en løves vildskab. At han kommer igen som en løve ændrer ikke på det, han gjorde i fortiden, nemlig at blive ofret som et lam (Joh1:29 ). Som en sidebemærkning nævnes Jesus i Det Nye Testamente kun som et lam i Johannes’ skrifter.

Spørgsmål: Hvad tror du, de syv horn og de syv øjne i Åb 5,6 symboliserer?

Svar: Gud er almægtig, og han er alseende og alvidende. De syv ånder er den syvfoldige Helligånd.

Spørgsmål: Er dette i Åb 5,8-13 en tilbedelse af Kristus?

Svar: Ja. Disse vers er fremragende eksempler på tilbedelse af Kristus. Læg venligst mærke til følgende.

1. De faldt ned foran Lammet. (5:8)

2. De gjorde dette sammen med de helliges bønner. (5:8)

3. De priste Lammet som værdigt. (5:9)

4. Derefter priste englene Lammet som værdigt. (5:12 )

5. Englene sang, at Lammet var værdigt til at modtage mange ting, herunder ære, herlighed og lovprisning. (5:12 )

6. Derefter sagde alle levende væsener til både Faderen og Lammet: »Vær lovprisning og ære og herlighed og magt…« (5:13 ).

7. De fire levende væsener sagde »Amen« til det hele.

8. Endelig, da de ældste faldt ned og tilbad i 5:14, tilbad de tilsyneladende dem, de priste i 5:8-12.

Dette står i skarp kontrast til den mormonske apostel Bruce McConkie, der sagde, at det var forkert at tilbede Jesus. (McConkie sagde dette i *Our Relationship with the Lord*, en tale holdt på Brigham Young University). Dette står også i skarp kontrast til Jehovas Vidner, der mener, at man kan »ære Jesus, på samme måde som mange mennesker sværger troskab til deres lands flag«, men ikke tilbede ham.

Spørgsmål: Hvad siger Åb 5:8; 14:1-2; 15:2 om brugen af instrumental musik til at tilbede Gud?

Svar: Da man i Det Gamle Testamente såvel som i himlen brugte mekaniske musikinstrumenter til at tilbede Gud, er det acceptabelt og behageligt for Ham at tilbede Gud gennem musik.

Kristi Kirke ser dog anderledes på dette. I Kristi Kirkes pjece »Instrumental Music in Worship« (s. 25-26) erkendes det, at musik er i orden i hjemmet, og selv hvis henvisningerne til harper skal tages bogstaveligt, er det således: »Hvad Gud forordner for himlen, er én ting; hvad Han tillader for kirken, er noget andet.«

Lad os prøve at følge denne logiks konsekvens her. Mens Gud nød instrumentalmusik i Det Gamle Testamentes tid, bryder han sig ikke om den nu til tilbedelse på jorden. Men Gud har aldrig fortalt os i Det Nye Testamente, at dette har ændret sig. Selvom Gud måske nu bryder sig om instrumentalmusik i himlen, bryder han sig ikke om den nu til tilbedelse på jorden. Selvom det er i orden at have instrumentalmusik nu på jorden (hvis den er sund), er det ikke i orden til tilbedelse.

Jeg kan lige forestille mig en forælder fra Church of Christ, der siger til sin teenager: »Du må gerne afspille de kristne cd’er, hvis du vil, men mens du lytter, må der helst ikke foregå nogen tilbedelse af Gud i dit hjerte.«

Spørgsmål: Hvad er betydningen af en ny sang i Åb 5,9; Sal 33,3; 40,3; 96,1; 98,1; 144,9; 149,1; Es 42,10?

Svar: Gud giver os en ny sang i Salme 40:3. De gamle sange var også fine, men Gud ønskede også lovprisning på nye måder, som vi ikke har lovprist Gud på før. Bruger du det samme fødselsdagskort hvert år til din ægtefælles fødselsdag, eller giver du et nyt kort hvert år? Gud taler også om at gøre nye ting i Esajas 43:18-19.

Spørgsmål: Hvordan er vi konger og præster i Åbenbaringen 5:10?

Svar: Vi er ikke helt sikre, men »konger«-delen kan have to opfyldelser. Vi skal regere sammen med Kristus under tusindårsriget i Åbenbaringen 20:4. Det er muligt, at Gud måske vil lade os regere noget efter det i den nye himmel og den nye jord. Vi er præster, der tjener Gud før, under og efter tusindårsriget.

Spørgsmål: Hvad siger Åbenbaringen 5:12, at vi skal give Gud?

Svar: Gud har allerede magten over universet og kirken. Vi bør give Gud magten over vores liv.

Gud ejer kvæget på tusind bakker (Salme 50:10), så giv Gud alle dine rigdomme.

Gud er alvidende, så giv Gud dit sind.

Gud er almægtig, så giv Gud al din styrke.

Gud er værdig, så lev dit liv for at ære Ham.

Gud er herlig, så lev dit liv for at herliggøre Ham.

Gud har velsignet os så meget, så lev dit liv som en velsignelse og pris til Ham.

Spørgsmål: Hvorfor vil alle tunger prise Gud i Åb 5,13 og Fil 2,10-11?

Svar: Det ser ikke ud til at være tvang, men snarere at selv de fortabte, når de ser Guds skønhed og retfærdighed, vil prise Ham.

Spørgsmål: I Åb 6,1-8: Er de fire ryttere kommet endnu?

Svar: Sandsynligvis ikke. De ting, de symboliserer (erobring, krig, hungersnød og død/pest), har eksisteret siden før Johannes blev født. Profetien om de fire ryttere i Åbenbaringen 6:1-8 er dog sandsynligvis endnu ikke gået i opfyldelse, fordi disse ting ikke er indtruffet i så stort omfang og i den rigtige rækkefølge, medmindre man regner 1415 som erobring, 1914 som krig, 1917 som hungersnød og 1918 som pest.

Spørgsmål: Er rytteren på den hvide hest i Åb 6,1 Jesus Kristus eller en ond person som Antikrist?

Svar: Det er ikke Jesus Kristus. Selvom Jesus også kommer på en hvid hest, er dette ikke Jesus, fordi Jesus ikke har en bue (eller en tom bue), Jesus beskrives ikke som en, der »red ud for at overvinde og erobre«, og Jesus kan ikke sidestilles med krig, hungersnød og pest. Denne rytter og ligheden med Kristus kan muligvis have forbindelse til Mattæus 24:23, hvor der vil komme mange, der udgiver sig for at være Kristus. Romerne var et stort imperium, men de var ikke særligt kendt for deres brug af buer. Partherne i Iran brugte buer i stor udstrækning, og de udgjorde en reel trussel mod det romerske imperium. Senere imperier var hunnerne, byzantinerne, muslimerne, frankerne, mongolerne, Tamerlan, briterne, Napoleon, nazisterne, kommunisterne og amerikanerne. Hunnerne og mongolerne var især kendt for at bruge buer, selvom buen her måske er en metafor for et krigsvåben. Der nævnes ingen pile, så det kan være kamp, eller det kan være truslen om kamp.

Spørgsmål: Hvad er den fjerde (blege) hests farve helt præcist i Åb 6:8?

A: Grækerne brugte ikke de samme farvebetegnelser, som vi gør. Ifølge bogen *Through the Language Glass: Why the World Looks Different in Other Languages* af Guy Deutscher beskrev grækerne farver på en anden måde end os. De sagde ofte, at ting var sorte eller hvide, og de beskrev havet som »vinmørkt«. Grækerne havde ikke noget ord for blå. Det græske ord chloros, der normalt oversættes med »grøn«, blev også brugt af grækerne til at beskrive honning og folks ansigter. I betragtning af den brede vifte af betydninger er den bedste engelske oversættelse af dette ord sandsynligvis »bleg«.

Spørgsmål: Hvor mange forfølgelser af kristne har der været, jf. Åb 6,9-11?

Svar: Følgende er en delvis liste over forfølgelser af kristne og de tusinder, der blev dræbt:

Hvad angår kristne, der forfølger andre, har jeg ikke læst om, at de præ-nikænske kristne forfulgte nogen andre. Det romerske imperium henrettede kætteren Priscillian i år 385 e.Kr. Henrettelsen af kættere blev protesteret imod af kirkeskribenterne Ambrosius, Leo og Johannes Chrysostomos. Desværre blev tortur og henrettelse af kættere godkendt af Augustin.

Spørgsmål: Hvilke store jordskælv har der fundet sted i Åb 6,12?

Svar: Jordskælvene og mørket i Åbenbaringen har endnu ikke fundet sted. Her er nogle af de jordskælv, der har fundet sted.

1201 Jordskælv i det nuværende Syrien – 1.000.000 døde

23.-24. januar 1556     Jordskælv i Shanxi, Kina     830.000 døde, klasse XI

1883 Jordskælv nær Java, Indonesien 100.000 døde

1883 Krakatoa eksploderede. 12 kvadratmiles (31 kvadratkilometer) land blev slynget op i atmosfæren. Støjen kunne høres 3000 miles (4.800 km) væk. Året uden sommer i England og Amerika var 1816, efter Tambora-udbruddet.

Spørgsmål: I »Rev 6:12 -14«, hvordan kunne disse ting ske i vores solsystem?

Svar: Den Almægtige Gud kan ændre eller tilsidesætte naturlovene, når og hvordan Han ønsker det. Du ved, nogle mennesker har meget svært ved tanken om, at en naturlov kan tilsidesættes. Da Wright-brødrene for eksempel eksperimenterede, var mange mennesker så sikre på, at »mennesket ikke kan flyve«, at deres begrænsede opfattelse af naturloven for genstande, der er tungere end luft, gjorde dem ude af stand til at tro på fly. Wright-brødrenes bedrifter var bemærkelsesværdige, ikke kun på grund af det, de gjorde, men også i lyset af det kulturelle klima præget af formodede »sikkerheder« om naturloven.

Spørgsmål: Hvad er pointen med de sene figner i Åb 6,13?

Svar: Grønne figner dukker op om vinteren, hvor de let blæser ned fra træerne, fordi træerne ikke har blade.

Spørgsmål: Hvordan ville det se ud, hvis alle øer blev flyttet, som beskrevet i Åb 6,14?

Svar: Den store tsunami, der ramte Indonesien og endda så langt væk som Madagaskar, blev forårsaget af, at den malaysiske halvø flyttede sig i alt 10 fod. I 1883 forsvandt 2/3 af øen Krakatoa under et vulkanudbrud.

Spørgsmål: I Åb 6:16, har Jesus, Guds Lam, vrede?

Svar: Ja, Jesus har både vrede og barmhjertighed. I Romerbrevet11:22 står der, at man skal tage hensyn til både Guds godhed og strenghed.

Spørgsmål: Hvorfor vil folk i Åb 6,16 gerne være under bjergene på vredeens dag?

Svar: Det ville ikke give mening, hvis et jordskælv var deres største frygt. Tilsyneladende var deres største frygt noget, der fandt sted over jorden, såsom atomeksplosioner, solstråling eller en asteroide eller komet.

Forresten, hvad skete der af betydningsfuldt den 19. juli 2019? Faktisk ingenting, og takket være Gud for det. En asteroide ved navn 2019 OK, der bevægede sig med en hastighed på 15 miles i sekundet, kom inden for 45.000 miles af Jorden. Hvis den havde ramt, ville den have været omkring 30 gange kraftigere end Hiroshima og kunne have udslettet en hel by fuldstændigt. Forskere sagde, at der var en chance på 1 ud af 3.800 for, at en asteroide på størrelse med en stor pyramide ville ramme Jorden den 6. maj 2022. Den 13. april 2029 vil en asteroide ved navn Apophis passere inden for 19.000 miles fra Jorden. Den er 1.100 feet bred. For et årti siden var man ikke sikker på, om den ville ramme Jorden eller ej, men forskerne er nu overbeviste om, at den ikke vil ramme. Den 30. juni 1908 fandt imidlertid »Tunguska-begivenheden« sted. Tilsyneladende ramte en lille meteorit Sibirien og væltede træer over et område på 830 kvadratmiles. Nedslaget svarede til 10-15 megaton TNT.

Spørgsmål: I Åb 7:1 – betyder de fire engle ved jordens fire hjørner, at jorden har fire hjørner?

Svar: Nej. Der er tale om fire engle, der står ved de fire verdenshjørner. Det er måske de samme som de »fire vinde« i Jeremias 49:36, der blæste imod Elam, og de fire stridsvogne i Zakarias 6:1-8.

Spørgsmål: Hvem er de 144.000 i Åb 7:1-8 og Åb 14:1-4?

Svar: De beskrives som 144.000 jødiske/israelitiske mænd fra hver af de tolv stammer, bortset fra Dan. Selvom mange jøder i dag ikke følger Kristus, viser Zakarias 12:10-14, at der vil komme en tid i fremtiden, hvor jøderne vil sørge over den, de har gennemboret (Kristus). Romerne 11:25-28 viser, at mange i det jødiske folk i sidste ende vil vende sig til Kristus. Nogle forsøger at fortolke det meste i Åbenbaringen allegorisk, hvilket ville gøre store dele af Åbenbaringen 7 og 14 meningsløse.

Dette understøtter dog ikke den falske, ekstreme opfattelse, at alle jøder kommer i himlen, uanset om de afviser Kristus. Jesus sagde til de meget religiøse farisæere i Johannes 8:24, at hvis de ikke troede på, at Jesus var Messias, ville de sandelig dø i deres synder. Andre vers, der viser, at både jøder og ikke-jøder har brug for Jesus, er Apostlenes Gerninger 3:19-20; Matthæus 23:29-33; Johannes 10:7-8,14-16. Som bevis på, at Gud ikke har forkastet jøderne, efter at Jesus kom, fremfører Paulus i Romerbrevet 11:1 det faktum, at han selv kom til at tro på Kristus, som »bevis«.

Se de foregående fire spørgsmål for yderligere oplysninger.

Spørgsmål: I Åb 7,1-8 og Åb 14,1-4, kunne de 144.000 da være et symbol på kristne generelt?

Svar: Nej, de er helt klart jødiske troende, baseret på et fortolkningsprincip. Hvis en fortolkning af Bibelen gør nogle af Guds dyrebare vers værdiløse og i bedste fald ikke engang værd at læse, eller i værste fald vildledende, så har man muligvis ikke den bedste fortolkning – muligvis. At sige, at dette er alle troende, gør det faktum, at de er mænd, værdiløst eller vildledende. Det faktum, at disse stammer nævnes specifikt, og at der er 12.000 fra hver stamme, ville betyde, at Gud førte folk ad en vildledende vej ved at vise, at 12.000 var fra en bestemt stamme, når det var en usandhed, at de var fra netop den stamme. Desuden blev kirken først kaldt »Israel« i år 160 e.Kr.

Det er sandsynligvis den detalje, at der er tale om jødiske mænd – 12.000 fra hver enkelt stamme – som Gud bevidst har indføjet for at vise os, at det skal forstås bogstaveligt og ikke blot som en symbolsk fremstilling af kristne.

Spørgsmål: I Åb 7:2-4, hvor en engel stiger op i øst, forudsiger dette da, at Rev. Moon kommer fra en østlig nation, som Rev. Moon siger i sit »Guddommelige Princip«, s. 519-520 (5. udgave, 1977)?

Svar: Åbenbaringen 7:2-4 siger:

a) En engel, ikke Messias (engle skal ikke tilbedes ifølge Åbenbaringen 22:8-9 og Kolossenserbrevet 2:18).

b) Det er i retning mod øst, ikke et land eller en by i øst.

Desuden vil det ifølge Apostlenes Gerninger 1:11 være den samme Jesus, og Jesus vil vende tilbage på samme måde, som han kom. Foreningskirken forsøger at skelne mellem »Kristus«, der vender tilbage, og »Jesus«, der døde. Men i Filipperne 2:10-11 skal hvert knæ bøje sig for Jesus.

Spørgsmål: Hvad gjorde seglet på de 144.000 troende egentlig i Åbenbaringen 7:3?

Svar: Ordet for segl, taw, lignede sandsynligvis et lille t. Siden de tidligste tider har kristne brugt korsets tegn. Der kan være tre aspekter ved seglet.

1) Et segl var et tegn på ejerskab, at disse 144.000 mænd tilhører Gud, og at de tilhører Gud på en særlig måde. Se også Åbenbaringen 14:3-4 og Ezekiel 9:4-7.

2) Dyret havde sit eget segl, måske som en forfalskning af dette segl, nemlig 666 i Åbenbaringen 14:9.

3) Seglet gav dem helt sikkert beskyttelse mod Guds vrede og mod de dæmoniske græshopper fra helvede, som nævnes i Åbenbaringen 9:4. Seglet kunne have givet dem fysisk beskyttelse, ved hjælp af stråling eller på anden vis. Alternativt var seglet ikke andet end et tegn, og græshopperne vidste bedre end at skade dem, fordi straffen ville blive meget alvorlig.

Spørgsmål: I Åb 7:3, var Guds segl kun på de 144.000, eller blev det senere også sat på dem, der troede på og adlød deres budskab?

Svar: Åbenbaringen 7:3 siger, at det var på de 144.000. Men da græshopperne fra helvede skader alle, der ikke har Guds segl, er det muligt, at beskyttelsesseglet blev givet til andre, nye troende. Åbenbaringen 14:3-4 nævner også, at de beseglede er de forløste fra jorden, hvilket formodentlig vil være flere end de 144.000.

Spørgsmål: Kunne de 144.000 i Åb 7:3-8 og Åb 14:1-5 være en udvalgt gruppe af troende, som Jehovas Vidner lærer (Reasoning From Scriptures, 1989, s. 76)?

Svar: De 144.000 siges at være mænd (ikke kvinder) fra Israels tolv stammer. Selvom disse vers ikke bruger ordet »mænd«, er der klart tale om mænd, fordi Åbenbaringen 14:4 siger, at de »ikke er blevet besmittet af kvinder«. Hvorfor skulle der bruges så meget blæk på at beskrive hver af de nævnte stammer, hvis dette ikke blot var irrelevant, men også vildledende?

Himlen er for alle, der tror på Jesus, ifølge Efeserbrevet2:19 ; Filipperbrevet3:20 ; Kolossenserbrevet 3:1; og Hebræerbrevet 3:1;12:22 .

I *The Complete Book of Bible Answers*, s. 60-61, tilføjes: »Hvad med Vagttårnets [JW] påstand om, at de stammer, der nævnes i Åbenbaringen 7, ikke kan være bogstavelige stammer i Israel? Man må først påpege, at selve det faktum, at specifikke stammer nævnes sammen med specifikke tal for disse stammer, udelukker enhver mulighed for, at der er tale om en talemåde. Ingen andre steder i Bibelen betyder en henvisning til Israels tolv stammer andet end Israels tolv stammer.” Selvom ordet »stammer« bruges hyppigt i Skriften, bruges det aldrig om andet end bogstavelige stammer.

Nogle mener, at 144.000 henviser til alle kristne, men det er forkert. Hvis de 12.000 blot var et symbolsk tal, må deres sum, 144.000, også være et symbolsk tal. Hvis det er tilfældet, hvad i alverden er 144.000 så et symbol på? (De fleste Jehovas Vidner, jeg kender, er dog enige om, at 144.000 er et bogstaveligt tal.)

Spørgsmål: Hvorfor var Dan-stammen fraværende i Åb 7:5-8?

Svar: Skriften siger det ikke, men mange mener, at det var, fordi Dan var den første stamme, der begyndte at dyrke afguder; de blev fuldstændig afgudsdyrkende og blev stort set udslettet. Nogle spekulerer i, at da Jeremias4:15 nævner Dan (samt Efraim) i forbindelse med Jerusalems ødelæggelse, er disse stammer ikke nævnt.

Nogle, helt tilbage til Irenæus (182-188 e.Kr.) i »Irenæus mod kætterierne«, bog 5, kap. 32.2, s. 559, og hans elev Hippolytus (222–235/6 e.Kr.) i *Afhandling om Kristus og Antikrist*, kap. 14–15, s. 207, har spekuleret i, at Jeremias 8:16 og Femte Mosebog 33:22 antyder, at Antikrist ville komme fra Dan-stammen. Dan nævnes dog i forbindelse med jordfordelingen under tusindårsriget i Ezekiel 48:2.

En sidste mulighed er, at Dan-stammen, men ingen af de andre stammer, var uddød.

Spørgsmål: Hvorfor var Efraims stamme fraværende i Åbenbaringen 7:6-8, mens Josef i stedet blev nævnt?

Svar: Efraim var involveret i hedensk tilbedelse af Gud (Dommerbogen 17 og Hosea 4:17). Derfor blev Josef nævnt i stedet for en stamme, der var synonym med Samaria.

Spørgsmål: Hvorfor blev Levi-stammen medtaget i Åb 7:7, da leviterne ikke havde noget land?

Svar: At de er med, betyder, at dette ikke blot var en liste opstillet efter land. Måske var det, fordi deres rolle som præster og levitter var afsluttet, da Kristus kom.

Q: Hvem er den store skare i Åb 7:9-17?

Svar: Det er andre troende ud over de 144.000. Åbenbaringen 7:14 siger, at den store skare er dem, der er kommet ud af den store trængsel. Udtrykket »vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod« henviser til troende, der er blevet dræbt som martyrer for deres tro.

De kristne, der blev dræbt under Neros forfølgelse, udgjorde en stor skare ifølge Clemens af Rom og den romerske historiker Tacitus. Det er vigtigt at bemærke, at den store skare står foran Guds trone i Åbenbaringen 7:9. Desuden står der klart i Åbenbaringen 19:1, at de er »i himlen«, i modsætning til hvad Vagttårnet lærer (Vagttårnet 1.2.1982, s. 26). Tidsskriftet »Vagttårnet« 1.3.1985, s. 14, diskuterer også Jehovas Vidners opfattelse af den store skare.

Spørgsmål: Hvorfor tror du, at der var en halv times stilhed i Åb 8:1?

Svar: Al sangen i himlen standsede i en halv time, og Skriften siger ikke hvorfor. Men folk har fremsat fem teorier. For at udvikle vores evne til at skelne vil vi først gennemgå fire, der ikke er svaret, og derefter en femte, som er et sandsynligt svar.

1. Ikke svaret: begyndelsen på tusindårsriget. Dette er kun stilhed i himlen, ikke på jorden. Dette ville gøre det syvende segl til en glædelig velsignelse, tusindårsriget, og ikke til en ulykke som de andre seks segl.

2. Ikke svaret: en kort pause i dommen. Ligesom den første opfattelse ville dette gøre det syvende segl til en behagelig velsignelse fra starten.

3. Ikke svaret: en pause i den åbenbaring, der blev givet til Johannes. Her står der dog ikke, at der var stilhed i en halv time; der stod snarere, at der var stilhed i himlen i en halv time. Denne fortolkning ville gøre den halve times stilhed stort set meningsløs.

4. Ikke svaret: en pause for at give Guds folks bønner mulighed for at nå frem til tronen. Det tog en præst omkring en halv time at udføre røgelseofferet. Men bønnerne var allerede steget op til tronen inden da.

5. Svaret: En dramatisk pause før de frygtelige domme, der skal komme. Det er en andægtig stilhed, lidt ligesom folkets tavshed, når Herren er i sit hellige tempel i Habakuk 2:20, forud for dommerne i Habakuk 3:3-16. Zefanja 1:7 taler også om en stilhed lige før Herrens dag og dommerne i Zefanja 1:8,15-18. Zakarias 2:13 siger også, at alt kød skal tie, når Gud vækkes.

At studere Åbenbaringen føles som at vade ud i havet. Man kan gå i vandet ved en strand, 15 eller 20 fod, og konkludere, at hele havet er ret fladt og lavvandet. Så begynder det at blive dybere i et stigende tempo, indtil man rammer et fald. Åbenbaringen begyndte med et storslået billede, derefter nogle ret velkendte forhold i menighederne, og blev så gradvist dybere og dybere, men stadig med ulykker, vi kunne forholde os til, fordi vi allerede har set lignende ting, om end i et mere begrænset omfang. I kapitel syv begyndte det at blive dybere, og den halve times forsinkelse er næsten en pause før afgrunden. Herfra sker der ting, der slet ikke ligner det, menneskeheden har set indtil nu. Så dette er vores sidste chance for at tage en stor indånding, før vi dykker langt ned.

Spørgsmål: I Åb 8,3 – er englen i dette vers virkelig Jesus?

Svar: Der er intet, der tyder på, at det er tilfældet. Der var mange engle i himlen, som udfører forskellige opgaver, og der er ingen berettiget grund til at sige, at dette er Jesus.

Spørgsmål: Hvorfor vender de helliges bønner i Åb 8:5 og 6:9-11 tilbage til jorden som Guds vrede?

Svar: De beder ikke blot om vrede, de beder om guddommelig retfærdighed, og Guds vrede vil sikre netop det.

Spørgsmål: Hvad kunne i Åb 8:7 få en tredjedel af landets vegetation til at blive brændt op?

Svar: I naturen kunne en eller flere meteoritter forårsage det, eller ved menneskers hånd nedfaldet fra tilstrækkeligt mange atombomber. Eller det kunne være noget overnaturligt, helt uden naturlige årsager.

Spørgsmål: Hvad kunne i Åb 8,8-9 være et stort flammende bjerg?

Svar: I naturen kunne en eller flere meteoritter forårsage det, eller det kunne være nedfald fra tilstrækkeligt mange atombomber udløst af mennesker. En atombombe skaber en paddehattesky, med en smallere stilk i bunden og en bølgende sky i toppen. Husk, at Johannes blot nedskrev, hvad han så og hørte, og beskrev det med det sprog, han forstod. Eller det kunne være noget overnaturligt, helt uden naturlige årsager. At havene blev til blod kunne være bogstaveligt blod, eller mere sandsynligt er det et udtryk for, hvordan det så ud.

Spørgsmål: Hvad ved vi egentlig om malurt i Åb 8,10-11?

Svar: Malurt var en meget bitter urt med en forfærdelig smag, som er god at indtage for at slippe af med tarmparasitter. Der fremstilles en alkoholholdig drik af malurt, kaldet absint. Det er en af de få alkoholholdige drikkevarer, der var forbudt i USA indtil 2007. Den blev forbudt, fordi man mente, at vedvarende indtagelse fører til sindssyge. Malurt nævnes i 5. Mosebog 29:18; Ordsprogene 5:4; Jeremias 9:15; 23:15; Klagesangene 3:15,19; Amos 5:7.

Spørgsmål: Hvorfor kaldes en flammende stjerne for malurt i Åbenbaringen 8:10-11, og hvordan kan den forgifte vandet?

Svar: Vi ved ikke, hvad stjernen var – om det var en meteor, radioaktive missiler eller en udstødning fra solen, kaldet en soludbrud.

Det vigtigste ved soludbrud er: man skal ikke befinde sig foran et. Det største soludbrud, vi kender til, fandt sted kl. 15:51 central tid mandag den 2. april 2001. Det bevægede sig IKKE mod Jorden, men det bevægede sig med en hastighed på 4,5 millioner miles (7,2 millioner km) i timen og tog kun omkring 21 timer at nå 93 millioner miles. Den næststørste, den 6. marts 1989, forårsagede forstyrrelser i nogle elnetsledninger i Canada. Dette til trods for, at den ikke ramte Jorden, og at Jorden er beskyttet af vores magnetfelt.

Hvor sandsynligt er det, at en soludbrud rammer Jorden? Jorden har en radius på 3.959 miles og befinder sig ca. 93 millioner miles fra Solen. Hvis en solplasmaudstødning forlod Solen, er der så meget plads, at chancen for, at den tilfældigt rammer hele eller en del af Jorden, kun er 1,4 × 10⁻⁸. Det er 0,000000014. Der er altså intet at bekymre sig om – bortset fra Guds ord. Gud siger, at noget, uanset om det er en soludbrud eller ej, vil ramme, men oddsene her viser, at det bestemt ikke vil ske ved tilfældighed.

Spørgsmål: Hvordan kan himmellegemerne i Åb 8,12 kun afgive to tredjedele af deres lys?

Svar: Den enkleste forklaring er, at en tredjedel af lyset bliver blokeret af støv eller aske.

Nogle kristne kommentatorer er gået helt amok med symbolske fortolkninger. Nogle sagde, at det var fjernelsen af sandhedens lys (Lee, Scott, Kiddle), såsom islams åndelige mørke (Lee) eller regeringernes fald i Vesten (Scott). Dette fremgår af *Revelation 8-22 An Exegetical Commentary*, s. 23. Dette til trods for, at en større andel af verdens befolkning troede på, at Kristus var Gud i middelalderen, end da Åbenbaringen blev skrevet. Så ifølge deres logik burde solen og månen være blevet lysere, ikke mørkere. Som man kan se, er der intet håb om at forstå Åbenbaringen, når der findes så mange forskellige og fantasifulde symbolske fortolkninger. Det er enklest at sige, at mørke betyder mørke.

Spørgsmål: I Åb 8,13, er der tale om en engel eller en »ørn/grib«?

Svar: »Engel« er en variant, der findes i det armenske manuskript og i hovedteksten (Textus Receptus). Det andet alternative græske ord er et rovfugl, såsom en ørn eller en grib. Dette findes i Sinaiticus. Åb 8:2-9:12 blev ikke citeret af nogen fornikænske forfattere. Manuskriptet p115, skrevet i midten til slutningen af det 3. århundrede, citerer 119 vers fra Åbenbaringen, herunder Åb 8:3-8, 11-13, og det indeholder rovfugl.

Spørgsmål: Er trompeterne i Åb 8-9 blot en »rekapitulering« af de syv segl eller en »sammenfatning« af det syvende segl?

Svar: Slet ikke. For øvrigt henviser sammenfatningen også til trompeterne i forhold til de syv skåle, men her diskuteres kun seglene i forhold til trompeterne. Lad os tælle detaljerne i hver af dem for at nå frem til en grov procentdel af ligheden.

De første fire basuner påvirker jorden og himlen; de sidste tre påvirker menneskene selv. De første fire segl påvirker menneskene, og det sjette påvirker himlen.

Det vigtigste bevis for rekapitulation her er kun, at Åbenbaringen 6:12-17 har en lighed med Matthæus 24:29. Men bortset fra det faktum, at Matthæus 24:29 har en vis lighed, hvor er så resten af beviserne for rekapitulationssynspunktet? Der er en lære, vi kan drage her. Nogle af de lærdomme, der kommer fra visse teologiske seminarier, kan være fuldstændig vrøvl. Hvis en anset professor siger noget uden nogen som helst beviser, bør det afvises som tåbeligt.

Spørgsmål: Hvad ligner trompeterne i Åbenbaringen 8-9?

Svar: De ligner andre dele af Bibelen.

Nogle ser ligheder med nogle af plagerne i Egypten, om end i en anden rækkefølge.

Spørgsmål: Hvordan kunne de syv basuner i Åb 8:9 finde sted?

Svar: Den Almægtige Gud kan ændre jorden, miljøet og himlene, som Han ønsker, når Han ønsker det.

Spørgsmål: Hvad ved vi om afgrunden eller den bundløse grav i Åb 9:1-2,11; 11:7; 17:8; 20:1,3?

Svar: Afgrunden er hverken Hades, helvede eller ildsøen. Vi ved ikke meget, bortset fra at det er et sted, hvor ingen dæmon ønsker at komme hen. Den adskiller sig fra helvede, eller også er den en anden del af helvede. Vi ved ikke, om den har nogen forbindelse til kløften i fortællingen om Lazarus og den rige mand i Lukas 16:26. Her er, hvad Bibelen siger om afgrunden.

Lukas 8:31 Dæmonerne bad Jesus om ikke at beordre dem derhen.

Åbenbaringen 9:1, 20:1 Ligesom Døden og Hades har afgrunden en nøgle til at låse væsener inde.

Åbenbaringen 9:2 Afgrunden er en røgfyldt grop.

Åbenbaringen 9:3 Særlige græshopper, der plagede menneskene i fem måneder, kom fra afgrunden.

Åbenbaringen9:11 Græshoppernes konge, afgrundens engel, er Abaddon (hebraisk), Apollyon (græsk)

Åbenbaringen 11:7 Dyret, der dræber de to vidner, kommer fra afgrunden.

Åbenbaringen 17:8 Dyret, som kvinden sidder på, kommer ud af afgrunden.

Åbenbaringen 20:2 Satan vil blive låst inde i afgrunden i 1.000 år. Det er interessant, at Satan både lænkes og kastes derind.

Åbenbaringen 20:3 Den vil blive forseglet i 1.000 år.

Åbenbaringen 20:7 Afgrunden vil være et fængsel for Satan. (Der nævnes dog intet om pine.)

Det nævnes poetisk i forbifarten i Romerbrevet 10:7. Afgrunden er et sted, der kræver en nøgle i Åbenbaringen 9:1-2; 20:1. Satan vil blive spærret inde der i tusind år i Åbenbaringen 20:1-3. Det kan være det samme sted som det ydre mørke i Judasbrevet 6. »Stjernen« var ikke en stjerne eller en meteorit, men snarere et bevidst væsen, en »han«.

Spørgsmål: Kunne denne stjerne i Åb 9:1 være Muhammed, som nogle kristne har spekuleret på?

Svar: Nej, for disse græshopper dræber ikke, og de kristne blev ramt af Muhammeds erobringer.

Spørgsmål: Hvad kan disse græshopper i Åb 9:1-11 være?

Svar: Det kan ikke være almindelige græshopper, men ting, som Johannes så som havende visse ligheder med græshopper. Der steg røg op fra den bundløse afgrund og mørklagde himlen over jorden, og ud af røgen kom disse græshopper, næsten som et vulkanudbrud fra helvedes dyb. Nogle af de muligheder, folk har overvejet, er særlige dyr, rumvæsener, jetfly, dæmoner eller blot dæmoner, der havde været låst inde i den bundløse afgrund. Lad os derfor se på deres kendetegn og vurdere, hvad der forekommer mest sandsynligt.

Virkninger: De havde haler som skorpioner for at plage mennesker. De skader ikke vegetationen og dræber heller ikke mennesker, men de plager kun mennesker i fem måneder. Konventionelle bomber og atombomber skader vegetationen og dræber mennesker, så det er ikke dem.

Udseende: De lignede heste, bortset fra at de havde hoveder med guldkroner og menneskeansigter. De havde noget, der lignede kvindehår og løvetænder. De var beklædt med jern (eller stål).

Organisation: Der var mange af dem, men de blev alle styret af en konge, en dæmon ved navn Abaddon/Apollyon.

Spørgsmål: Hvorfor skulle græshopperne i Åb 9:2-10 plage mennesker i fem måneder?

Svar: Det står ikke i Skriften, men den normale sæson for græshoppesværme er fem måneder, fra maj til september.

Spørgsmål: Hvad betyder det i Åb 9,6, at mennesker vil søge døden og ikke finde den?

Svar: Det betyder, at Gud på dette tidspunkt ikke vil tillade, at mennesker undslipper vreden ved at dø.

Spørgsmål: Hvem er Abaddon (på hebraisk) eller Apollyon (på græsk) i Åb 9:11?

Svar: Abaddon betyder »Ødelæggeren« eller »Ødelæggelse« på hebraisk. I vis jødisk religiøs litteratur var Abaddon personificeringen af døden (1QH 3,16; 19; 32; 1Q ap Genesis 12,17 [TDOT, 1,23]). I et apokryft værk, 1 Enoch 86:1, faldt en »stjerne« (en dæmon) ned fra himlen, efterfulgt af andre.

Spørgsmål: Hvorfor kom stemmen i Åb 9:13 fra mellem alterets fire horn?

Svar: Horn kan her betyde hjørner. Martyrernes bønner under alteret i Åbenbaringen 6:9-11 bad om retfærdighed. Så denne befaling er sandsynligvis forbundet med deres bønner.

Spørgsmål: Hvad er det betydningsfulde ved Eufrat-floden i Åb 9:13-21 og Es 11:15-16?

A: Oprindeligt var Eufrat en af de fire floder i Edens Have i 1. Mosebog 2:14. Det var den retning, hvorfra angribere mod Israel ofte kom, som det fremgår af Jeremias 2:18. Sumer, Babylonien og Assyrien lå på begge sider af Eufrat-floden. Elam og senere Persien lå øst for den. Det gjorde Egypten, Grækenland og Rom dog ikke. Fire engle blev udsendt for at lede 200 millioner beredne soldater til at dræbe en tredjedel af alle mennesker. Iraks hær under Saddam Hussein talte omkring en million soldater. De allierede og aksemagternes tropper i 2. verdenskrig udgjorde i alt omkring 70 millioner. Da Mao Zedong blev spurgt, hvor stor en hær Kina havde, svarede han, at hvis man indkaldte alle reserverne, ville den udgøre omkring 200 millioner. Se en artikel i Time Magazine fra 21. maj 1965, s. 35. For at ethvert andet land, bortset fra Indien, kunne mønstre så mange soldater, ville det være nødvendigt at indgå alliancer med andre lande, måske i form af en stor muslimsk jihad. Over 600 millioner muslimer bor øst for Iran i Pakistan, Indien, Bangladesh, Kina, Malaysia, Indonesien og de østlige tidligere sovjetrepublikker.

Spørgsmål: Hvad er denne hær på 200 millioner i Åb 9:16-17?

Svar: De lyder som kampvogne og/eller haubitser. Der er mindst fire muligheder.

Muligvis overnaturlige krigere (dæmoner), der dræber mennesker.

Mere sandsynligt er det almindelige mennesker. I 1960'erne hævdede formand Mao, at Kina alene ved at indkalde alle reserver kunne stille med en hær på 200 millioner soldater.

Robotkrigere. En robot behøver ikke at ligne et menneske. Ligesom man udvikler selvkørende biler, kunne en robot være et selvkørende artilleristykke eller en selvkørende kampvogn.

Kombinationer af ovenstående.

Spørgsmål: Hvad er denne skare af ryttere i Åb 9:16-19? Kunne det være kampvogne og pansrede køretøjer, fly og helikoptere?

Svar: Åbenbaringen siger ikke direkte, at disse kan flyve, men den udelukker heller ikke denne mulighed. Det er ikke nødvendigt, at de alle er af samme type. De kunne for eksempel være en mekaniseret division med kampvogne, lastbiler, biler og motorcykler. De kunne også omfatte robotter. Alt dette er dog ren spekulation. Det må tiden vise, hvad de er.

Spørgsmål: I »Rev 9:16 «-17, hvordan kan der være en hær på 200 millioner ryttere på denne jord?

Svar: Dette var ikke tropper fra oldtiden, og de red ikke på almindelige heste. Husk, at Johannes sagde, at han skrev, hvad han så og hørte. Så han brugte sit sprog til at beskrive det, han så. Johannes kaldte disse heste for heste, hvor der kom røg og ild ud af deres munde (udstødningsrør?). Toglokomotiver blev kaldt jernheste, og biler blev oprindeligt betragtet som mekaniske heste. Så det kunne være »heste«, om end mekaniserede heste, ikke biologiske. Farverne ligner mange flag, som har rødt, blåt og gult.

Spørgsmål: Hvad betyder ordene for disse synder i Åb 9:21 og 18:23?

Svar: Det græske ord for forgiftning/trolddom, pharmakon, er oprindelsen til det engelske ord »pharmacy« (apotek). Det kan betyde lægemidler generelt, uanset om de er gavnlige eller giftige. I denne sammenhæng var der dog åbenbart ikke tale om gavnlige lægemidler. Kunne dette specifikt henvise til forgiftning af mennesker, til narkohandel eller noget andet? Spørgsmålet er åbent. Det græske ord for seksuel umoral her, porneia, henviser ikke kun til hor, men til al seksuel umoral.

Spørgsmål: Hvem er denne mægtige engel i Åb 10:1?

Svar: Skriften siger ikke, om det er en af de to engle (Gabriel og Michael), hvis navne vi kender, eller en af de ti tusinde gange ti tusinde engle, hvis navne vi ikke får at vide. Det er dog ikke Kristus, der fremtræder som en engel, af to grunde.

1) Det græske sprog har to ord for »en anden«: det første betyder »en anden af en anden art«, og det andet betyder »en anden af samme art«. Det er det andet ord, der bruges her.

2) I Åbenbaringen 10:5-6 løfter englen sin højre hånd og sværger ved Gud. Englen svor ved en, der er større end ham selv, og ifølge Hebræerbrevet 6:13 kan Gud ikke sværge ved nogen, der er større end Ham selv, så dette er ikke Kristus.

Spørgsmål: Hvorfor »driller« Gud os i Åb 10:4 ved at fortælle Johannes ordene fra de syv tordener, men alligevel befale Johannes ikke at skrive dem ned?

Svar: Dette er den mest eksplicitte påmindelse om et vigtigt punkt, der ofte antydes i Åbenbaringsbogen. Gud har endnu ikke fortalt os alt. Vi vil ikke få det hele til at passe perfekt sammen, før disse begivenheder finder sted. Gud giver en meget lignende påmindelse i Daniel 12:9.

Spørgsmål: Hvad gør du, eller hvad bør du gøre, når du i Åb 10,4 føler, at Gud ikke viser dig noget, der måske er meget vigtigt?

Svar: Vi bør have tillid til, at Gud vil åbenbare for os, hvad vi har brug for at vide, samtidig med at vi forstår, at Gud måske holder ting skjult for os, som vi ikke har brug for at vide, eller som det ikke er nyttigt for os at vide. Engang fortalte en præst og hans kone nogle medlemmer af deres menighed, at de bad om, at de, når de døde, måtte dø sammen. Mange år senere omkom de begge i et biluheld om natten. Forestil dig, at man den dag havde fortalt dem, at de begge ville komme hjem den aften, men ikke til deres hus her på jorden. Forestil dig den stress og unødvendige angst, de ville have følt. Eller, hvilket er mest sandsynligt, de følte slet ikke noget af det, fordi de ikke fik at vide, at de ville dø den aften. Vi bør ivrigt stræbe efter at lære alt det, som Gud ønsker, at vi skal lære. Men vi bør ikke være interesserede i at spilde tid på at lære det, som Gud ikke ønsker, at vi skal vide.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af, at en engel løfter sin højre hånd og sværger i Åb 10,5 og Dan 12,7?

Svar: Nogle profetier er betingede. Hvis folket omvender sig, vil ulykken ikke indtræffe osv. Denne ed indikerer imidlertid, at der slet ikke er noget betinget ved denne profeti.

Spørgsmål: Hvad er det interessante ved denne sætning i slutningen af Åb 10,6f?

Svar: »Der vil ikke være mere forsinkelse« indikerer, at tingene nu virkelig er ved at begynde at ske. Dette græske udtryk betyder »Der vil ikke være mere forsinkelse«, men bogstaveligt betyder det »Der vil ikke være mere tid«.

Spørgsmål: Er det Gabriel, der blæser i hornet i Åb 10,7?

Svar: Bibelen siger aldrig, hvem der blæser i hornet, kun at det er en engel. Den verdslige sang »The Eyes of Texas« er tilsyneladende kilden til tanken om, at Gabriel blæser i hornet.

Spørgsmål: Er den lille bog i Åb 10,8-9 her faktisk »Divine Science« af Mary Baker Eddy fra Christian Science-sekten, som det står i »Science and Health« (s. 558-559)?

Svar: Nej, selvom nogle måske kan se en lighed, da den gjorde Johannes dårlig i maven. På en måde, der ikke var tilsigtet, er det fristende at knytte denne bog til sekter, hvis lære virker sød, men alligevel fører til et bittert resultat.

Kulter er dog ikke i fokus i dette afsnit. Her tales der om Guds forestående dom, som i første omgang lød godt for Johannes, men som ved nærmere eftertanke ikke virkede særlig behagelig.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af, at Johannes i Åb 10,9-10 spiser en bog, der er sød i munden, men bitter i maven?

Svar: Ezekiel blev også bedt om at spise en skriftrulle i et syn i Ezekiel 3,1-3. I hans tilfælde smagte skriftrullen også sødt, som honning, selvom den var fyldt med sorg, klagesang og ve. Nogle ting lyder pænt og sødt, når man først hører om dem, men når man tænker nærmere over det, kan de have en bitter eftersmag. Nogle af de ting, Johannes hørte, lød fantastiske, men han indså først, hvilke forfærdelige ting verden ville gennemgå.

Spørgsmål: Er Åb 11,1-19 hovedsageligt bogstaveligt eller hovedsageligt symbolsk?

Svar: Det er bogstaveligt. De, der hævder, at det hovedsageligt er symbolsk, har svært ved at afgøre, hvad symbolikken betyder. Hvis Gud gav noget som symbolik, som ingen forstod, så blev budskabet ikke formidlet. Det enkleste er blot at tage kapitlet bogstaveligt, som de tidlige kristne gjorde med de to vidner.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af, at Johannes måler Guds tempel i Åb 11,1?

Svar: Ejendomsejere måler det, de ejer, men ikke det, de ikke ejer. Dette betyder også, at der er tale om et faktisk, virkeligt tempel med fysiske dimensioner. Virkelige dimensioner anvendes også i Ezekiel 40:3-48:35. Det giver ingen mening at fortolke dette som en metafor.

Spørgsmål: Hvad betyder »at trampe« eller »at træde« her i Åb 11:2?

Svar: Husk, at Antikrist vil opstille en afgudsbillede i templet og blive tilbedt her. Så der kommer mennesker hertil for at tilbede, som ikke tilbeder den sande Gud.

Bemærk, at der her står »trampe«, ikke »ødelægge«. Men det antyder noget, der ikke burde ske, og at folk går hen, hvor de ikke burde. To fortolkninger af »at trampe« er forfølgelse og frafald. Jeg vil også foreslå en tredje fortolkning, som ligger et sted mellem de to første.

Forfølgelse, fordi de troende ikke vil have dem der, og de alligevel er der. Man tænker på midianitterne i Dommerbogen, som kom i høsttiden og tog afgrøderne. Der er dog ingen omtale af martyrium eller lidelser for jøderne her. Ordet »trampe« bruges ikke om forfølgelse andre steder i Bibelen.

Frafald, fordi templet besmittes af dem, der ikke har ret til at være der. De, der tramper, ser ikke noget unormalt og er ikke klar over, at de ikke hører til der sammen med Guds folk.

Kontekstualiseret synkretisme: Folk vil sige, at de er muslimer eller hinduer, der tror, at Muhammed, Koranen eller de hinduistiske skrifter stammer fra den sande Gud, men at de også følger Jesus som Messias. Disse mennesker mener, at de har ret til at være der, selvom de i Guds øjne ikke har det, og de har magten til at indtage det sted uden at blive stoppet.

Spørgsmål: Hvad er den hellige by, der bliver trampet på i 42 måneder, i Åb 11,2?

Svar: Det er ikke den tidligere jødiske by Jerusalem, som allerede var blevet ødelagt. Det er ikke det fremtidige himmelske Jerusalem, fordi der ikke er noget tempel der, og det vil aldrig blive trampet ned. Det er snarere en genopbygget by, Jerusalem, som eksisterer i endetiden.

Spørgsmål: Kan det i Åb 11:2, at Jerusalem bliver trampet ned i 42 måneder, betyde tiden mellem Muhammeds hijra og Bab’s åbenbaring i 1260 A.H. (1844 e.Kr.), som bahá’íerne lærer i *Some Answered Questions*, s. 46-47?

Svar: Nej. Abdu’l-Bahá hævder, at da en dag [angiveligt] altid svarer til et år, drejer det sig om 1.260 år. Men overvej dette: hvis »dag« her virkelig betød en dag, hvordan kunne Gud så formidle dette på en måde, så de ville acceptere det? Nej, der er ingen grund til at betvivle, at »dage« her betyder dage.

Desuden, hvis de 42 måneder var den tid, hvor hedningerne trampede på den hellige by, ville denne fortolkning betyde, at Muhammed i Medina og senere i Mekka var inkluderet i den tid, hvor den hellige by blev trampet på.

Faktisk vedrører Åbenbaringen 11:2 det samme emne som Daniel 12:6.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af de tre og et halvt år i Åb 11:2?

Svar: Det er de samme tre og et halvt år, der nævnes som den sidste halvdel af perioden i Daniel 9:27. Disse ville være år på 360 dage.

Spørgsmål: Kunne de to vidner i Åb 11:3-12 være Muhammed og ’Ali, som bahá’íerne hævder i *Some Answered Questions*, s. 43-61?

Svar: Nej, af følgende elleve grunde.

1. I Åbenbaringen 11:3 står der, at de vil profetere i 1.260 dage. Muhammed fremsatte meget få profetier, og ’Ali blev aldrig betragtet som en profet af ortodokse muslimer.

2. I Åbenbaringen 11:5 står der, at hvis nogen forsøger at gøre dem fortræd, vil ild fortære deres fjender. Muhammed blev forgiftet (men overlevede med nød og næppe), og ’Ali blev myrdet af en muslim. ’Alis sag blev besejret af Mu’awiyah, og hans søn Husain blev dræbt. Han fortærede ikke sine fjender; i stedet blev han dræbt af dem.

3. Åbenbaringen 11:6 De to profeter kan lukke himlen, så det ikke regner. Muhammed hævdede aldrig at kunne gøre det, og det gjorde ‘Ali heller ikke.

4. Åbenbaringen 11:6 Muhammed og ‘Ali forvandlede ikke vand til blod, da næsten alle de mennesker, de halshuggede, brændte eller på anden måde dræbte, ikke befandt sig ved floder. Hvis en salafistisk muslim skulle hævde, at de skabte floder af blod, tæller det ikke, for Åbenbaringen 11:6 siger, at de forvandlede vand til blod.

5. Åbenbaringen 11:7-8 Muhammed blev ikke dræbt ved vold, og i begge tilfælde blev deres lig ikke udstillet på ydmygende vis for offentligheden.

6. Åbenbaringen 11:8 Deres lig blev ikke lagt på gaden i en stor by. Faktisk var der relativt få, der så ’Ali dø.

7. Åbenbaringen 11:9 Det var ikke alle, der stirrede på deres lig og nægtede dem begravelse. Især Muhammed blev begravet ret hurtigt af sine tilhængere.

8. Åbenbaringen 11:10 Hvem udsendte masser af gaver, da Muhammed og ‘Ali blev dræbt?

9. Åbenbaringen 11:11 Der findes en lille muslimsk sekte, kaldet Muhammadiyya, som hævder, at Muhammed aldrig døde. Saba’iyya er en lille muslimsk sekte, der hævder, at ‘Ali aldrig døde. Bortset fra disse små grupper har muslimer intet grundlag for at hævde, at hverken Muhammed eller ‘Ali blev genopvækket til livet.

10. Åbenbaringen 11:12 Muslimer siger aldrig, at Muhammed og ’Ali steg op til himlen i en sky. (Selvom Muhammadiyya og Saba’iyya måske er uenige.)

11. Åbenbaringen 11:13 Der var ikke et voldsomt jordskælv, da hverken Muhammed eller ’Ali forlod jorden i en ikke-eksisterende sky.

Pointen er ikke, om man kan bortforklare nogle af disse grunde allegorisk. Pointen er, at hvis blot én af disse grunde ikke kan bortforklares allegorisk, så henviser profetien ikke til dem.

Spørgsmål: Hvem er de to vidner i Åb 11:3-12?

Svar: Der er fem synspunkter, men de to sidste er yderst usandsynlige.

Både Elias og Moses udførte mirakler som disse. Elias bad om, at der ikke skulle falde regn i tre og et halvt år i 1. Kongebog 17:1,7; 18:1; Jakobsbrevet 5:17, og han blev taget op til himlen (2. Kongebog 2:11). Moses forvandlede vand til blod i 2. Mosebog 7:17-21; 9:14; 11:10; 1. Samuel 4:8, og Moses’ lig blev begravet af Gud, og hans lig blev aldrig fundet (5. Mosebog 34:6; Judasbrevet 9). Desuden viste disse to sig for Jesus ved hans første komme under forvandlingen.

Henok og Elias: De har begge endnu ikke oplevet døden. Tertullian (198-220 e.Kr.) fremførte denne opfattelse i *En afhandling om sjælen*, kap. 50, s. 227-228.

To personer, der endnu ikke er født.

(ikke svaret) To grupper af mennesker, selvom dette er en meget usandsynlig fortolkning.

(ikke svaret) To principper, såsom loven og profeterne. Dette har ingen af de tidlige kristne nogensinde tænkt på.

Spørgsmål: I Åb 11:3-12, profeterer de to vidner i den første halvdel af Daniels syttende uge eller i den anden halvdel?

Svar: Selvom Skriften ikke udtrykkeligt siger det, nævnes det, at dette sker, efter at hedningerne har trampet på byen i 42 måneder. Dette tyder på, at det vil være i den sidste halvdel af Daniels syttende uge.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af, at de sender hinanden gaver i Åb 11,10?

Svar: Der er mindst tre muligheder.

1. Det kunne være en engangsudveksling af gaver for at fejre, at vidnerne blev dræbt.

2. Det kunne være en helt ny helligdag, indført af datidens myndigheder, for at fejre de to vidners død.

3. Det kunne blot falde sammen med en eksisterende helligdag, hvor folk udveksler gaver. Tre helligdage, hvor folk udveksler gaver, er:

Jul: De fleste kristne udveksler gaver den 25. december, men nogle ortodokse udveksler gaver den 7. januar.

Divali/Diwali/Deepawali/Deepavali er en femdages hinduistisk lysfest, der har noget forskellige betydninger i det nordlige og sydlige Indien. Den finder normalt sted fra sidste halvdel af oktober til første halvdel af november.

Eid al-Adha i islam er den højtid, hvor man udveksler gaver for at fejre, at Abraham næsten ofrede sin søn. »Eid« betyder »højtid« på arabisk og er også den sidste dag i hajj-pilgrimsfærden. Dette kan finde sted i januar.

Spørgsmål: Blev Åb 11:12-13 opfyldt ved et jordskælv i Shiraz, da Bab blev henrettet, som bahá'íerne lærer i *Some Answered Questions*, s. 55-56?

Svar: Nej. For det første har jeg ikke set noget bevis på, at der var et jordskælv i Shiraz på dette tidspunkt. For det andet: Hvis bahá'íerne ønsker at fortolke Åbenbaringen 11 som en henvisning til Muhammed og 'Ali, og derefter skifter emne til Bab i Åbenbaringen 11:12-13, kan de ikke både blæse og have mel i munden. Jordskælvet fandt sted, efter at de to vidner var blevet genopvækket til livet. Muhammed og ‘Ali levede omkring år 632 e.Kr., Bab kom omkring år 1844 e.Kr., og 1200 år er ikke »lige efter«. Enten var Bab et af de to vidner, eller også var han det ikke. Hvis han ikke var det, er det at strække Bibelen for langt at tage dette vers isoleret og hævde, at det henviser til Bab.

Spørgsmål: I Åb 11:13, hvilken by er den store by?

Svar: Det er næsten helt sikkert Jerusalem, hvor vores Herre blev korsfæstet. Nogle mener dog, at dette måske ikke er den geografiske placering af blot én by, men alle byer, der gennem tiderne har modsat sig Herren.

Spørgsmål: Er Muhammed i Åb 11:14-15 den første ve, og Bab den anden ve, som det står i *Some Answered Questions*, s. 56-57?

Svar: Bahá'íer kan sige, at Muhammed er den første ulykke, hvis de vil, men jeg tror ikke, de ville ønske at sige det, hvis de læste, hvad den første ulykke egentlig var. Den første ve, den femte basun, beskrives udførligt i Åbenbaringen 9:1-12. Helvedeagtige græshopper fra afgrunden stikker de vantro på jorden. De plager dem i fem måneder. Det vil være så smertefuldt, at folk vil ønske at dø, men døden vil unddrage sig dem.

Den anden ve, den sjette basun, er, når de fire engle ved Eufrat-floden slipper 200.000.000 beredne tropper løs for at dræbe 1/3 af menneskeheden. Vil bahá'íer virkelig hævde, at Bab frigav kræfter, der dræbte 1/3 af menneskeheden?

Spørgsmål: Er det i Åb 11:15 den samme engel som i Åb 10:1-10?

Svar: Sandsynligvis ikke, for den syvende engel i Åbenbaringen 11:15 havde en trompet. Husk, at Gud har mindst myriader af myriader (10.000 gange 10.000) engle, og Gud havde rigeligt at vælge imellem.

Spørgsmål: Er Gud i Åb 11:18f imod alle, der forurener?

Svar: Nej. Lad os for et øjeblik antage, at al forurening var en synd. Da brugen af elektricitet medfører, at den produceres, og i de fleste tilfælde medfører produktion af elektricitet forurening, ville al brug af elektricitet være en synd. Bruger du nogensinde en varmeovn? Al kørsel i biler, motorbåde eller brændstofdrevne køretøjer ville være en synd. Men selv heste i byen forurener, medmindre man lærer hesten at gå på potten, og de udleder metangas til atmosfæren. Når du booker en flybillet, skal du i stedet for at flyve med en DC-10 eller 747 sørge for at fortælle dem, at du vil have et svævefly!

Vi kan ikke besvare dette spørgsmål seriøst, før vi ved, hvad en synd er. Synd er at ramme ved siden af målet, når dit hjerte, dine ord eller dine handlinger ikke er, hvad Gud ønsker, at du skal gøre.

Nogle former for forurening er ikke en synd. For eksempel var det ikke en synd at tænde bålene til brændofrene, og generelt er forurening, hvor virkningerne kan vendes inden for en rimelig tidsperiode, ikke en synd. For eksempel har jeg ikke noget imod at smide brød på jorden, især når jeg fodrer egern. Jeg vil dog ikke smide papir eller dåser på jorden, for de forsvinder ikke hurtigt. Jeg vil bestemt ikke efterlade stykker af balloner på jorden, fordi dyr kan sluge dem og kvæles ihjel.

Sammenfattende bør kristne ønske at reducere al forurening, især de mere alvorlige former. Kristne skal dog også være fornuftige.

Spørgsmål: Hvorfor ødelægger Gud i Åb 11,18f dem, der ødelægger jorden, når han jo selv også ødelægger?

Svar: Hele jorden tilhører Herren (Salme 24:1), og hvem er vi, at vi skal fortælle Gud, hvad han skal gøre med sine egne ejendele? Gud har fastsat en tid for alle materielle ting, og Gud kan ødelægge sine ting, når tiden er inde; det er ikke vores privilegium. Gud gav imidlertid menneskeheden en opgave, nemlig at herske over jorden, i 1. Mosebog 1:26,28 og at passe Edens Have i 1. Mosebog 2:15. Men i stedet for at passe på jorden til gavn for fremtidige generationer har mennesker udnyttet jorden til egen vinding og efterladt dele af den ødelagt og forgiftet for dem, der kommer efter dem.

Spørgsmål: Bør kristne, ifølge Åbenbaringen 11:18f, gå ind for at beskytte miljøet?

Svar: Ja, dog med den bevidsthed, at mennesker er vigtigere end dyr, og uden at gribe til ekstreme, bizarre foranstaltninger. Lige siden Adam har vi i en vis grad været forvaltere af den planet, vi lever på. Selvom vi ikke ved, hvor længe vi vil være her, bør vi, så længe vi er her, ikke ødelægge eller forgifte den for os selv og vores fremtidige efterkommere.

PåFebruary 8, 2006 indrykkede 85 evangeliske ledere, herunder Rick Warren, en helsidesannonce i New York Times, hvor de sagde, at vi bør gøre mere for at standse den globale opvarmning. Ifølge en artikel af Alan Elsner påFebruary 9, 2006 i Reuters viste en meningsmåling, at 63 % af de evangeliske troende mente, at USA bør tage fat på den globale opvarmning, og halvdelen sagde, at USA bør handle, selvom det medfører høje økonomiske omkostninger.

Siden da ser det ud til, at fænomenet rettere bør kaldes globale klimaforandringer end global opvarmning. Gennemsnitstemperaturerne stiger i polarregionerne, men ikke i samme grad i de tempererede regioner. Gletsjerne smelter, Grønland krymper, men de tempererede områder er stadig koldere, end de var i år 1200 e.Kr., da vikingerne dyrkede byg på Grønland. Smukke koralrev opløses langsomt på grund af højere surhedsgrad i havet. Så lad os forsøge ikke at være de største forurenere af miljøet, men lad os holde tingene i perspektiv.

Spørgsmål: I Åb 11:19 og 15:5 – er dette den samme Pagtens Ark fra Det Gamle Testamente, og hvorfor dukker den op her?

Svar: Det kunne det være. Vi ved ikke, hvad der skete med arken, da babylonierne ødelagde templet. På den anden side kunne arken fra Det Gamle Testamente være en kopi, og denne ark er originalen i himlen. Moses fik at vide, hvordan han skulle fremstille alt på Sinai-bjerget, og i Hebræerbrevet 8:5 nævnes det, at det var vigtigt for Moses at fremstille alt efter det mønster, han så på bjerget.

Når man ser arken her, tænker man på kontinuiteten i Guds plan. Israelitterne forlod Egypten omkring 1445 f.Kr., og fra da og frem til trængslen og op til himlen er arken der. Åbenbaringen 10 og 11 er temmelig foruroligende, men Åbenbaringen 11:19 viser, at Guds plan er en konstant, vi kan stole på.

I vores liv kan der også ske ret foruroligende ting for os. Men vi kan være forvissede om, at trods vores problemer er dette taget med i Guds plan og Guds plan for os.

Spørgsmål: Er der i Åbenbaringen 12 nogen ligheder med hedenske legender?

Svar: Der er nogle få legender, der har visse ligheder.

Ifølge den græske mytologi forfulgte slangen Python gudinden Leto, da hun stod for at føde guden Apollon, for at spise ham. Øen Delos tog imod dem, og fire dage efter Apollons fødsel dræbte han Python. Åbenbaringen nævner dog intet om, at det lille Jesusbarn dræber Satan. Der fandtes også myter med visse ligheder i egyptiske og babylonske legender.

I romersk historie omkring år 83 e.Kr., da den tiårige søn af kejser Domitian og hans hustru Domitia Longina døde, blev der præget mønter med Domitia som »Guddommelige Cæsars Moder«. En anden mønt viser drengen, der leger med syv stjerner (sandsynligvis de syv kendte planeter).

Spørgsmål: Hvem er kvinden, og hvem er barnet i Åb 12:1,5?

Svar: Skriften siger det ikke direkte. Her er tre muligheder at overveje og tolv ledetråde. Efter hver ledetråd følger eventuelt relevante vers. Derefter vil vi se det mest sandsynlige svar.

1. Maria og Jesus. Men hvis det kun var Maria, hvem er så resten af Marias børn i Åbenbaringen 12:17?

2. Troende fra Det Gamle Testamente og troende fra Det Nye Testamente. Johannes skriver til en gudfrygtig kvinde og hendes afkom i 2. Johannesbrev 1,5.

3. Troende i den nytestamentlige menighed og troende efter bortrykkelsen.

Tolv spor:

Åbenbaringen 12:1 – Solen, månen under hendes fødder og en krone med 12 stjerner. (1. Mosebog 37:9-10) (12 stjerner betyder Israel)

Åbenbaringen 12:2 – En gravid kvinde, der er ved at føde.

Åbenbaringen 12:4 – Satan, der er ved at dræbe barnet. (Mattæus 2:16-18)

Åbenbaringen 12:5 – Sønnen skal herske over nationerne med et jernspir. (Salme 2:9 og Åb 2:26-28)

Åbenbaringen 12:5 – Barnet blev bortrykt/hentet op til Guds trone. (Himmelfart? Bortrykkelsen?)

Åbenbaringen 12:6 – Kvinden beskyttet i ørkenen. (2. Mosebog 19:4; 5. Mosebog 32:11. Israel, Maria/Josef/Jesus i ørkenen? Fremtiden?)

Åbenbaringen 12:13 – Satan forfulgte kvinden på jorden.

Åbenbaringen12:15 – Forsøgte at drukne kvinden med vand.

Åbenbaringen12:16 – Jorden åbnede sig og slugte vandet. (Det lyder som Det Røde Hav, IKKE Maria/Jesus. Kunne det være i fremtiden?)

Åbenbaringen12:17 – Kvinden fik andre afkom, dem, der adlyder Gud. (Dette spor er svært at forene med, at børnene er troende efter bortrykkelsen.)

Åbenbaringen12:17 – Dragen blev rasende på kvinden.

Åbenbaringen12:17 – Dragen drog ud for at føre krig mod kvindens andre afkom. (Ikke israelitterne.)

Svaret: Åbenbaringen 12:1,5 henviser ikke til nogen enkelt historisk begivenhed i fortiden, da ingen enkelt begivenhed passer til alle detaljerne. Åbenbaringen 12:1,5 er snarere en aktuel påmindelse om et tilbagevendende kosmisk tema: en mor og et barn vil undslippe dragen. Ud af de troende i Det Gamle Testamente opstod kirken, og fra én jødisk troende, Maria, kom Jesus. Mest markant er det, at ud af kirkens fortidige vidnesbyrd vil der komme dem, der tror under trængslen.

Spørgsmål: Kunne kvinden i Åb 12:1 symbolisere Marias legemlige himmelfart?

Svar: Nej, for uanset om Maria er afbildet her eller ej, steg kvinden aldrig op til himlen. Det var barnet, der blev rykket op til himlen, ikke moderen, i Åbenbaringen 12:5.

Selvom dette spørgsmål ikke er et hovedpunkt, har der gennem historien været en tendens til fejlagtigt at tage egenskaber og tilbedelse, der tilhører Kristus, og overføre dem på Maria. Vi har kun én forløser og mellemmand, og det er Jesus, ikke Maria.

Spørgsmål: Er kvinden i Åb 12,1 Guds lov under Muhammed, og er det mandlige barn Guds nye lov under Bahá’u’lláh, som bahá’íerne lærer i *Some Answered Questions*, s. 67-72?

Svar: Nej. Hverken bahá’íer eller muslimer anerkender i dag Kristi autoritet i Åbenbaringen 12:10, fordi de mener, at hans ord er blevet forvansket. De overvinder ikke dyret ved Lammets blod i Åbenbaringen 12:11. Hvis de blot ville forstå betydningen af Lammets blod!

Spørgsmål: Var den enorme røde drage i Åb 12:3 det onde Umayyade-dynasti (Abu Bakr, ’Umar, ’Uthman, Mu’awiyah osv.), som havde syv herredømmer: Rom omkring Damaskus, Persien, Arabien, Egypten, Afrika, Spanien og tyrkerne i Transoxanien, som bahá’íerne lærer i *Some Answered Questions*, s. 69-70?

Svar: Nej. De siger, at de ti hoveder var ti hærførere: startende med Abu Sufyan og sluttende med Marwan. De indrømmer også, at der er flere end ti personer, men da der er to Mu’awiyah’er, tre Yazid’er, to Walid’er og to Marwan’er, bliver det til ti, hvis man tæller navnene uden gentagelser!

I virkeligheden er dragen Satan, fordi Åbenbaringen 12:10 kalder dragen for vores brødres anklager. Dragen er ude efter Kristus og de kristne, fordi Åbenbaringen 12:10 taler om Guds Kristi autoritet. Bemærk, at kvinden blev beskyttet af Gud i 1.260 dage. Hvordan kunne hun nu blive beskyttet, hvis umayyaderne trampede på helligdommen i 1.260 dage?

Spørgsmål: Hvem er denne drage i Åb 12:3?

Svar: Åbenbaringen siger udtrykkeligt, at det er Satan i Åbenbaringen 12:9 og 20:2.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af, at en tredjedel af stjernerne falder ned fra himlen i Åb 12:4?

Svar: De fleste kristne fortolker dette som en tredjedel af englene i himlen. De forlod deres pladser for at følge Satan, falde og blive dæmoner. Engle omtales også som stjerner af Gud i Job 38:7.

Spørgsmål: Er den ørken, der nævnes i Åb 12:6, et fysisk sted?

Svar: Det kan det godt være, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Der er to punkter, man skal overveje vedrørende ørkenen.

1. For jøderne var ørkenen ikke så meget et tørt, uindtageligt sted som et vidtstrakt, stille sted, hvor man kunne søge tilflugt.

2. I Åbenbaringen 12:6 flygtede kvinden ud i ørkenen med det formål, at Gud skulle tage sig af hende.

Spørgsmål: Hvad ved vi om Michael i Åb 12:7, Dan 10:13,21; 12:1 og Judas 9?

Svar: Michael er ærkeenglen i himlen. Han nævnes også i Daniel 12:1 og Judasbrevet 9 som en engel, der kæmper og strider mod djævelen.

I modsætning til, hvad Jehovas Vidner lærer, kan Michael ikke være Kristus, fordi:

1. Vi skal ikke tilbede engle (Kolossenserbrevet2:18 ; Åbenbaringen 22:8,9), og Michael er en engel.

2. Vi må ikke tilbede skabte væsener (Romerne 1:25), og Michael er et skabt væsen, da han er en engel.

I Daniel 12:1 nævnes det, at Michael er den fyrste, der støtter Israels børn. I Daniel 10:13,21 nævnes det, at fyrsten [englen] Michael hjalp en anden engel mod fyrsten [dæmonen] af Persien.

Spørgsmål: I Åb 12:7, hvornår fandt eller vil denne krig finde sted?

Svar: Enten var dette en begivenhed i fortiden eller en begivenhed i fremtiden. Hvis det var en begivenhed i fortiden, fandt den sandsynligvis sted før fristelsen i Edens Have. Hvis det er en begivenhed i fremtiden, antyder udtrykket »han har kun kort tid« en tid umiddelbart før trængslen.

Spørgsmål: I Åb 12,7: Da himlen er fuldkommen, hvorfor brød der så krig ud i himlen?

Svar: Se det foregående spørgsmål for at få svar på, hvornår denne krig fandt sted eller vil finde sted. Der er to punkter, der skal tages i betragtning i svaret.

1. Der står ikke, at Satan og hans engle trådte ind i himlen, efter at de var faldet. De befandt sig snarere i himlen, da de faldt, og dette beskriver, hvordan de blev smidt ud af himlen.

2. Der findes forskellige himle, og det præciseres ikke, hvor tæt på Guds trone de befandt sig, da dette skete.

Spørgsmål: Hvilke konflikter mellem engle beskriver Bibelen i Åb 12:7-12?

Svar: Alle de konflikter mellem engle og djævelen, der er beskrevet, involverer Michael.

Judas 8-9: Michael kæmpede mod djævelen og stridede om Moses’ lig.

Daniel 10:12-14 blev Gabriel modarbejdet og forsinket i at overbringe en besked til Daniel, fordi fyrsten af Persien modsatte sig ham. Men Michael kom og hjalp Gabriel.

Åbenbaringen 12:7-12: Michael og hans engle kæmpede mod dragen og hans engle.

Daniel 12:1-5 I endetiden vil Michael, som beskytter Guds folk, rejse sig.

Spørgsmål: I Åb 12:7-9, kunne Michael være den engel, der faldt?

Svar: Nej. Først nogle retningslinjer for kristen spekulation, og derefter svaret.

Kristen spekulation: Åbenbaringen er en af de mest spændende bøger i Bibelen at spekulere over. Men vi skal forstå, at visse former for spekulation ikke er andet end fristelse. Jeg har undervist i denne bog adskillige gange, og jeg følger to principper.

Jeg sørger for at præcisere, at mine spekulationer ikke er Guds ord, så jeg ikke overtræder 1. Korintherbrev 4:6.

Desuden siger Gud så meget i Åbenbaringsbogen (det tager mig mindst et kvartal at gennemgå den), at jeg ville føle mig skyldig, hvis jeg brugte meget tid på det, som Åbenbaringsbogen ikke siger, på bekostning af at undervise i alt det, som Åbenbaringsbogen faktisk siger.

Svaret: Det kan på ingen måde være Michael. Michael og hans engle kæmpede mod dragen og hans engle. Når »de« mistede deres plads i himlen, henviser »de« til dragen og hans engle. Vers 9 gør det krystalklart, at det var dragen, der blev kastet ned på jorden, også kaldet djævelen eller Satan. Satans fald omtales også i Ezekiel 28:11-17 og Esajas 14:12-15.

Her er alle de øvrige passager om Michael i Bibelen.

Dan 10:13,21 Fyrsten [englen] Michael hjalp en af Guds engle mod fyrsten [dæmonen] af Persien

Dan 12:1 Michael, den store fyrste [engel], der beskytter Guds folk, vil rejse sig.

Judas 9:9 Michael STRIDEDE med djævelen om Moses’ lig

Åbenbaringen 12:7 Michael og hans engle KÆMPEDE mod dragen og hans engle.

Der er ingen andre vers, der nævner Michael ved navn.

I den tidlige kirke diskuterer Hippolytus (222-235/6 e.Kr.) i sin kommentar (s. 182, 190) Daniel 10:13-21. På s. 190 står der: »’Og se, Michael.’ Hvem er Michael, hvis ikke den engel, der er udpeget til folket? Som (Gud) siger til Moses: ’Jeg vil ikke gå med dig på vejen, for folket er stivnakket; men min engel skal gå med dig.’« Hippolytus lærte altså, at Michael var sammen med israelitterne og hjalp dem efter udvandringen fra Egypten.

I »Hyrden af Hermas«, bog 3, kap. 3 (s. 40) (ca. 115–155 e.Kr.) nævnes også »den store og herlige engel Michael« som den, der har myndighed over dette folk, og som gav dem loven. Således har den tidlige kristne skrift »Hyrden af Hermas« også kun positive ting at sige om Michael.

Den ENESTE åbenbarede rolle, som Michael har i Bibelen, er at beskytte mod dæmoner, at føre strid og at kæmpe. Selvom djævelen måske hader Michael, glæder vi os over denne tjener for den Højeste Gud. Der er ikke flere beviser for en falden engel ved navn »Michael« end for en falden engel ved navn »Alex«.

Lad os nu antage, at du mener at have modtaget en særlig lære fra Gud, som ingen i 2.000 års kristendom har modtaget. Der er spørgsmålet om mælk kontra kød kontra slik. Hvor grundlæggende kan denne lære være, hvis den er fraværende i hele den tidlige kirkes historie? Hvor vigtigt er det for kristne at kende til dette i dag? Hvis det er et sekundært anliggende, vil det så skabe splid? Hvis der er vigtige, grundlæggende læresætninger, som nye troende skal lære, ville du så – selv hvis denne lære var korrekt – undervise i små detaljer, som kristne er uenige om, i stedet for at undervise i det, der er grundlæggende for alle kristne at vide?

Spørgsmål: Hvordan overvinder de hellige i Åb 12,11 Satan ved Lammets blod?

Svar: Dette illustrerer forskellen mellem magt og autoritet. En enkelt spejder fra hæren kan dræbe et stort antal fjender, hvis han via radioen melder tilbage, hvor bombeflyene skal kaste deres bomber. Blod er ikke magisk, og det har heller ikke hemmelige dødbringende kræfter eller militære anvendelser. I stedet giver Jesu blod os retten til at påkalde Ham. Da Gud ikke kan lyve, og Gud har lovet at høre vores bønner, har vi den autoritet, som er givet ved Guds nåde, til at overvinde Satan.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af syndfloden og jorden i 1. MosebogRev 12:15 -16?

Svar: Det endelige svar på dette er måske et af de sværere spørgsmål i Bibelen. Her er to synspunkter:

Forfølgelse: Da bedrag udøves med munden, kunne dette være et forsøg på at ødelægge kirken gennem forfølgelse. Dette forudsætter, at barnet i dette tegn enten er kristne eller kristne under trængslen.

Fremtidig begivenhed under trængslen: Dette kunne være en fremtidig dæmonisk, overnaturlig begivenhed eller blot fremtidig forfølgelse.

Spørgsmål: Hvorfor har Satan og onde mennesker i Åbenbaringen 13 været så opsat på at forfølge de troende gennem tiderne?

Svar: Satan er på vej mod sin undergang, og det ved han; han ved, at han kun har kort tid tilbage (Åbenbaringen 12:12). Det er, som om han ønsker at tage så mange andre med sig som muligt. Hvis han får en kristen dræbt, kan den pågældende kristen ikke længere vidne om Kristus på jorden, men det er en sekundær fordel. En primær fordel er at afskrække andre fra at overveje Kristus på grund af prisen. Han ønsker også at berøve de troende den glæde, de kan have i Kristus.

Spørgsmål: Hvem eller hvad er havdyret i Åb 13:1-10?

Svar: Vent og se! Skriften er ikke specifik her. Ligesom de troende i Det Gamle Testamente havde mange brikker, men ikke det fulde billede af Kristus, har vi i dag mange brikker, men ikke det fulde billede af endetiden. Opfattelsen af havdyret afhænger af, hvor bogstaveligt man tager ordet »hav«.

Bogstaveligt: Et dæmonisk væsen, en gruppe dæmoner eller en gruppe mennesker, der på en eller anden måde bogstaveligt er forbundet med havet.

Symbolsk: Hvis havet repræsenterer folk og nationer, en organisation, der stammer fra mange folk og nationer. Nogle ser det som det samme udyr i Daniel 7:2.

Udyret stammede oprindeligt fra afgrunden ifølge Åbenbaringen 11:7 og 17:8.

Spørgsmål: Hvorfor tillader Gud i Åbenbaringen 13:6 bevidst, at et væsen bespotter Ham, når Gud ikke ønsker dette og har magten til at standse det?

Svar: Selvom nogle få ekstremister måske vil hævde, at alt, hvad der sker, er ønsket af Gud som en del af hans »hemmelige vilje«, synes det langt fra at være i overensstemmelse med Guds sande karakter.

I det mindste i en periode tillader Gud ting, som han ikke blot ikke ønsker, men som knuser hans hjerte. Nogle eksempler findes i Matthæus 23:37-39, Lukas 19:41-44 og Jeremias 19:5; 32:35.

Som Francis Schaeffer sagde i *The Church at the End of the Twentieth Century*: »Vi kan herliggøre Gud, og både Det Gamle og Det Nye Testamente siger, at vi endda kan gøre Gud trist. Det er enestående.« (Hymns for the People of God nr. 364)

Spørgsmål: Hvordan kan dyret i Åb 13,6 bespotte/bagvaske himlens tabernakel og dem, der bor der?

Svar: Der findes en variant i et manuskript, hvor der enten står »himlens tabernakel og dem, der bor der«, eller »dem, der bor i himlens tabernakel«. Ud over at bagvaske Gud nedgør dyret himlen og dem, der lever i salighed der.

Spørgsmål: Hvordan kan dyret i Åb 13,7,13-15 føre krig mod og besejre de troende, hvis kvinden i Åb 12,6,14,16 vil blive beskyttet mod dragen ved at flygte ud i ørkenen?

Svar: For det første betyder udtrykket »at føre krig« ikke nødvendigvis at føre en militær krig, men at forfølge og dræbe de troende. Der er blevet dræbt lige så mange mennesker af regeringen uden for krigstid, som der er døde i slag.

For det andet siger Åbenbaringen 12 kun, at kvinden vil blive beskyttet. Men Åbenbaringen 12:17 siger, ligesom Åbenbaringen 13:7, at dragen vil føre krig mod kvindens afkom, det vil sige de troende på det tidspunkt. Nogle mener, at de kristne, der er blevet bortrykt, er beskyttet mod disse forfølgelser. Men dem, der bliver kristne efter bortrykkelsen, er nødt til at flygte.

Spørgsmål: Hvordan kan nogen i Åb 13:8 bebrejdes for at tilbede dyret, når alle, der ikke er indskrevet i Lammets livets bog, forventes at tilbede dyret?

Svar: Dette er et argument, der udspringer af kristen fatalisme. De skal ikke tilbede dyret, men Gud ved, at mennesker vil gøre det, de ikke skal gøre. Lignende eksempler på, at Gud ved, at mennesker vil gøre ting, de ikke skal gøre, er farisæerne, der afviser Guds hensigt for dem selv i Lukas 7:30, og at Guds arbejdere opfordres til ikke at modtage Guds nåde forgæves i 2. Korintherbrev 6:1.

Spørgsmål: Hvorfor ligner landdyret i Åb 13:11-12 overfladisk set lammet?

Svar: Det er for at vildlede. Gennem tiderne har Satan vildledt mange ved at hævde, at han respekterer Kristus. Mens kommunisterne har nedgjort Kristus, har såkaldte liberale kristne, muslimer og den voldelige romersk-katolske kirke i middelalderen alle hævdet, at de respekterer Kristus.

Spørgsmål: Hvem eller hvad er landdyret iRev 13:11 -15?

Svar: Det står der ikke i Skriften. Det kan være et enkelt væsen, en person, en gruppe væsener eller en gruppe mennesker. Landdyret kan have et særligt forhold til jorden og/eller være noget, der står i kontrast til havdyret.

Spørgsmål: Var der i Åb 13,16-18 nogen historisk fortilfælde på, at en hersker påførte folk et mærke?

Svar: Ja, under Anden Verdenskrig skulle jøder på det europæiske fastland bære en gul stjerne, selvom den ikke var tatoveret på. I Makkabæernes tid fortæller 3 Makkabæerbog 2:29, at den egyptiske hersker Ptolemæus IV Philopator lod alle jøder, der indvilligede i at underkaste sig ham, tatovere med et vedbendblad. Det var en fornærmelse, fordi vedbendbladet var symbolet på den græske vingud.

Q: Hvad er betydningen af tallet 666 i »Rev 13:16 -18«?

Svar: Det siger Skriften ikke noget om. En sandsynlig opfattelse, der blev populær allerede i 1973 i den kristne film »Thief in the Night«, er, at det er en computerkode, der er præget ind i huden. En anden opfattelse er, at det måske er en computerchip, der er indopereret under huden, og som indeholder vores personlige oplysninger. I dag har man i Sverige mulighed for at betale et par hundrede dollars for at få implanteret en chip, som man kan bruge som ID.

I manuskriptet »Ephraemi Rescriptus« står der 616 i stedet for 666 i Åbenbaringen. »Neron Caesar« ville kun svare til 666, hvis man ændrede C’et til et Q. »Nero Caesar« giver dog 616. Irenæus nævner skiftet fra 666 til 616 som en vildledende kætteri i Irenæus’ »Mod kætterierne«, bog 5, kap. 30.1-2, s. 558-559.

Se også det næste spørgsmål.

Spørgsmål: Hvorfor er det »666« og ikke et andet tal i »Rev 13:16 « -18?

Svar: Det siger Skriften ikke noget om. Der findes forskellige teorier, f.eks. at »666« ikke når op på perfektionen som »777«, at »666« er menneskehedens tal, eller at »666« er tallet for en bestemt mand. Interessant nok bliver summen af bogstavværdierne i navnet Jesus, Iesous, 888.

Spørgsmål: Hvad er der galt med at modtage et lille mærke iRev 13:16 -18 og Åb 14:9-11?

Svar: Der er fem punkter, man skal tage i betragtning i svaret.

1. Selv hvis der ikke var noget andet galt, bør troende ikke modtage et mærke på højre hånd eller pande, simpelthen fordi Gud har sagt, at man ikke skal gøre det.

2. Folk måtte indvilge i at tilbede dyret, før de modtog mærket.

3. Mange hunde og katte får i dag indsat en lille computerchip under huden til identifikationsformål. Måske er det et formål, som mærket tjener.

4. Bemærk, at i Åbenbaringen 14:9-11 kan lidelsen være en reaktion på mærket eller computerchippen eller scanningsprocessen, men lidelsen ved at have mærket kan også være påført på overnaturlig vis. På den anden side kan der være et giftstof i det, som regeringen kan frigive, hvis de mener, at folk går over stregen, og der kan opstå en funktionsfejl.

5. Gud vil dømme dem, der bærer mærket, strengt.

Spørgsmål: Lærer Åb 14:3-4, at kun 144.000 cølibatære mænd vil blive frelst? (En muslim påstod helt nøgternt, at det var det, dette afsnit lærte.)

Svar: Nej, Åbenbaringen 14:3-4 handler om en særlig gruppe mænd fra Israels tolv stammer. Det er en løgn at sige, at det lærer, at »kun 144.000 cølibatære mænd vil blive frelst«. Du kan læse mere om dem i Åbenbaringen 7:1-8, umiddelbart efterfulgt af den store skare »fra alle nationer og stammer og folk og tungemål« i Åbenbaringen 7:9-10. Var det bevidst, at du undlod at nævne Åbenbaringen 7:1-10, da du sagde, at kun 144.000 cølibatære mænd vil blive frelst?

Spørgsmål: Hvad betyder ordet jomfru (parthenos) helt præcist her i Åb 14:4?

Svar: Den primære betydning er en person, mand eller kvinde, der aldrig har haft seksuelle relationer. Det henviste dog også til en person, der nu lever i cølibat. Dette ord blev brugt om enker i Ignatius’ græske brev til smyrnæerne, kap. 13, s. 92.

Spørgsmål: Hvad er det »evige evangelium« her i Åb 14,6?

Svar: Først hvad der ikke er svaret, og derefter svaret.

Ikke svaret: Nogle siger, at det i stedet for evangeliet kunne være et andet budskab, der vedrører dommen, ikke frelsen.

Svaret: Udtrykket betyder »godt budskab«, ikke dårligt budskab om dom. Dette er et budskab og en opfordring til at komme til tro på Kristus. Desuden indikerer det »evige« budskab, at det ikke er et budskab kun for denne tid, men for alle tider. Titus 1:2 siger, at vores frelse gennem Jesus blev bestemt før verdens grundlæggelse.

Spørgsmål: Er Åb 14,6-7 opfyldelsen af, at alle skal høre evangeliet i Mt 24,14?

Svar: Det kunne det være. På den anden side kunne opfyldelsen af Mattæus 24:14 være, at mennesker forkynder evangeliet for alle nationer.

Spørgsmål: Kunne Babylon her i Åb 14,8 være et kodeord for Jerusalem?

Svar: Dette synspunkt forudsætter, at Åbenbaringen er skrevet før år 70 e.Kr., hvilket præteristerne er nødt til at forsvare for at underbygge deres synspunkt. Babylon er blevet opfattet som Rom, Rom og den katolske kirke, det bogstavelige Babylon eller generelt et falsk religiøst system.

Spørgsmål: Hvordan følger deres gode gerninger dem, der dør i Herren, i Åb 14,13?

Svar: Troende kommer til himlen ved nåde, gennem tro, ikke ved gerninger, som det står i Efeserbrevet 2:8-9. Men i himlen vil vi modtage belønning – eller ej – baseret på de gerninger, vi har udført, i henhold til 1. Korintherbrev 3:12-15. Gerninger, der belønnes, er ikke blot handlinger, vi har udført, men også ord samt dårlige handlinger og ord, som vi har afstået fra at udføre. Men 1 Korintherbrevet 3:12-15 viser også, at Kristus dømmer hjertet, eller motiverne bag gerningerne, ikke blot selve gerningerne.

Men dette vers i dette kapitel understreger, at de troende, der forfølges og bliver martyrer her, ikke dør forgæves. Deres ære af Gud med deres liv vil blive belønnet i himlen. Salme 116:15 siger, at de helliges død er dyrebar i Herrens øjne.

Spørgsmål: Betyder Åb 14,9-12, at sabbatten vil blive genindført, som nogle syvendedagsadventister lærer?

Svar: Nej, dette vers betyder ikke det. Ordet sabbat nævnes ikke engang i hele Åbenbaringsbogen. Enhver sammenhæng mellem dyrets mærke og det at holde eller ikke holde sabbatten findes udelukkende i fortolkernes hoveder. Det kan være et mysterium for nogle, hvorfor Syvendedagsadventisterne overhovedet skulle tænke sådan. Årsagen til, at nogle tænker sådan, er, at de sidestiller tilbedelse af Gud om søndagen med dyrets mærke. Vi bør gerne huske på »WHOA-Day«: Worship Him On Any Day (tilbed ham på enhver dag).

Spørgsmål: Vil der i Åb 14,11 være sol eller måne i ildsøen, eftersom de vil være der dag og nat?

Svar: Nej, udtrykket »dag og nat« betyder blot »uden ophør«. En person i et vinduesløst, aflåst rum kunne være der dag og nat uden at se solen eller månen.

Hvis en person altid vendte ansigtet mod et lys, ville vedkommende heller ikke se natten. Selvom der ikke vil være nogen sol eller måne i helvede, himlen eller den nye jord, hvem ved så, hvad Gud vil vælge at skabe i andre dele af universet.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på kronerne i Åb 14:14 og Åb 19:12?

Svar: Det er to helt forskellige græske ord. Ordet i Åbenbaringen 14:14 er stephanos, som kan betyde sejrskrans. Ordet i Åbenbaringen 19:12 er diadema, som betyder en konges krone.

Spørgsmål: Er det Jesus, der står på skyen med en segl i Åb 14:14-16?

Svar: Ja. Udtrykket »Menneskesønnen« har den generelle betydning »mennesker«, men Jesus brugte også gerne dette udtryk som en delvis beskrivelse af sig selv. Nogle mener, at det ikke er ham, fordi der i 14:14 står »ligesom Menneskesønnen«. Men i Åbenbaringen 1:13 står der også »ligesom Menneskesønnen«, og alle er enige om, at det er Jesus.

Spørgsmål: Hvordan kan druer i »Rev 14:18 –20« frembringe blod?

Svar: Det er naturligvis ikke almindelige druer. Disse druer symboliserer sandsynligvis forfølgelsen af mennesker. Dommen herover vil ramme dem, der forfølger andre.

Spørgsmål: I Åb 14:20 kan du prøve at regne ud, hvor stor den flod af blod er, som Gud [angiveligt] ønsker at have i Åb 14:20. Det ville kræve blodet fra omkring en milliard mennesker at fylde den flod. Hvorfor er det sådan?

Svar: Der er to mulige svar.

På den ene side siger Åbenbaringen ikke, at dette var blod fra mennesker. Gennem Moses’ stav forvandlede Gud Nilen til blod, og det var ikke blod fra mennesker. Der står heller ikke, at det var Guds fuldkomne vilje at skabe dette; snarere blev det besluttet af Gud som en del af hans retfærdige straf over menneskene. Det kunne være blod, der ikke stammede fra et levende menneske eller dyr. På den anden side, hvis man regner blodet fra alle de foretagne aborter sammen (hvilket i midten af 1970’erne var omkring 1 million om året i USA og 7 millioner om året i Japan samt andre i andre lande), kunne man sige, at vi metaforisk set allerede i dag har floder af menneskeblod. Jeg tror dog ikke, at Åbenbaringen her blot taler i metaforer. Hvis Gud skulle skabe nyt blod svarende til det blod, der er udgydt ved alle aborter og krige, ville det måske fylde utallige floder.

Spørgsmål: Hvad er formålet med Åb 14 før Åb 15-16?

Svar: Hele Åbenbaringen 14 giver den nødvendige baggrund for Åbenbaringen 15. De 144.000 i Åbenbaringen 14:1-5 vedrører dem, der har sejret over dyret i Åbenbaringen 15:1-4. Den første engels proklamationer i Åbenbaringen 14:6-7 vedrører dommen over jorden, havet og vandkilderne i Åbenbaringen 16:1-7.

Den anden engels forkyndelse i Åbenbaringen 14:8 vedrører Babylons fald i Åbenbaringen 16:19. Den tredje engels forkyndelse i Åbenbaringen 14:9-11 om straffen for dem, der bærer dyrets mærke, vedrører Åbenbaringen 16:2. Høsten af vrede-druerne i Åbenbaringen 14:14-20 vedrører indholdet af de syv skåle med Guds vrede i Åbenbaringen 15-16.

Spørgsmål: Er det i Åb 15:2 det samme glashav som i Åb 4:6, hvor ilden måske er de syv lamper i Åb 4:5?

Svar: Det er meget sandsynligt, at det er det; der er intet, der adskiller det fra det andet, og intet vers siger, at der er to glashav.

Spørgsmål: Hvorfor kommer ikke alle i himlen i Åb 15:4, når alle vil frygte Gud og prise hans navn?

Svar: Dette spørgsmål bygger på den fejlagtige antagelse, at alle, der nogensinde har herliggjort Gud, vil komme i himlen. I modsætning hertil viser dette vers, ligesom Filipperne 2:10-11 og andre steder, at selv de, der skal til ildsøen, vil prise Gud i sidste ende.

Spørgsmål: Hvordan så skålene ud i Åb 15:7?

Svar: Det græske ord henviste til en bred underkop, der blev brugt til rituelle drikke eller til at udgyde drikofre.

Spørgsmål: Hvorfor kunne ingen komme ind i templet, før de syv plager var fuldført, jf. Åb 15:8?

Svar: Det står ikke i Skriften, men en af grundene kan være for at understrege, at der ikke vil finde nogen forbøn sted, før de syv skåle med vrede er blevet udgydt.

Spørgsmål: Hvordan svarer disse syv skåle med Guds vrede i Åb 16,1-21 til plagerne i Egypten i 2 Mos 7,14-12,30?

Svar: Her er de ti plager.

De ti plager i Egypten

1. Vandet bliver til blod. 2 Mos 7:14-25

2. Frøer. 2 Mos 8:1-15

3. Lus. 2 Mos 8:16-19

4. Fluer. 2 Mos 8:20-32

5. Plage over husdyrene. 2 Mos 9:1-7

6. Bylder (sår). 2 Mos 9:8-12

7. Hagl. 2 Mos 9:13-34

8. Græshopper. 2 Mos 10:1-20

9. Mørke. 2 Mos 10:21-29

10. De førstefødtes død. 2 Mos 11:1-12:30

Israelitterne krydsede Det Røde Hav som på tør grund, og Eufrat-floden er udtørret for kongerne i øst. Desuden blev påskelammet ofret for at afværge den ødelæggende engel i 2. Mosebog, og Jesus er vores påskelam, men for dem, der afviser Lammet i Åbenbaringen, er der ingen undtagelse fra Guds vrede.

Spørgsmål: Var Guds vrede tydelig på jorden før dette tidspunkt, som det fremgår af Åb 16:1?

Svar: Ja. Mange vers viser, at Gud udtrykker sin vrede. Men ingen vers, bortset fra måske dem, der vedrører syndfloden, viser, at Guds vrede er blevet udtrykt i så stort et omfang på jorden før dette tidspunkt.

Spørgsmål: I Åb 16:2, er den første skål forbundet med de helliges bønner?

Svar: Nej. Det kunne man måske tro, hvis man antager a) at de syv skåle er de samme som de syv basuner (kaldet rekapitulationsteorien), og b) at røgelse fra de helliges bønner i Åbenbaringen 8:3-4 er relateret til den første basun i Åbenbaringen 8:7.

Men

a) er rekapitulationsteorien ikke korrekt, fordi de syv basuner er

T1: hagl, ild og blod, der brænder 1/3 af jorden og vegetationen

T2: et kæmpe bjerg, hvor 1/3 af havet blev forvandlet til blod, og 1/3 af havets liv døde

T3: den store malurtstjerne, der forurenede ferskvandet

T4: 1/3 af himlens lys

T5: græshopper fra afgrunden i 5 måneder

T6: 4 engle og en hær på 200 millioner dræber 1/3 af menneskeheden

T6 1/2: 7 tordenslag og to vidner

T7: »Verdens rige er blevet vor Herres og hans Kristi rige.«

De 7 skåle stemmer ikke helt overens. De er:

B1: grimme og smertefulde sår

B2: Hele havet blev til blod, og alt liv i havet døde

B3: Ferskvandet blev til blod

B4: Solen brændte menneskerne med ild

B5: mørke

B6: Eufrat tørrede ud, og kongerne fra østen samledes til Harmagedon

B7: Det er fuldbragt, et stort jordskælv, og Babylon blev ødelagt

b) Selv hvis rekapitulationsteorien var korrekt, er de syv engle med de syv basuner i Åbenbaringen 8:3-7 forskellige fra den ottende engel, der havde røgelse med de helliges bønner.

Spørgsmål: Da Åb 16:3 på græsk siger, at »sjælene« i havet døde – hvilket henviser til havets dyreliv – betyder »sjæl« altså liv, og mennesket har ikke en »sjæl«, der er adskilt fra kroppen, mere end et dyr har det.

Svar: Ombord på arken står der i 1. Petersbrev 3:20 på græsk, at kun otte »sjæle« blev frelst. »Sjæl« betyder undertiden »liv«, som i Åbenbaringen 16:3. Undertiden betyder »sjæl« den åndelige del af en kristen, der er »hjemme hos Herren«, når vi er »borte fra kroppen«, som det står i 2. Korintherbrev 5:8. Bemærk, at vi på dette tidspunkt ikke har en krop, men er »borte fra kroppen«. Dyr har dyresjæle/dyreliv, og mennesker har menneskesjæle/menneskeliv, men 1. Petersbrev 3:20 viser, at kun mennesker har sjæle, der kan frelses.

Kristne er uenige om, hvorvidt der findes et liv efter døden for dyr.

Spørgsmål: Hvordan kan vandet i Åbenbaringen 16:3-4 blive til blod?

Svar: Spørg bare Moses. Alvorligt talt kan den Almægtige Gud udføre ethvert mirakel, han ønsker. Det virker som poetisk retfærdighed, at et samfund, der udgyder så meget af de troendes blod, får blod at drikke. Husk, at Johannes skriver, hvad han så og hørte (Åbenbaringen 1:19), så blodet var enten bogstaveligt blod eller noget, der lignede blod.

Spørgsmål: Hvad kan dette i Åb 16,5 sammenlignes med?

A: Nilen blev forvandlet til blod under den første plage i Egypten, som beskrevet i 2. Mosebog 7:14-25.

Også uden for Bibelen, i 1. Enoch, findes der en profeti, hvor Enoch så engle, der havde kontrol over vandet for at bringe ødelæggelse, i 1. Enoch 66:1-3. Her er citatet. »Derefter viste han mig strafens engle, som er rede til at komme og frigøre kræfterne i de underjordiske vande, så de kan blive til dom og ødelæggelse for alle, der lever og bor på jorden. Men Åndernes Herre gav de engle, der var på vagt, befaling om, at de ikke skulle hæve (vandets) indhegninger, men bevogte (dem) – for det var de engle, der havde ansvaret for vandene. Derefter forlod jeg Enochs nærvær.” The Old Testament Pseudepigrapha, bind 1, s. 45-46. Dette giver indtryk af, at Gud har overdraget kontrollen med vandet til engle, men sammenhængen her er Noah og syndfloden, ikke endetiden.

Spørgsmål: Hvad er stemmen under alteret i Åb 16,7?

Svar: Det er sandsynligvis martyrernes stemme i Åbenbaringen 6:9-11.

Spørgsmål: Hvilken slags smerter og sår er der tale om i Åb 16,11?

Svar: Det siger Skriften ikke noget om. De kan skyldes en sygdom, strålesyge eller en overnaturlig årsag uden en naturlig årsag.

Spørgsmål: Hvordan kunne Eufrat-floden tørre ud i Åb 16,12?

Svar: Eufrat-floden fører regnvandet fra bjergene i det østlige Tyrkiet og Irak ud til Den Persiske Golf. Det kunne være en pludselig mirakuløs begivenhed uden naturlig forklaring. Eller det er muligt, at regnen opstrøms er ophørt. Men der er også en enklere forklaring. Selv i dag er dele af Eufrat-floden til tider praktisk talt tørre, fordi så meget vand ledes væk til kunstvanding.

Spørgsmål: Hvad er de tre frøer iRev 16:13 -14?

Svar: I Åbenbaringen16:14 står der, at de er dæmoners ånder. Bibelen siger, at de er dæmoners ånder, så de kan ikke være mennesker.

Spørgsmål: I Åb 16:14, kan dæmoner også udføre mirakler?

Svar: Dæmoner kan ikke blot narre og efterligne mirakler, men de kan faktisk også udføre mange mirakler. Husk, at Faraos troldmænd forvandlede stave til noget, der lignede levende slanger. Men selv med dette vers er der intet bevis for, at Satan eller dæmoner kan skabe liv.

Ligesom djævelen kunne give liv til et billede af Antikrist, kan mennesker også give liv til robotter.

Sammenfattende kan dæmoner gøre mange af de ting, som mennesker kan; dæmoner har også yderligere overnaturlige kræfter, men det, dæmoner kan gøre, er meget begrænset sammenlignet med det, den Almægtige Skaber kan gøre.

Spørgsmål: Hvad betyder det i Åb 16:15 at »beholde sit tøj her«?

Svar: Det betyder at være på vagt. Da Efeserbrevet6:11 -18 specifikt nævner at iføre sig Guds fulde rustning, herunder retfærdighedens brynje, bør vi have disse ting ved os.

Dette afspejler en hebraisk kultur, ikke en græsk eller romersk. Grækerne afholdt ofte atletikkonkurrencer nøgne, og en romersk soldat, der faldt i søvn på sin post, blev ikke vanæret, men snarere dræbt. Ifølge den jødiske Mishna blev en vagt, hvis en kaptajn i tempelpolitiet fandt en af sine vagter sovende under sig, frataget sit tøj, som blev brændt, og han blev sendt bort i vanære.

Spørgsmål: I Åb 16:16, finder Armageddon sted her, eller finder det sted efter tusindårsriget i Åb 20:8?

Svar: Amillennialistiske kristne hævder, at begge vers beskriver den samme begivenhed. De anser det for usandsynligt, at der skulle være to store slag i stedet for blot ét.

Premillennialistiske kristne vil holde sig til en bogstavelig fortolkning af disse vers. Der er to store slag. Kun det, der finder sted før tusindårsriget, omtales som Armageddon, og kun det, der finder sted efter tusindårsriget, omtales i forbindelse med Gog og Magog. Desuden foregår slaget mod Gog og Magog ikke i Armageddon, men omkring Guds folks by.

Spørgsmål: Er denne »store by« i Åb 16,19 Babylon?

Svar: Nej, det er en anden by, for Babylon nævnes separat i 16:19f og kapitel 17. Beckwith var den vigtigste kommentator, der lærte dette.

Spørgsmål: Hvad kunne i Åb 16:21 forårsage haglsten på 100 pund?

Svar: Dette er ikke almindelig hagl. Det kunne være overnaturligt, eller det kunne være fragmenter fra et meteornedslag.

Spørgsmål: Er de syv skåle i Åb 16 de samme som de syv basuner i Åb 8-9?

Svar: Ægte kristne er uenige om dette.

Rekapitulationsteorien hævder, at de er de samme på grund af lighederne og ser simpelthen bort fra de væsentlige forskelle. Den afrikanske donatist Tyconius (370–380/390 e.Kr.) var en af de første, der underviste i rekapitulationsteorien i forbindelse med tusindårsriget.

Den bogstavelige fortolkning har ingen problemer med at anerkende, at der er mange ligheder, men de væsentlige forskelle viser, at de er to forskellige ting, idet de syv skåle er mere alvorlige (ofte tre gange så alvorlige) end de syv basuner. Her er lighederne og forskellene.

Selvom der er ligheder, er de forskellige. For eksempel har den første skål ingen modstykke. Den fjerde skål har ikke blot ingen modstykke, men er også det nøjagtige modsatte af den fjerde basun. På den anden side henviser både den sjette skål og den sjette basun til Eufrat-floden, som Babylon lå ved siden af.

De syv basuner

1. En tredjedel af træerne og græsset brændte op. Åb 8:7

2. En tredjedel af havdyrene og skibene blev ødelagt. Åb 8:8-9

3. En stjerne kaldet malurt; en tredjedel af ferskvandet. Åb 8:10-11

4. En tredjedel af solen, månen og stjernerne, en tredjedel af dagen og en tredjedel af natten blev ramt. Åb 8:12-13

5. Græshoppeagtige væsener fra den bundløse afgrund. Åb 9:1-12

6. Engle, der slippes løs ved Eufrat. Ryttere dræber en tredjedel af menneskeheden. Åb 9:13-21

7. Højlydt proklamation. Åb 11:15-19

De syv skåle

1. Sår på dem, der bærer dyrets mærke. Åb 16:2

2. Havet bliver til blod; alt liv i havet dør. Åb 16:3

3. Ferskvandet bliver til blod. Åb 16:4-7

4. Solen brænder menneskerne med ild. Åb 16:8-9

5. Mørke. Åb 16:10-11

6. Eufrat tørrer ud, så kongerne fra østen kan komme til Harmagedon. Åb 16:12-16

7. Et stort jordskælv. Byen deles i tre dele. Åb 16:17-20

Spørgsmål: I Åb 16:19, blev Babylon ødelagt her, eller blev det ødelagt i Åb 18?

Svar: Begge vers omtaler den samme fremtidige begivenhed.

Spørgsmål: Hvem er kvinden Babylon i Åb 17:1-18?

Svar: Kristne er uenige om, hvilken by der præcist menes. De to hovedopfattelser er 1) Rom og den romersk-katolske kirke og 2) det bogstavelige Babylon. Andre, mindre udbredte opfattelser er sekularisme, liberalt kristendom og mormonisme. Lad os komme med en række bemærkninger til dette afsnit.

1. Hun er en magtfuld by (Åbenbaringen17:18 )

2. Hun er meget ond (Åbenbaringen 17:4-6; 18:3)

3. Hun har dræbt mange kristne (Åbenbaringen 17:6)

4. Hun skal tilintetgøres (Åbenbaringen 17:16; 18:2)

Kristne er uenige om, hvilken by der er tale om, eller hvilken by det vil blive. De to mest populære bud er det bogstavelige Babylon og Rom.

Her er flere detaljer om Babylon i Åbenbaringen.

Byen Babylon

En by: (Åbenbaringen17:18 ,18:10 , 16, 18, 19, 21)

En by på syv bakker: (Åbenbaringen 17:3,9)

Ligger ved mange vande, der symboliserer folk, skarer, nationer og sprog (Åbenbaringen 17:1,15).

Man vil se røgen fra hendes brand fra havet: (Åbenbaringen18:17 -18).

Fremtidigt øde sted (Åbenbaringen16:19 ;17:15-18:24 ).

Hele himlen vil glæde sig over dette steds ødelæggelse (Åbenbaringen 19:1-3).

Babylons rigdom og magt

Klædt i purpur og skarlagen, glitrende af guld, ædelstene og perler (Åbenbaringen 17:4,16).

Købmænd, der er blevet rige på hendes overdrevne luksus (Åbenbaringen 18:3,11-17).

Handlede med både menneskelige kroppe og sjæle (Åbenbaringen 18:13).

7/8+10 konger regerede (Åbenbaringen17:10 ).

Den sjette konge regerede, da Åbenbaringen blev skrevet (~69-96 e.Kr.)     (Åbenbaringen 17:10).

Herskede over jordens konger (Åbenbaringen17:18 ).

Babylons onde vederstyggeligheder

Religiøse med blasfemiske, dæmoniske og magiske aspekter (Åbenbaringen 17:3, 18:2,23).

Praler af ægteskabet med en konge, der aldrig vil dø (Åbenbaringen 18:7).

Utroskabelig; den store skøge (Åbenbaringen 14:8, 17:1-5,15-16, 18:3,9, 19:2).

Det bedste symbol er en ond kvinde (Åbenbaringen 17:1-7 og Zakarias 5:5-11).

Berusende (Åbenbaringen 17:2; 18:3,23).

Den fremtrædende gyldne bæger med vanvid (Åbenbaringen 14:8, 17:2,4; 18:3,6).

Fører krig mod Lammet (Åbenbaringen17:14 ).

Beruset af de helliges blod, dem, der vidnede om Jesus (Åbenbaringen 17:6,18:24 , 19:2).

Et tilholdssted for dæmoner og et tilholdssted for enhver uren ånd (Åbenbaringen 18:2).

De troende må fly nu! (Åbenbaringen 18:4, Jeremias 50:8, 51:6,45-47)

Uanset hvad skal vi altid undgå at leve en livsstil som Babylons.

Spørgsmål: Hvilke andre forbindelser er der mellem Rom og Babylon i Åb 17:1-18?

Svar: Babylon var oprindeligt hjemsted for en mysteriereligion. Men efter at perserne først erobrede Babylon og senere ødelagde byen, modarbejdede de denne mysteriereligion, så den flyttede til Pergamon i Lilleasien. Lederen blev kaldt »Broens Vogter« mellem dette liv og det næste. På latin hedder dette »Pontifex Maximus«. Senere anvendte paverne denne titel.

Guds folks afgudsdyrkelse og frafald blev beskrevet som utroskab i Esajas 23:15-17; Jeremias 2:20-31; 13:27; Ezekiel 16:17-19; Hosea 2:5; Nahum 3:4. På den anden side blev Ninive i Nahum 3:1,4; Tyrus i Esajas 23:15-17 og Babylon i Jeremias 23:17 beskyldt for at være skøger. De var aldrig israelitter, så de var ikke »ægteskabsbrydere« i sig selv, men hedninge.

Spørgsmål: Hvad er i Åb 17:1-18 beviset for, at Babylon her måske ikke blot henviser til Rom?

Svar: Rom blev oprindeligt bygget på syv bakker: Palatinerhøjen, Aventinerhøjen, Caelianhøjen, Esquilinerhøjen, Viminalhøjen, Quirinalhøjen og Capitolinhøjen. Men senere udvidede byen sig til at omfatte en ottende bakke, Pincianhøjen. Rom blev dog stadig kaldt Septimontium, eller »den syvhøjede«. Syv kejsere er for få for Neros tid, men det er for mange for Domitians tid.

Babylon, en by beliggende ved mange vande, nævnes i Jeremias 51:13.

Babylon ligger i ørkenen i Esajas 21:1 og forudsiges at falde i Åbenbaringen 14:8; 18:2; Jeremias 51:8.

Nogle mente, at dette ville være Det Europæiske Fællesmarked, senere Den Europæiske Union, fordi der oprindeligt var ti lande, bortset fra at der nu er flere. (Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Frankrig, Tyskland, Østrig, Schweiz, Irland, Belgien, Nederlandene, Luxembourg osv.)

Nogle mener, at Babylon er den frafaldne kristendom, både den katolske og den protestantiske, eller den økumeniske kirke. (Der nævnes hverken for eller imod den østortodokse kirke, kopterne eller nestorianerne.)

Nogle mener, at dette ikke kan være Rom, fordi Rom ikke blev ødelagt pludseligt på denne måde. Faktisk blev Rom plyndret i år 410 e.Kr. af goterne og mistede for altid sin fremtrædende stilling, efter at vandalerne plyndrede Rom i år 455 e.Kr.

Mens Rom ligger meget tæt på havet, med havnen i Ostia i nærheden, ligger Babylon langt inde i landet. Eufrat-floden kunne dog i endetiden gøres til en flod, hvor skibe kan sejle. Eufrat er allerede bred nok, men ikke så dyb nogle steder. Den kunne dog uddybes. Til sammenligning har Panamakanalen en dybgang på 15,2 meter, mens Eufrat-flodens dybde varierer fra 1 m til 45 m. I dag ville man ikke benytte Eufrat til havgående skibe, da floden i dag er spærret af 22 dæmninger.

En forfatter hævder, at Åbenbaringen 17:8-9 beviser, at dette ikke kan være Rom, fordi de romerske konger ikke vil angribe byen Rom. Det tager dog ikke højde for det faktum, at dyret er en politisk magt, og kvinden er en religiøs magt. Faktisk har verdslige regeringer i Italien kæmpet mod, angrebet, dræbt og erstattet paver flere gange.

Spørgsmål: Hvilke ligheder er der i Åb 17:1-18 med Babylon i Es 13 og Jer 51?

Svar: Her er lighederne.

Spørgsmål: Hvem eller hvad er det skarlagenrøde dyr i Åb 17:1-18?

Svar: Gud har endnu ikke afsløret dette, men han har givet os tolv ledetråde.

1. Et skarlagenrødt udyr

2. Dækket af blasfemiske navne

3. Syv hoveder, der repræsenterer både de syv bakker og de syv konger

4. Fem konger er faldet, én er ved magten, og én skal endnu komme

5. Ti horn, der symboliserer ti konger, som endnu ikke har modtaget et rige

6. Dyret selv er den ottende konge

7. Disse 11 konger vil føre krig mod Jesus, men Jesus vil besejre dem

8. Kvinden Babylon er en stor by, der rider på dette udyr

9. Dyret var engang, er nu ikke, og vil stige op af afgrunden.

10. Til sidst vil dyret gå sin undergang i møde

11. De fortabte vil blive forbløffede over dyret, fordi det engang var, nu ikke er, og alligevel vil komme

12. Dyret vil ødelægge kvinden

Se også Åbenbaringen 19:19-21. Mange kommentatorer mener, at det er det samme skarlagenrøde udyr som i Åbenbaringen 13:1.

Spørgsmål: I Åb 17:1-18, kunne det skarlagenrøde dyrs hoveder være romerske kejsere?

Svar: Sandsynligvis ikke, for Babylons genopståen er en fremtidig begivenhed, der endnu ikke er opfyldt. Hvis du ønsker at forsøge at sammenligne med romerske kejsere, finder du her en liste over dem. Man mener, at Åbenbaringen blev skrevet omkring år 95-96 e.Kr., kort før Domitians død.

Spørgsmål: Hvorfor har hun sit navn skrevet på panden i Åb 17:5?

Svar: Ifølge de romerske forfattere Seneca og Juvenal var det almindeligt, at romerske prostituerede bar deres navn på panden. På den måde kunne kunderne huske dem og spørge efter dem ved navn. Jeremias 3:3 henviser også til en skøges pande, hvilket kunne være den samme skik uden for Rom.

Spørgsmål: Hvordan kunne Babylon i Åb 18:1-3 være en korrupt by præget af handel og magt, når Babylon i Åb 17 var et religiøst system?

Svar: Hvis du tror, at et religiøst system, der ser rent ud, ikke også kan være en korrupt koncentration af pengejagt og magt, tager du fejl. Selv Jesus og korset er desværre blevet brugt som en retfærdiggørelse for at gøre ondt og kontrollere andre. Selvom kapitel 17 og 18-19 fremhæver forskellige aspekter af byen, er det den samme by.

Spørgsmål: Hvordan kan et sted i Åb 18,2 være et »tilholdssted for enhver uren ånd«?

Svar: I nogle oversættelser står der »fængsel« i stedet for »tilholdssted«, fordi den onde ånd opholder sig der, men intet tyder på, at det er ufrivilligt.

Det er fascinerende at overveje, hvad det er, der tiltrækker onde ånder til et sted. Er det manglen på kristent vidnesbyrd, der ville minde dem om deres knusende nederlag ved Jesu død og opstandelse? Er det tolerancen over for andre onde ånder? Er det, at mennesker fremmer det onde og åbner sig for onde ånder? Er det hedenske afguder, som folk tilbeder? Vi ved ikke, hvad der primært er årsagen, om det er alle ovenstående, eller om der endda er flere grunde. Men vi ønsker ikke, at onde ånder skal drages mod vores hjem, og derfor ønsker vi ikke, at billeder af afguder eller det okkulte på nogen måde skal give indtryk af, at onde ånder ville føle sig hjemme i vores hjem.

Spørgsmål: Hvad er i Åb 18,3 forskellen mellem at ønske at øge sin fortjeneste og grådighed?

Svar: Der er mere end én måde at være grådig på. Selv hvis du ikke er grådig på alle disse måder, men kun på én, kan du stadig være grådig.

For det første er det at øge sin fortjeneste for enhver pris – uanset om det er lovligt, etisk eller moralsk – at sætte penge før Gud. Men man kan endda øge fortjenesten på lovlige måder, som Gud ikke ønsker, at man skal være involveret i – for eksempel aktier i marihuana-virksomheder?

For det andet lyver sælgere nogle gange (kaldet at strække sandheden) for at sælge deres produkter. Et sted, hvor jeg arbejdede, spurgte en kunde en sælger, om produktet kunne det ene eller det andet. Sælgeren vidste, at det ikke kunne, men fortalte kunden alligevel, at det kunne. Derefter fik sælgeren besked tilbage til kontoret om, at folk straks måtte arbejde på den funktion.

Er det forkert at købe og sælge fosterdele til forskning, da de alligevel ville blive aborteret?

For det tredje kan man køre prisen ned til det lavest mulige niveau eller betale den lavest mulige løn, uanset hvad der er rimeligt.

For det fjerde: Hvis man ikke selv ønsker at udøve disse ting, kan man stadig ansætte og belønne folk, der udøver dem, og vende det blinde øje til deres grådighed, så længe de leverer varen.

Spørgsmål: Hvordan kan kristne i Åb 18,4 synde ved at være en del af et ondt system i dag, når man tænker på, at Gud ønskede, at Josef skulle være en del af den egyptiske regering i 1 Mos 41-47 og Daniel i Dan 2 og 6?

Svar: Josef havde en meget høj stilling i en regering, der ikke anerkendte Gud. Selvom den egyptiske religion tilbad falske guder, begik de ikke de ondskaber som menneskeofringer eller religiøs prostitution, som nogle andre religioner praktiserede. Nehemias var, selvom han var jøde, en persisk guvernør over Judæa, og han var præcis der, hvor Gud ønskede, at han skulle være. Daniel er mere interessant. Babylonierne praktiserede astrologi og magi, og Daniel blev af babylonierne betragtet som en af disse mennesker. Daniel udøvede ikke selv disse ting, og da Jesu stjerne dukkede op over Betlehem, og de vise mænd vidste, at Messias ville blive født i Judæa – hvordan kunne de vide det, medmindre Daniel havde undervist dem om den ene sande Gud?

I dag kan du stille dig selv fem spørgsmål. Hvis dit svar på blot ét af dem er negativt, så begynd at lede efter et andet job.

1. Er du nødt til at synde (enten i forhold til din personlige moral eller ved at behandle andre forkert) for at udføre dit arbejde eller gøre, hvad din chef ønsker? Teknisk set er dette måske ikke en grund til at sige dit job op i netop dette tilfælde. Du bør hverken synde eller lade folk tro, at du synder. Det kan være et bedre vidnesbyrd at blive fyret end at sige op.

2. Fremmer du gennem dit arbejde synd, en syndig livsstil eller en falsk gud?

3. Giver dit job og din virksomheds arbejde nogen gavn for andre mennesker eller samfundet? Hvis ikke, er det ikke så slemt som de to første punkter, men ville du ikke hellere arbejde for en virksomhed, der rent faktisk giver gavn?

4. Har du overhovedet nogen muligheder for at fortælle andre om dit liv og evangeliet på arbejdspladsen?

5. Bringer dine relationer på arbejdspladsen dig tættere på Gud, eller fjerner de dig fra ham?

Spørgsmål: Hvorfor får Babylon i Åb 18,6 dobbelt igen for det, hun har gjort?

Svar: Dette er højst sandsynligt et græsk udtryk, der betyder, at den skade, hun forvoldte, »vendte tilbage« til hende. Det svarer til det engelske udtryk »what goes around, comes around«. Babylons brænding er dog ikke en ødelæggelse af al politisk magt, for de andre konger regerer stadig og iagttager begivenhederne fra en sikker afstand.

Spørgsmål: I Åb 18,13, bør der stå »slaver« eller »kroppe« af mennesker?

Svar: Handel med slaver ville betyde handel med menneskers kroppe. Det bogstavelige græske ord her er soma, som betyder »krop«, og hvorfra vi har ordet »somatisk«. På den anden side har nogle i dag handlet med kropsdele fra aborterede babyer til forskningsformål. Desuden har nogle tjent penge på kropsdele til erstatningsorganer.

Spørgsmål: Hvordan kan man i Åb 18:13 handle med menneskers sjæle?

Svar: Man kan handle med menneskers sjæle på mindst tre måder.

Liv: Det græske ord for sjæl kan også betyde liv. Slavehandlere kan bortføre mennesker og sælge dem som slaver, og mange gamle imperier var i grunden baseret på slaveri. Anslået to tredjedele af befolkningen i Romerriget var slaver.

Åndeligt: Mange mennesker på alle kontinenter har brugt religion som et middel til økonomisk gevinst, som 1 Timoteus 6:5 advarer om. Deres »handel« drejer sig om menneskers sjæle.

Aflad: Den katolske kirke lærte, især i middelalderen, at katolikker, der begik daglige synder, ville lide i et brændende skærsild, før de kom i himlen. Dette ophold kunne dog forkortes – både for dem selv og for andre – ved at betale penge til kirken, det såkaldte aflad.

Spørgsmål: Hvordan kunne Babylon i Åb 18:9-19 være så populær blandt konger, købmænd og søfolk, efter at den i Åb 17:6 var blevet beruset af de helliges blod?

Svar: Tre ord: rigdom, kort hukommelse og ligegyldighed.

Rigdom: Hun var populær blandt alle disse jordens konger og købmænd, selvom hun på en eller anden måde herskede over de andre byer, fordi de satte pris på den rigdom, de tjente takket være hende. De var villige til at se gennem fingre med noget ondt – faktisk en hel del ondt – så længe de tjente flere penge på det. Det er passende, at købmændene ikke kunne finde nogen til at købe deres varer, når Babylon ikke lod nogen købe eller sælge, medmindre de havde dyrets mærke.

Kort hukommelse: En vane hos faldne mennesker er at glemme visse menneskers og instansers onde karakter, når det er bekvemt eller indbringende for dem at gøre det.

Apati: Drabet på de troende i Åbenbaringen 17:6 og 18:24 skadede dem ikke, så hvorfor skulle de bekymre sig om ting, der ikke skader dem? Der var det gamle ordsprog: »Jeg er uenig i det, du siger, men jeg vil forsvare din ret til at sige det.« Hvor ofte ser man nogen stå op for rettighederne for en person, som de personligt eller politisk er uenige med? Det ser ud til, at det bliver mere og mere sjældent.

Som en sidebemærkning skal det nævnes, at det græske ord for købmand, emporoi, betød en, der var på rejse, og det er herfra, det engelske ord emporium stammer.

Spørgsmål: Hvordan kan gudfrygtige væsener i himlen i Åb 18:20 og Åb 19:3 glæde sig over andres undergang?

Svar: De – og vi – kan glæde os over, at retfærdigheden sker fyldest, ligesom alle amerikanere, selv tysk-amerikanere, glædede sig, da nazisterne blev besejret.

Spørgsmål: Hvorfor tror du, at musikere, arbejdere og trolddom spillede en så fremtrædende rolle i Åb 18:22-23?

Svar: I det moderne vestlige samfund er rock-’n’-roll-musik og fabrikker fremtrædende. Trolddom er ikke så almindelig i den vestlige kultur, men det græske ord her, pharmakon, kan også henvise til narkotika og giftstoffer.

Spørgsmål: Hvad er det usædvanlige ved ordet »Halleluja« i Åb 19,1,3,4,6?

Svar: Det er et hebraisk ord, der betyder »Pris Gud«. Dette ord forekommer hyppigt i Salmerne i Det Gamle Testamente, men det bruges kun fire gange i Det Nye Testamente, alle i dette kapitel. Denne sejr fortjener bestemt mere end ét »Halleluja«!

Spørgsmål: Er de helliges hvide klæder i Åb 19:8 et symbol, der understøtter den katolske lære om aflad, som nogle katolikker hævder?

Svar: Nej. De hvide klæder er et symbol, men Åbenbaringen 19,8 giver den fuldstændige forklaring på, hvad de hvide klæder betyder. De repræsenterer de helliges retfærdige gerninger. Intet tyder på, at en persons retfærdige gerninger kan overføres til en anden eller forkorte en persons ophold i skærsilden.

Der er et vigtigt punkt, man skal være opmærksom på her. Mange mennesker, ikke kun nogle katolikker, kan læse helt ubegrundede forestillinger ind i Bibelen, fuldstændig uvidende om, at de ikke kan finde et eneste sted i teksten, der understøtter den nye forestilling.

Forestil dig et øjeblik, at du havde den skøre fortolkning, at dette afsnit profeterede om en genopblomstring i beklædningsindustrien. Hvordan kunne du finde ud af, om din fortolkning er skør eller ej?

Her er nogle forslag.

1. Bed og bed Gud om hjælp til at forstå, hvad han mente. Hvis du forsøger at forstå, hvad Bibelen siger, og du ikke søger hjælp til at se den betydning, Gud tilsigtede, er det både en selvmodsigelse og spild af tid.

2. Forstå, hvad fortolkning er. Fortolkning er at bruge (gudgivet) ræsonnement til logisk at relatere verset til versene før og efter, vers i andre dele af Bibelen og/eller ydre begivenheder for at nå frem til udsagn, der ikke står i Bibelen. Alle fortolker, ikke kun Bibelen, men alt, hvad vi læser. Korrekt fortolkning er en god ting, men folk kan vælge at læse det ind i Bibelen, hvad de har lyst til, og forklæde dette som fortolkning.

3. Skel mellem, hvad teksten udtrykkeligt siger, og hvad du fortolker, at den betyder. Sig ikke »Bibelen siger« eller »Gud siger« om noget, som Bibelen faktisk ikke siger, men som er en fortolkning.

4. Kristne har brug for hinanden til at fortolke Skriften, for ingen er ufejlbarlig. Hvis din fortolkning forudsætter, at teksten blev skrevet i en hemmelig kode, som ingen har været i stand til at gennemskue i tusinder af år, er det en god idé at sætte spørgsmålstegn ved din fortolkning.

5. Bekræft din fortolkning. Hvis du hævder, at det græske sprog betyder »dette«, og de tidlige kristne, der talte græsk og skrev om teksten, ikke ville genkende din fortolkning af det, der for mange af dem var deres modersmål, er du tilbage ved de hemmelige koder igen. De tidlige kristne var ikke ufejlbarlige, og de havde ikke identiske synspunkter på alt. Men ved at læse disse gudfrygtige mænds breve og kommentarer kan vi få en forståelse for bredden (og endnu vigtigere, manglen på bredde) i betydningen af de græske sætninger i Bibelen.

Spørgsmål: Hvorfor faldt Johannes i Åb 19:10 og 22:8 ned for fødderne af disse engle?

Svar: Det er tilsyneladende alt for let for faldne mennesker at tilbede engle, Maria eller andre helgener. Generelt er det let selv for kristne at glide ind i afgudsdyrkelse i en eller anden form.

Spørgsmål: Hvordan er Jesu vidnesbyrd i Åb 19:10 profetiens ånd?

Svar: Her er tre fortolkninger af Åbenbaringen 19:10.

1. Udtrykket »Jesu vidnesbyrd« henviser til Jesu eget vidnesbyrd om sig selv. Hans liv, lære og ånd er kilden til profetien. Dette vidnesbyrd henviser i høj grad til fremtiden.

2. Udtrykket »Jesu vidnesbyrd« henviser til vores vidnesbyrd om Jesus. Profeti, der kommer fra Gud, er baseret på vidnesbyrdet om Jesus og bekræftes ved, at den kalder Jesus for Herre (1. Korintherbrev 12:3, 1. Johannesbrev 4:1-3). Ægte profeti vil være i overensstemmelse med Jesu liv og ord.

3. Begge dele kan være sande.

Spørgsmål: Henviser Åb 19:11-18 til Jesus?

A: Absolut ja, ifølge de gamle forfattere fra tiden før det nikænske trosbekendelse:

Irenæus af Lyon (182-188 e.Kr.) siger det og gentager det [i Apokalypsen] og citerer straks Åbenbaringen 19:11f (19/24 ord citeret) og 19:12-16 (fuldt citat). Han siger, at det henviser til Lammet, Guds Ord, Menneskesønnen, Guds Søn. Irenæus, Mod kætterierne, bog 4, kap. 21.11, s. 491-492

Hippolytus af Portus (222–235/236 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 19:11–12 fuldt ud, som det står hos Johannes i Apokalypsen. Han siger, at dette henviser til Ordet. »Mod Noetus’ kætteri«, kap. 15, s. 229

Cyprianus af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 19:11–16 fuldt ud, som det står i Apokalypsen. Han siger, at det henviser til Guds Ord, Menneskesønnen. Cyprianus’ afhandlinger, afhandling 12, del 2, kap. 30, s. 527–528

Origenes (ca. 227–240 e.Kr.) siger, at det er Logos, Guds Ord, i Origenes’ »Kommentar til Johannes«, bog 2, kap. 4, s. 325

I nyere tid: *The Bible Knowledge Commentary: New Testament*, s. 976-977, *The Expositor’s Bible Commentary*, bind 12, s. 573-575, *New International Bible Commentary*, s. 1623, *The Expositor’s Greek Testament*, bind 5, s. 466, *Revelation 8-22: An Exegetical Commentary*, s. 381-382, 387, 396, og *Believer’s Bible Commentary*, s. 2376, siger alle, at dette henviser til Jesus.

Spørgsmål: Hvordan forholder Åb 19,11-21 sig til andre vers om Kristi genkomst, nemlig Sal 9,1-9; 24,7-10; 96,10-13; 110; Es 9:6-7; Jer 23:1-8; Ez 37:15-28; Dan 2:44-45; 7:13-14; Hos 3:4-5; Amos 9:11-15; Mik 4:7; Zak 2:10-12; 12; 14:1-9; Mt 19:28; 24:27-31; 25:6,31-36; Mk 13:24-27; Lk 12:35-40; 17:24-37; 18:8; 21:25-28; ApG 1:10-11; 15:16-18; Rom 11:25-27; 2 Thess 2:8; 2 Pet 3:3-4; Judas 14-15; Åb 1:7-8; 2:25-28; 16:15; 22:20?

Svar: De tegner alle sammen et meget sammenhængende billede, hvor nogle vers tilføjer yderligere detaljer.

Spørgsmål: Hvordan fører Jesus krig i Åb 19:11 og Es 11:4, når han jo er Fredsfyrsten i Es 9:6?

Svar: Der er to punkter, der skal tages i betragtning i svaret.

To komme: Esajas 9:6 henviser primært til Kristi første komme, mens de to andre vers henviser til Kristi genkomst.

Samtidigt: Jesus fører krig mod synden og bringer sand fred og forsoning til sit folk.

Spørgsmål: Hvordan kan himlen i Åb 19:11 »stå åben«, når Johannes kun så en dør til himlen i Åb 4:1?

Svar: Den lille dør var kun til at gå op i himlen. Den blev også åbnet, da Johannes så templet i Åbenbaringen 11:19. Men her står himlen vidt åben, så Jesus og hele hans hær kan komme ned.

Spørgsmål: Hvorfor kan dette i Åb 19:11 ikke være bortrykkelsen?

Svar: Ved bortrykkelsen kommer Kristus pludseligt og usynligt for at hente sine hellige og føre dem bort fra jorden. Her kommer Kristus majestætisk sammen med sine hellige til jorden. Kristus rører aldrig jorden under bortrykkelsen; i stedet møder de hellige ham i luften.

Spørgsmål: I Åb 19:13, hvor kom det blod fra, der pletter Jesu kappe?

A: En interessant sidebemærkning er, at den jødiske Targum af Jonathan (skrevet efter Åbenbaringen) om 1. Mosebog 49:10ff siger, at den stridende Messias vil få sit tøj besudlet med sine fjenders blod. Dette skete dog, før Kristus tilintetgjorde sine fjender, så det stammer fra vredeens druer.

Når Jesu kappe dyppes i blod i Åbenbaringen19:13 , og han tramper på Guds vrede i Åbenbaringen19:15 , er det det samme billedsprog som i Esajas 63:1-3. Vindpressen nævnes også i Joel 3:13 og Åbenbaringen 14:17-20.

Nogle mener, at det er blodet fra hans fjender, som han trampede i Guds vredepresse. Men hvordan kunne Kristi kappe være dyppet i hans fjenders blod, hvis han endnu ikke har kæmpet mod dem? Hippolytus (222-235/236 e.Kr.) og Origenes (225-254 e.Kr.) mente, at det var Kristi blod.

Selvom blodet på kappen kunne symbolisere Jesu eget blod, de helliges blod eller de ugudeliges blod, er det højst sandsynligt den blodrøde farve fra at trampe vrede-druerne, om end det ikke nødvendigvis er Guds fjenders blod.

Spørgsmål: Hvorfor er navnet i Åb 19,16 skrevet på Kristi lår?

Svar: Der er to forskellige svar.

Lår: Hvis en rytter nærmer sig, ville man ikke se et navn på ryggen, maven eller underbenet, men det ville være tydeligst på låret.

Banner: Den græske tekst siger, at hans navn er skrevet på hans lår. Nogle mener dog, at Åbenbaringen oprindeligt kan have været skrevet på aramæisk. Hvis man antager, at der ligger en semitisk originaltekst til grund for Johannes’ græske tekst, kan en kopistfejl have erstattet det hebraiske eller aramæiske ord for banner, degel, med ordet for ben, regel. Der er dog ingen beviser for en semitisk originaltekst.

Spørgsmål: Hvorfor er måltidet i Åb 19,17-19 blodigt?

Svar: Det lyder vagt som et slagteri, hvor dyr dræbes, blot i større skala. Vi har denne ret over dyr, og med rette eller urette mener alle generaler, at de har denne ret over mennesker i krig. I endnu højere grad har Gud retten til at afslutte et menneskes liv, når Han ønsker det, og på den måde, Han ønsker det.

Som en sidebemærkning nævnes en stor fremtidig kamp mellem Gud og hans fjender også i de ikke-bibelske skrifter 1. Enoch 90:13-19, 4. Esra 13:1-13; Moses’ himmelfart 10; Salmerne af Salomo 17:23-31; og Dødehavsrullerne 1QMH og 1QH 6:25f. Disse beskrivelser handler dog om en kamp mellem gudfrygtige kræfter anført af Messias og en ugudelig hersker.

Spørgsmål: Vil der i Åb 20:1-15 være et bogstaveligt tusindårsrige på jorden?

Svar: Åbenbaringen 20:1-7 beskriver en periode på 1.000 år, hvor Satan er bundet, og de troende oprejses til liv og regerer sammen med Kristus. Her er tre hovedopfattelser.

Premillennialister betragter Åb 20:1-7 samt andre bibelske profetier som sande, ikke-vildledende udsagn om fremtiden. Profetier indeholder dog ofte en vis symbolik, så 1.000 år kan betyde en lang tidsperiode. Premillennialister mener:

Satan er ikke i øjeblikket spærret inde i afgrunden (Åbenbaringen 20:3)

Nationerne i dag er stadig vildledt (Åbenbaringen 20:3)

Ingen er endnu blevet halshugget for ikke at have modtaget mærket og derefter genoprejst til livet. (Åbenbaringen 20:4)

De troende regerer ikke sammen med Kristus netop i denne periode. (Åbenbaringen 20:4,6)

Uanset en persons teologi på andre punkter gør troen på den klare betydning af Kristi fremtidige tusindårige regeringsperiode i Åb 20 en person til en premillennialist. Hvad angår bortrykkelsen, kan præmillennialister være præ-trib, mid-trib, post-trib, præ-vrede eller »pan-trib« (vi ved ikke, hvornår bortrykkelsen vil finde sted, men det hele falder på plads i sidste ende!). Præmillennialister betragter måske andre som »endtidsliberale«, der ikke tager Jesus alvorligt i Åbenbaringen 1:3; 22:7, og hævder, at denne bog i Bibelen har ringe betydning for os i dag.

Amillennialister afviser tanken om et tusindårsrige på jorden, men mener i stedet, at tusindårsriget – i allegorisk forstand – har fundet sted i himlen siden kirkens begyndelse og/eller finder sted lige nu i de troendes liv her på jorden. Den væsentligste forskel mellem en premillennialist og en amillennialist ligger ikke i fortolkningen af bestemte skriftsteder, men snarere i, at amillennialister betragter det meste af Åbenbaringsbogen som sandt, men uforståeligt. De fortolker også de fleste profetier, f.eks. i Daniels Bog, som ikke-bogstavelige og ikke som egentlige forudsigelser om fremtiden. Amillennialister bekræfter dog, at den fulde fuldendelse af Guds rige afventer Jesu fremtidige genkomst, og at der vil finde en bortrykkelse sted. De mener, at premillennialister udgiver menneskelige dogmer som Guds ord, hvilket strider mod 1. Korintherbrev 4:6 og Ordsprogene 30:5-6.

Postmillennialister ligner amillennialisterne så meget i deres ikke-bogstavelige fortolkning, at det kan være svært at afgøre, om Augustin og andre var amillennialister eller postmillennialister. Den væsentligste forskel er, at postmillennialisterne tror, at tusindårsriget finder sted på jorden nu, og at verden vil blive bedre og bedre, indtil Kristus endelig kommer. Denne opfattelse var mere udbredt før Anden Verdenskrig.

Hvem tror på hvilket synspunkt

Blandt præmillennialisterne i den tidlige kirke kan nævnes Papias (død 163 e.Kr.), Justin Martyr i »Dialog med Trypho« 80:1 (død 165 e.Kr.), Irenæus i »Mod kætterierne«, kap. 34, 35 (182–188 e.Kr.), Commodianus, kap. 43, s. 211 (198–220 e.Kr.), Tertullian i »Mod Marcion«3:25 (207 e.Kr.) og Augustin, før han mødte donatisten Tyconius.

Blandt nutidens præmillennialister finder man dispensationalistiske teologer, bibelske kirker, de fleste konservative baptister, mange karismatiske kristne og nogle i de uafhængige kristne kirker. Berømte præmillennialistiske forfattere omfatter Chuck Swindoll, John Walvoord og mange andre. Dallas Theological Seminary plejede kun at lade præmillennialister tage eksamen, men ifølge en nuværende studerende har de ændret denne politik.

Blandt dem, der i den tidlige kirke benægtede en bogstavelig periode på 1.000 år, kan nævnes Dionysius af Alexandria (ca. 265 e.Kr.). På Eusebius’ tid (omkring 325 e.Kr.) var mange af de kristne ledere ikke premillennialister. Både a- og postmillennialister hævder, at Augustin senere tilsluttede sig deres synspunkt. Postmillennialismen virkede tiltalende, da kristendommen blev den officielle religion i det romerske imperium.

Blandt amillennialisterne i dag finder man pagtsteologer, lutheranere, et mindretal af baptister, katolikker, de fleste presbyterianske og reformerte kirker samt R.C. Sproul.

De tidlige, græsk-talende kristne var uenige om det bogstavelige tusindårsrige. Men selv i den tidlige kirke accepterede begge grupper hinanden i Kristus. Gudsfrygtige kristne holder fast ved begge synspunkter.

Fordele og ulemper

Lærer Bibelen altså et bogstaveligt tusindårsrige på jorden eller ej? Selvom jeg indrømmer, at jeg selv er stærkt præmillennialist, er mit formål her ikke at overbevise dig om, at præmillennialismen er sand. Det er snarere at præsentere begge sider, så du selv kan tage stilling.

Her er tre fortolkninger af Åbenbaringen 20:

Den præmillennialistiske holdning

1-2) I fremtiden vil en engel med nøglen til afgrunden fange Satan og binde ham enten i tusind år eller i en længere periode.

3) Satan vil blive kastet ned i den bundløse afgrund. Da Satan kun kan være ét sted ad gangen, vil han hverken være på jorden, i himlen eller noget andet sted. I øjeblikket strejfer Satan omkring som en brølende løve, ifølge 1. Petersbrev 5:8.

I dag er mange nationer vildledt i den forstand, at de fornægter Guds sandhed og forfølger Guds tjenere. Jordens nationer vil anerkende Kristus under tusindårsriget.

4) De, der blev halshugget for ikke at tilbede dyret eller modtage mærket på deres pande eller hånd, blev fysisk oprejst og levede sammen med Kristus. Dyret og disse halshugninger har endnu ikke fundet sted.

5) De øvrige døde i vers 5 er endnu ikke oprejst til liv. (samme græske ord for »oprejst« som i vers 4)

6) De, der er med i den første opstandelse, vil være præster og regere under tusindårsriget. Alle de uopfyldte løfter fra Det Gamle Testamente til jøderne vil blive opfyldt, og der vil være et tusindårigt tempel.

7) Efter tusindårsriget vil Satan blive løsladt og forføre nationerne.

8-9) Derefter vil nationerne samle sig i en enorm hær og omringe Jerusalem. Dette er dommen i Josafats dal, ikke Harmagedon, som fandt sted for over 1.000 år siden. Der vil komme ild fra himlen og dræbe dem. Dette er en anden kamp end den i Åbenbaringen 19.

10) Djævelen vil slutte sig til dyret og den falske profet, som allerede var blevet kastet i ildsøen i Åbenbaringen 19:20. De vil være i bevidst pine for evigt.

11) Derefter vil de døde stå foran Gud, og nogle vil blive dømt efter Livets Bog, mens andre vil blive dømt efter deres gerninger. Alle, hvis navn ikke står i Livets Bog, vil lide den anden død i ildsøen.

Amillennialistiske [& postmillennialistiske] standpunkter

1-3) Satan blev bundet, mens Kristus var på jorden. Satan er allerede blevet bundet og kastet »ned i afgrunden« ved Kristi opstandelse [eller ellers omkring år 325 e.Kr.].

Satan bedrager ikke længere nationerne på jorden lige nu, selvom han vil gøre det i slutningen. »Bedraget« kan her betyde, at de opgiver deres suverænitet for at følge Satan.

4) De, der blev halshugget for ikke at tilbede dyret, omfatter sandsynligvis alle kristne. De regerer sammen med Kristus i himlen lige nu [eller også regerer Kristus sammen med de troende lige nu på jorden]. Vers 4 henviser ikke til en fysisk opstandelse, men til en åndelig opstandelse til et nyt liv i Kristus.

5) Resten af de døde vil ikke blive oprejst fysisk før efter denne periode. [En variant af denne opfattelse er, at da de græske ord er de samme i samme sammenhæng, er denne anden opstandelse også udelukkende åndelig.]

6) Den første opstandelse henviser enten til vores nye liv i Kristus eller til en fysisk opstandelse af kun de troende efter denne tid. De troende regerer sammen med Kristus nu i himlen [eller også regerer Kristus i deres hjerter nu på jorden].

7) Til sidst vil Satan igen bruge direkte magt.

8-9) Derefter vil nationerne samle sig i en kæmpe hær og omringe Jerusalem. Slaget ved Harmagedon og Josafats dal er det samme slag. Der vil komme ild fra himlen og dræbe dem. Dette er det samme slag som det i Åbenbaringen 19. Faktisk er hele Åbenbaringen 20:1-10 en »opsummering« af tidligere dele af Åbenbaringen set fra en anden vinkel.

10) Djævelen kastes i ildsøen umiddelbart efter, at dyret og den falske profet er blevet kastet derind. De vil for evigt være udsat for bevidst pine.

11) Derefter vil de døde stå foran Gud, og nogle vil blive dømt efter Livets Bog, mens andre vil blive dømt efter deres gerninger. Alle, hvis navn ikke står i Livets Bog, vil lide den anden død i ildsøen.

Premillennialistiske argumenter vedrørende Åb 20

»Og« (kai på græsk) er det første ord i Åbenbaringen 20:1. Dette angiver ofte, at der følger noget efter det foregående.

Johannes fik vist de samme begivenheder i to syner, den ene lige efter den anden.

1.000 år nævnes seks gange i kapitel 20. Hvis Gud virkelig mente præcis 1.000 år, hvordan kunne amillennialisterne så hævde, at Gud kunne sige præcis 1.000 år, så de ikke ville afvise det som et symbol? 1.260 dage, 42 måneder osv. er bogstavelige tidsangivelser i Åbenbaringen, så hvorfor udpege netop 1.000 år som værende billedligt?

2. Petersbrev 3:8 og Salme 90:4 viser, at 1.000 år kan betyde en lang tidsperiode.

Hvis Satan i øjeblikket var bundet, hvordan kan han så stadig:

Være på færde i Efeserbrevet 2:2

Gå omkring som en brølende løve i 1. Petersbrev 5:8

Hindre Paulus i 1. Thessalonikerbrev 2:18

Træde ind i Judas Iskariot i Lukas 22:3

fylde Ananias’ hjerte i Apostlenes Gerninger 5:3

Få folk overgivet til ham i 1 Korintherbrevet 5:5; 1 Timoteusbrevet 1:20

Satan kan stadig friste os i 1 Korintherbrevet 7:5

Fange mennesker i 2. Timoteusbrev 2:26

Hvis Satan nu er spærret inde i afgrunden, hvordan kan han så samtidig stadig strejfe omkring som en brølende løve (1. Petersbrev 5:8)?

Nationerne i dag bliver vildledt i strid med Åbenbaringen 20:3 i tusindårsriget.

Satan kan overliste (bedrage) os i 2 Korintherbrev 2:11.

Satan forblinder stadig de vantro. (2. Korintherbrev 4:3-4)

Nationerne vil blive vildledt til at følge Antikrist.

Er der allerede blevet halshugget troende for ikke at have modtaget dyrets mærke og for ikke at tilbede dyret eller dets billede i Åbenbaringen 20:4? Langt fra. Det er én ting at sige, at nogle passager er symbolske, men det er noget helt andet at gøre hele passager ikke blot fuldstændig meningsløse, men også at hævde, at den bogstavelige betydning vildleder folk.

Modargument: Der har været mange kristne martyrer, der nægtede at tilbede kejseren.

Er de troende, der angiveligt allerede er blevet dræbt for ikke at have modtaget dyrets mærke, som det står i Åbenbaringen 20:4, allerede oprejst? Det er de bestemt ikke!

Modargument: Når Åbenbaringen 20:4 henviser til at blive oprejst til liv, kan det henvise til, at de åndeligt er oprejst til et nyt liv i Kristus. De lever i himlen lige nu i en åndelig krop.

Modmodargument: Det græske ord for »oprejst til liv« i Åb 20:4 er det samme ord, der bruges om de døde, der oprejses ved slutningen af tusindårsriget i Åbenbaringen 20:5. At fortolke dette som symbolsk sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er tale om en legemlig opstandelse, i modstrid med 1 Korintherbrev 15:12-14.

Mod-modmodargument: Opstandelsen i Åb 20,5 kan være fysisk (trods det samme græske ord) eller have en åndelig betydning. Hvis den har en åndelig betydning, kan der også være en fysisk opstandelse, der ikke nævnes i Åb 20.

Åbenbaringen 20:4,6 betyder at regere med Kristus på jorden; ellers ville det betyde, at vi kun regerer med Kristus i himlen i denne periode.

Modargument: Åbenbaringen 20 nævner aldrig eksplicit afslutningen på de troendes regeringsperiode sammen med Kristus.

Et bogstaveligt 1.000-årigt årtusinde blev forstået af nogle jøder, som 2. Enok og den babylonske Talmud, Sanhedrin 97b, viser. Brugen af et bogstaveligt begreb, der allerede var gældende, uden nogen omtale af en korrektion, viser, at forfatteren anså begrebet for sandt.

Modargument: Andre troede ikke på et tusindårsrige.

Amillennialistiske argumenter vedrørende Åb 20

Der er seks »hvorfor«-spørgsmål, man kan stille vedrørende Åbenbaringen 20.

Hvorfor er der et »synets evangelium«, når Kristus er synlig under tusindårsriget, som efterfølger det nuværende »troens evangelium«?

Hvorfor er der et udsat Kristi rige?

Hvorfor er der en lang adskillelse mellem Kristi genkomst, opstandelsen og dommen, som Bibelen viser sammen?

Hvorfor er der to store slag og to opstandelser?

Hvorfor forholder resten af Det Nye Testamente sig tavs om sammenhængen mellem den anden komme og et jordisk rige med centrum i Jerusalem?

Når du dør som kristen, hvorfor forventer du så at blive oprejst for at leve sammen med ugudelige mennesker på den samme jord?

Baser ikke en vigtig lære på kun ét skriftsted.

Modargument: Et bogstaveligt tusindårsrige er baseret på et stort antal andre skriftsteder, som det næste afsnit viser.

Argumenter for præmillennialismen ud over Åbenbaringen 20

Bedst forklaret ved et jordisk tusindårsrige

Når Eufrat er udtørret, vil der være en vej for resten af Guds folk (Esajas11:16 ; 35:8-10).

Armageddon finder sted før tusindårsriget (Åbenbaringen16:16 ; Zakarias 12:7-11; 14:2-8,12).

Israelitterne angriber ikke-israelitisk land (Esajas11:13 –14).

Jakob gør sine fangevogtere til tjenere (Esajas 14:1-17).

Efter den store kamp skal de andre nationer fejre Løvhyttefesten (Zakarias14:12 –21).

Efter det store slag vil de ikke-israelitiske overlevende bønfalde Gud (Zakarias8:21 –23).

De vil bringe ofre til Herren, og nogle vil blive udvalgt som levitter (Esajas 66:20-21).

Eunukker i templet og udlændinge bringer ofre (Esajas 56:3-7).

Templet vil blive fyldt med herlighed (Haggai 2:7).

Templet under tusindårsriget (Ezekiel 40-48).

Dyreofringer i templet under tusindårsriget (Ezekiel 40:38,42; 43:20-22).

Rum til at vaske brændofrene i templet (Ezekiel 40:38-42).

Leviterne vil altid have en mand, der kan bringe brændofre for Gud (Jeremias 33:18).

Rens levitterne, lad mændene bringe ofre, som i fordums tid (Malakias 3:3-4).

Hæren i det høje bliver straffet (Esajas 24:21-22).

De onde engle dømmes (1. Korintherbrev 6:3; Åbenbaringen 20:10).

Sodoma vender tilbage til sin tidligere tilstand (Ezekiel16:55 ).

Mennesker er ulykkelige, hvis de dør som 100-årige (Esajas 65:20).

Gud afgør stridigheder mellem folkeslagene (Esajas 2:4).

Hele jorden kender Herrens herlighed (Esajas 11:9; Habakuk2:14 ; Zefanja2:11 ).

Ulven skal bo sammen med lammet (Esajas 11:6-8).

Abrahams efterkommere får hele landet helt op til Eufrat-floden (1. Mosebog15:18 ).

Gud vil slå fjenden på flugt, og Jerusalem vil aldrig mere frygte nogen fare (Zefanja3:13 -16; Zakarias 12:7-11; 14:2-8,12).

Jerusalem (ikke det nye) vil være helligt (Esajas 4:3).

Jøderne vil sørge over den, de har gennemboret (Zakarias12:10 ).

Profetierne vil ophøre (Zakarias 13:3-6; 1 Korintherbrevet 13:9; Mika 2:6).

David vil regere som fyrste (Ezekiel 34:23).

Nogle kristnes tab af belønninger kan muligvis omfatte tab i denne periode (Hebræerbrevet 6:4-12).

De ugudelige vil opstå (Daniel 12:2; Johannes5:29 ).

[Nogle mener] Gog og Magog (Ezekiel 38-39).

Dommen i Josafats dal (Joel 3:1-2).

Hære omringer Jerusalem ved slutningen af tusindårsriget (Joel2:20 ;3:10 ).

Jerusalems mirakuløse befrielse (Esajas 29:5-9).

Argumenter for amillennialismen ud over Åbenbaringen 20

Ligesom de messianske profetier ikke var klare i Det Gamle Testamentes tid, er endetidsprofetierne uklare i vores tid. De er enten symbolske eller opfyldt før Kristi genkomst.

To triumferende genkomster af Kristus, hvor han besejrer sine fjender i to slag, virker som en overflødig gentagelse. Lighederne tyder på en enklere løsning: Der er kun ét slag og én triumferende genkomst af Kristus.

Modargument: Selvom Gud kan gøre ting så mange gange, som han ønsker, »vender Kristus ikke tilbage« ved afslutningen af det jordiske tusindårsrige. Åbenbaringen 20:6 siger, at vi skal regere sammen med Kristus i 1.000 år.

Hvorfor findes der et tusindårigt tempel, når den gamle pagt er forældet (Hebræerbrevet8:13 )? Nej, det tusindårige tempel er et himmelsk tempel, som det jordiske tempel er en kopi af, som Hebræerbrevet 9:23-24 viser.

Der er ikke længere noget syndoffer i Hebræerbrevet10:18 , fordi Kristus i Hebræerbrevet 10:9 ophævede den første pagt. Hebræerbrevet9:10 siger, at dyreofrene var ydre forskrifter, der kun gjaldt indtil den nye orden. Ligeledes er den tidligere forskrift (om det levitiske præstedømme) ophævet ved vores bedre håb i Hebræerbrevet 7:18. (Se også Hebræerbrevet 9:12,24,25.)

Da alle kristne er enige om dette, hvorfor ofres der så i et påstået tusindårigt tempel i Ezekiel 40:38,42; 43:20-22? Hvorfor er der et rum til at vaske brændofrene i Ezekiel 40:38-42? Disse handlinger vil ikke finde sted på jorden igen; de er snarere symbolske for Kristus, vores ypperstepræst i himlen.

Modargument: Måske er alle de fysiske dimensioner og ceremonielle detaljer på jorden af samme grund, som amillennialisterne må hævde, at levitterne lige nu har rum til at vaske tyreblod i himlen! Nogle mener, at dette er til et syndoffer (selv efter Kristus), men andre siger, at det kun er et mindesmærke.

Modmodargument: Ezekiel 43:19 siger, at tyrene var et syndoffer til præsterne, og vers 20 siger, at man skal rense alteret og bringe forsoning for det.

Mod-mod-modargument: De 1.000 år skal:

1. Regere triumferende på den gamle jord (Åbenbaringen 20:6)

2. Give nogle en mulighed for at gøre oprør (Åbenbaringen 20:8-9)

3. Opfylde alle løfterne i Det Gamle Testamente

Ligesom i fordums tid (Malakias 3:3-4) vil der ikke blot være ofre (Zakarias14:12 -21; Esajas 56:3-7), men Gud vil udvælge nogle af hedningerne til at være levitter (Esajas 66:20-21). Ligesom Gud brugte lovens tid til at undervise jøderne, vil Gud måske undervise dem en lektie i en periode.

Spørgsmål: Hvad er den tidlige historie om præmillennialisterne i Åb 20:1-15?

Svar: Blandt præmillennialisterne kan nævnes Papias (apostlen Johannes’ discipel), Barnabasbrevet og de fleste kristne indtil Augustinus af Hippos tid. Som Thomas Constable (en præmillennialist) siger i sin kommentar til Åbenbaringen: »Da jeg studerede hebraisk hos dr. Merrill Unger på teologisk seminarium, spurgte nogen ham i timen, hvad han ville sige til Herren, hvis han, når han kom til himlen, opdagede, at amillennialismen var sand, og præmillennialismen var falsk. Dr. Unger, der var præmillennialist, svarede spøgefuldt, at han ville sige: ’Undskyld, Herre. Jeg tog dig bare på ordet.’ Mange amillennialister indrømmer, at hvis man fortolker henvisningerne til Israel i Det Nye Testamente som henvisninger til Jakobs fysiske efterkommere, vil man ende med at blive premillennialist. Det er den normale betydning af ’Israel’. De afviser imidlertid denne tilgang, fordi de mener, at profetier kræver en særlig (åndelig, egentlig mystisk) hermeneutik.”

Justin Martyr (ca. 138–165 e.Kr.) nævner i »Dialog med Trypho«, at de kristne havde forskellige synspunkter på dette.

Spørgsmål: Er slangen i Åb 20,2 den samme slange, som der er tale om i 1 Mos 3,1–15?

Svar: Ja, det er Satan. Han har været blandt mennesker helt fra begyndelsen, og han vil blive kastet i ildsøen for evigt i Åbenbaringen 20:10.

Spørgsmål: Vil det i Åb 20:2 virkelig vare 1.000 år?

Svar: Med den mulige undtagelse af 666 er der intet tal i Åbenbaringen, der ikke skal forstås bogstaveligt. Der er intet tal, der er »forkert« i bogstavelig forstand og »rigtigt« i symbolsk forstand, så hvis det ikke var 1.000 år, ville dette være det første eksempel. Tilsyneladende var udtrykket »1.000 år« i Guds øjne vigtigt nok til at blive gentaget seks gange, i Åbenbaringen 20:2, 3, 4, 5, 6, 7. I den jødiske lære fandtes der et begreb om »Messias’ dage« i 2 Esdras 7:28f, men der stod, at det ville vare 400 år.

Spørgsmål: Hvordan bliver Satan spærret inde i Åb 20:2-3?

A: Satan er underlagt fire niveauer af indespærring. Han er bundet med en kæde, derefter kastes Satan ned i den bundløse afgrund, så lukkes afgrunden, og til sidst sættes der et segl på ham. Selv en dygtig flugtkunstner ville bruge lang tid på at slippe ud af det. Bemærk, at Satan engang var den højeste engel. Nu er det en anden engel, der har spærret ham inde.

Q: I Åb 20:2-15, under det 1.000-årige herredømme på jorden, før det »Nye Jerusalem«, vil mennesker da stadig være af kød og blod og parre sig som mand og kvinde? Vil de, der døde før bortrykkelsen, vende tilbage dengang eller efter tusindårsriget?

Svar: Det er et par interessante spørgsmål. Et mere grundlæggende spørgsmål er, om alle mennesker vil være ens under tusindårsriget. Nogle/alle troende vil regere sammen med Kristus i 1.000 år (Åbenbaringen 20:4), men hvad med de mennesker, der ikke regerer sammen med Kristus? De øvrige døde genopstår først, når de 1.000 år er forløbet (Åbenbaringen 20:5). Når de 1.000 år er forløbet, vil Satan være i stand til og lykkes med at vildlede nationerne, og de vil omringe Guds folk (Åbenbaringen 20:7-9).

Desuden er det ganske sandsynligt, at nogle mennesker vil overleve hele trængslen og gå ind i tusindårsriget uden at være døde.

Der er intet vers, der direkte siger, at ingen/nogle mennesker/alle mennesker vil kunne formere sig på det tidspunkt. Vi kan dog udlede et svar ud fra et andet grundlæggende spørgsmål: om der vil blive født babyer i løbet af tusindårsriget. Hvis der gør det, vil det betyde, at i det mindste nogle mennesker vil kunne formere sig på det tidspunkt. Kan nogen dø i løbet af tusindårsriget?
Esajas 65:17-25 er et langt afsnit, så slå det venligst op. Man kan se, at det tyder på, at nogle kan blive født, og at nogle dør på det tidspunkt. Esajas 65:17-25 henviser til tusindårsriget.

Skriften siger ikke med sikkerhed, hvornår de troende, der døde før bortrykkelsen, vil blive oprejst; men de fleste kristne tror, at det vil ske ved tusindårsrigets begyndelse. Skriften er dog klar på, at i det mindste nogle af dem, der var vantro og døde før bortrykkelsen, vil vende tilbage efter tusindårsriget.

Spørgsmål: Hvorfor opstår de døde, ufrelste mennesker ved slutningen af tusindårsriget i Åb 20:5?

Svar: Bibelen siger ikke, hvorfor de ufrelste opstår ved tusindårsrigets afslutning. En teori er, at selvom mennesker ikke får en ny chance efter døden, vil de, der aldrig har haft en eneste chance for at høre det sande evangelium, få mulighed for at træffe en beslutning.

Spørgsmål: I Åb 21:8 og Åb 21:27 står der, at mennesker, der gør skammelige ting, vil være uden for himlen. Hvordan kan forskellige onde mennesker så komme i himlen, selv efter at de har omvendt sig og overgivet deres liv til Gud?

Svar: Åbenbaringen 21:8 og Åbenbaringen 21:27 henviser til mennesker, der gør disse ting nu, ikke til mennesker, der tidligere gjorde disse ting, men som er blevet renset og tilgivet.

Spørgsmål: Hvem er Gog og Magog i Åb 20:7-10?

Svar: Gog og Magog nævnes også i Ezekiel 38-39. Da der er to navne, drejer det sig om to (eller flere) lande, selvom nogle mener, at det er en nation og dens hersker. Der er tre opfattelser:

Begge i det tidligere Sovjetunionen, hvilket vil sige Rusland og nogle eller alle de tidligere sovjetrepublikker.

Det tidligere Sovjetunionen og Tyrkiet, hvor Gog er skyterne (som boede i Ukraine og Rusland) og landet Tyrkiet.

Ikke-jødiske nationer generelt er en tredje opfattelse. Men hvis det er tilfældet, hvorfor siger man så ikke bare »nationerne«?

Geografisk set er Rusland enormt, men det har en meget lav befolkningstæthed bortset fra Moskva, de sydligste og de vestligste dele.

Spørgsmål: Hvad lærte de tidlige kristne i Åb 20:10,15 om den evige straf for dem, der afviste Kristus?

Svar: Åbenbaringen 20:14-15 siger: »Da blev Døden og Dødsriget kastet i ildsøen. Dette er den anden død – ildsøen.« Efter denne tid vil der ikke længere være nogen død. Åbenbaringen 21:4 siger: »... der vil ikke længere være nogen død eller sorg eller gråd eller smerte, for de tidligere ting er forbi.«

Men betyder det, at al straf også er forbi? Det kan den ikke, for i Åbenbaringen20:10 står der, at Djævelen og den falske profet vil blive pint dag og nat i al evighed.

Hvad sker der med de mennesker, hvis navne ikke er skrevet i livets bog? I Åbenbaringen 20:15 står der: »Og hvis der blev fundet nogen, hvis navn ikke var skrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.« Vers 14 sagde netop, at det er den anden død. Så efter denne tid vil ingen dø, hverken åndeligt eller på anden måde, men de mennesker, der allerede er åndeligt døde i ildsøen, forbliver der.

Nu kan vi være enige om, at de tidlige kirkeskrifter ikke er hellig skrift, da de kan være forkerte. Men mange af dem kendte det nytestamentlige græsk bedre, end nogen i dag kunne, og deres synspunkter giver, selvom de ikke udgør et absolut bevis, efter min mening stærk støtte til, hvad der virkelig var meningen i det nytestamentlige græsk.

Polycarp (155 e.Kr.) sagde modigt til sine mordere, før han blev brændt ihjel: »I truer mig med ild, der kan brænde i en time og efter kort tid slukkes, men I er uvidende om den kommende dommedags ild og den evige straf, der er forbeholdt de ugudelige.« Om Polycarps martyrium, kap. 11, s. 41

Justin Martyr (ca. 138–165 e.Kr.) Alle menneskers legemer skal oprejses, nogle til udødelighed og andre med evig bevidsthed til den evige ild sammen med de onde dæmoner. Justins første forsvarstale, kap. 52, s. 180

Omtale af den evige ild. Justin Martyrs Anden Apologi, kap. 2, s. 188

Djævlene og dem, der tjener dem, vil blive spærret inde i den evige ild. Justin Martyrs Anden Apologi, kap. 8, s. 191; kap. 9, s. 191

Justin Martyr har også andre henvisninger.

Athenagoras (177 e.Kr.) Men da forfængelighed (forgængelighed) er udelukket fra Guds værker, er der ikke blot en evig varighed for sjælen, men også for kroppen i »De dødes opstandelse«, kap. 15, s. 157

Theophilus, biskop af Antiokia (168–181/188 e.Kr.) »… hvis I nu fortsætter med at være vantro, vil I blive overbevist i det hinsides, når I bliver pint med evige straffe …« »Brev til Autolycus«, bog 1, kap. 14, s. 93

Theophilus har også andre henvisninger.

Irenæus (182–188 e.Kr.) nævnte den evige ild for djævelen og hans engle. Irenæus, *Mod kætterierne*, bog 2, kap. 7.3, s. 367

De, der afviser (Adams) frelse, udelukker sig selv fra livet for evigt, idet de ikke tror på, at det fortabte får er blevet fundet. Irenæus, *Mod kætterierne*, bog 3, kap. 23, s. 457.

Minucius Felix (210 e.Kr.) Omtale af den evige strafild i *Octavius* af Minucius Felix, kap. 35, s. 195. Bemærk, at det ikke blot var ilden, der var evig, men straffen, der var evig.

Klemens af Alexandria (193-217/220 e.Kr.) »for synden er evig død.« »Opfordring til hedningerne«, kap. 11, s. 204

Tertullian (198–220 e.Kr.) omtaler det evige liv og den evige straf i form af uendelig ild i *Ad Nationes*, bog 1, kap. 7, s. 116

Efter døden udsættes det uskyldige spædbarn ikke for den evige straf. Tertullian, *Fem bøger som svar på Marcion*, bog 4, s. 157

Hippolytus (222–236 e.Kr.) siger, at fordømte og fortabte mennesker udsættes for evig straf i sit »Fragment 40« i »Discourses and Homilies«, s. 252.

Cyprianus af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.) siger: »som ved sin bortgang fra denne verden skal pines af den evige flamme med uendelige straffe« – Cyprianus’ *Afhandling* 7.13, s. 472

Endelig, hvis vi går langt tilbage til Paulus, skal man lægge mærke til alvoren i hans forbandelse (græsk: anathema). »Jeg er forbløffet over, hvor hurtigt I vender jer bort fra den, der kaldte jer ved Kristi nåde, og vender jer mod et andet evangelium – som slet ikke er et evangelium. Det er tydeligt, at nogle mennesker forvirrer jer og forsøger at forvrænge Kristi evangelium. Men selv om vi eller en engel fra himlen skulle forkynde et evangelium, der strider mod det, vi har forkyndt for jer, så lad ham være under en forbandelse! Som vi har sagt før, så siger jeg det nu igen: Hvis nogen forkynder et evangelium for jer, der strider mod det, I har modtaget, så lad ham være under en forbandelse!“ (Galaterbrevet 1:6-9)

Så hvordan er helvede egentlig? Jeg tror, man kan forestille sig det som en kosmisk zoologisk have. Det er, som om nogen siger til Gud: »Jeg vil ikke have, at du skal være Herre over mit liv, og jeg vil ikke skifte mening.« Gud siger til dem: »Det er jeg ked af, men jeg vil give jer, hvad I beder om. Jeg vil skabe et andet univers, og I kan tage afsted til det univers og gøre, hvad I vil.« Selvfølgelig vil de ikke være alene der; dæmonerne og andre, der har truffet en lignende beslutning, vil også være der. Da Gud er kilden til al kærlighed, vil de også være adskilt fra den. Hvis de havde venner, der også kom til Ildsøen, ville de ikke længere være venner, når de først var i Ildsøen. Jeg ved ikke, om folk vil blive vanvittige, når de kommer til Ildsøen, men jeg formoder, at de vil blive vanvittige, når de har været der et stykke tid. Åh, hvor forfærdeligt er det sted, hvor menneskets frihed til at vælge at adskille sig fra Gud forsvinder i retfærdigheden af konsekvenserne.

En anbefalet bog er *The Great Divorce* af C.S. Lewis. Den har intet at gøre med ægteskab og skilsmisse, men er en fiktiv beretning om mennesker, der kom i helvede, fik valget mellem at forlade det og komme i himlen, men efter nøje overvejelse besluttede, at de alligevel foretrak at være i helvede. Det er fiktion, men en fascinerende bog. Der er dog én ting i den, der ikke er bibelsk. C.S. Lewis mente, at en person i helvede muligvis kunne omvende sig og komme til himlen. Men i Lukas 16:26 står der, at der er en uoverstigelig kløft der.

Men hvis vi fastslår, at både Skriften og den tidlige kirke enstemmigt lærte om den evige straf for dem, der afviste Kristus, er det næste spørgsmål: Hvordan kan det være foreneligt med det, Gud har åbenbaret i Skriften om sin retfærdighed over for dem, der slet aldrig har hørt om ham? Se siden på www.BibleQuery.org/Doctrine/NeverHeardTheGospel/WhatAboutThoseWhoDiedBeforeHearingTheGospel.html

Spørgsmål: Hvad er Livets Bog i Åb 20:12; 3:5; 13:8; 17:8?

Svar: Det er en bog, hvor alle de frelstes navne er skrevet. Ifølge én opfattelse er det alle, der vil blive frelst – og kun disse mennesker – hvis navne er skrevet deri fra verdens grundlæggelse, som det står i Åbenbaringen 17:8. En anden opfattelse er, at alle menneskers navne oprindeligt er skrevet i Livets Bog, men at nogle menneskers navne senere bliver udslettet, som det står i 2. Mosebog 32:32-33. I Salme 69:28 beder David om, at de onde må blive udslettet fra de levendes bog og ikke blive opført sammen med de retfærdige.

Uafhængigt heraf beder Nehemias i Nehemias 13:14 Gud om, at hans gode gerninger ikke må blive slettet, men det er en anden bog. Gud truer også med at slette nogle ugerningsmænds navne under himlen, men det er noget andet.

Spørgsmål: Hvordan kan døden og dødsriget i Åb 20:14 kastes i ildsøen?

Svar: Ildsøen kan rumme såvel ikke-levende ting som levende væsener.

Spørgsmål: I Åb 20:15, havde nogen hørt om den anden død før?

Svar: Ja, det var ikke et helt nyt begreb. Den palæstinensiske Targum til 5. Mosebog 33:6 siger: »Lad Ruben leve i denne verden og ikke dø den anden død, i hvilken de ugudelige dør i den kommende verden.«

Spørgsmål: Vil den nye jord i Åb 21:1 i grunden være den gamle jord, der er genoprettet?

Svar: Den kunne være den samme i sin kerne, men den vil være meget anderledes på overfladen. I Åbenbaringen 21:1 står der: »Havet var der ikke mere«, og i Åbenbaringen 21:5 står der, at Gud gør alle ting nye. Desuden viser Romerbrevet 8:19-22, at Gud ikke tillod det faldne menneske at leve i en ufaldet skabelse. Skabelsen selv vil blive fornyet.

Ordet for »ny« betyder ny i kvalitet eller fornyet, i modsætning til ny i tid, ifølge *The Expositor’s Bible Commentary*, bind 12, s. 592-593. Imidlertid siger Åbenbaringen 21:1ff., at den første himmel og jord var forsvundet.

Uanset hvad står der dog til sidst i Åbenbaringen 21:1f, at der ikke længere vil være noget hav, så det vil være fundamentalt anderledes.

Spørgsmål: Beskriver Åb 21 det samme sted som Ez 40-48, Es 60 og Es 65:17-25, eller ej?

Svar: Nej, hvad angår de to første, og delvist ja for Esajas 65:17-25. Ezekiel 40-48 beskriver tusindårsrigets tempel. Dette er ikke det samme, da den nye himmel og den nye jord ikke har et tempel. Selvom Esajas 60:1-5a passer godt sammen med Åbenbaringen 21, er de ikke det samme. Åbenbaringen 21:1 siger: »Havet var der ikke mere«, men Esajas 60:5 siger: »Havets rigdomme vil blive bragt til dig.« Esajas 60 henviser til tiden under tusindårsriget. Esajas 65:17-25 taler om en ny himmel og en ny jord. Imidlertid kan tusindårsriget og den nye himmel og jord begge være sammenfattet her, da der tales om fremtiden.

Spørgsmål: Er der i Åb 21 nogen mulighed for, at dette også kunne være en del af tusindårsriget?

Svar: Nej, og svaret er let at »se«. Havet spiller en fremtrædende rolle i tusindårsriget i Salme 72:8 („herske fra hav til hav“); Esajas 11:9,11 („kendskabet til Herren skal være som havet er fuldt af vand”); Ezekiel 47:8-20; 48:28; Zakarias 9:10; 14:8. Havet er ikke længere til stede i Åbenbaringen 21:1. Vi vil dog stadig have rigeligt med ferskvand fra Livets Flod i Åbenbaringen 22:1-2.

Spørgsmål: I Åb 21:1-3, betyder den første himmel og jord da den gamle lov, og den nye himmel og jord den nye lov under Bahá’u’lláh, og betyder fraværet af hav, at alle vil følge Bahá’u’lláh, som bahá’íerne lærer i *Some Answered Questions*, s. 67-68?

Svar: Nej. Åbenbaringen 21:2 siger, at det Nye Jerusalem er som en brud for sin ægtemand (Gud). Vi kristne er billedligt talt Kristi brud, ikke en eller anden lov. I Åbenbaringen 21:4-5 står der, at Gud vil tørre hver eneste tåre væk fra deres øjne. Der vil ikke længere være død, sorg, gråd eller smerte. Denne profeti blev ikke opfyldt i Bahá’u’lláhs levetid. Den vil først blive opfyldt efter Kristi genkomst.

Spørgsmål: I Åb 21:4 står der, at der ikke længere vil være tårer i himlen. Græder englene da, når vi synder, og græder Gud?

Svar: Dette skriftsted siger ikke, om engle nogensinde græder tårer nu. Åbenbaringen 21:4 siger kun, at fra nu af vil Kristi brud (de troende) ikke længere græde, og formodentlig vil englene heller ikke græde. Måske var der gråd i fortiden under krigen i himlen. På jorden græd Jesus selvfølgelig over byen Jerusalem i Mattæus 23:37-39 og Lukas 19:41-44.

Spørgsmål: I Åb 21:8 sender Gud alle løgnere i ildsøen, så hvorfor sender Gud vildfarelser til mennesker i 2 Thess 2:9-12?

Svar: Der er fire punkter, der skal tages i betragtning i svaret.

Hypotetisk set ville det ikke være selvmodsigende, selvom Gud straffede andre for at sende vildledninger, mens Han selv sendte vildledninger. Der er intet krav om, at Gud skal adlyde det, Han befaler sine skabninger at gøre. For eksempel modtager Gud tilbedelse, men vi skal ikke modtage tilbedelse. Gud udøver hævn, men vi skal ikke udøve hævn. Ikke desto mindre vildleder Gud ikke mennesker.

At lyve betyder at sige eller skrive noget, man ved ikke er sandt. Gud har absolut viden, og Guds ord skabte alle ting (1 Mos 1:1). Gud lyver ikke blot ikke, men Gud kan ikke lyve, som det står i Hebræerbrevet6:18 .

At sende vildledende signaler er noget, selv ærlige mennesker gør, når de lader lyset være tændt, når de går ud, for at afskrække indbrudstyve. Det er dog ikke at lyve.

Gud sender vildfarelser, men Gud lyver ikke, når Han gør det. For eksempel i 1. Samuel 16:1-5 pålagde Gud Samuel at tage til Betlehem og give en vildledende forklaring. Bare ét kapitel før, i 1. Samuel 15:29, står der, at Gud ikke lyver. At lyve omfatter altså her ikke at lade folk blive vildledt.

Se også svaret på 2. Thessalonikerbrev 2:11 i *When Critics Ask*, s. 495.

Spørgsmål: Hvem er de tolv apostle egentlig i Åbenbaringen 21:14?

Svar: De fleste betragter dem som de tolv disciple minus Judas Iskariot og plus Paulus. Matthias var sandsynligvis ikke ment. I Apostlenes Gerninger 1:23-26 var der tale om en menneskelig ordination, som Gud hverken fordømte eller godkendte. Vi hører aldrig mere noget om Matthias, hverken i Det Nye Testamente eller i kirkens historie, efter det.

Spørgsmål: Hvad er det interessante ved byens mål i Åb 21:14-17?

Svar: Længden, bredden og højden er alle lige store, nemlig 12.000 furlongs eller stadier. Nogle mente, at det kunne være en terning, en pyramide, en kugle eller en anden form, men det græske ord her, tetragonos, eller »firkantet«, angiver en terning. Babylon og Ninive var anlagt som firkanter, og den jødiske Talmud, Baba Bathra 75b, mente, at det Nye Jerusalem ville være en terning. Symmetri kan opfattes som smukt. Målet svarer til omkring 1.400 miles eller 2.200 kilometer, selvom nogle mener, det er 1.500 miles. Det er omtrent afstanden i luftlinje fra New York City til Houston i Texas, eller fra Houston til Malibu i Californien nordvest for Los Angeles, eller fra Brownsville i Texas til Fargo i North Dakota, eller fra Beirut i Libanon til Venedig i Italien. Det er også afstanden fra Hanoi til Beijing og fra Alsace-Lorraine i Frankrig til Moskva i Rusland. Det er ligeledes afstanden fra grænsen mellem Uganda og Sydsudan mod nord til grænsen mellem Egypten og Sudan. Det er altså en temmelig stor by. Selvfølgelig ved vi ikke, hvor store vi vil være i himlen, eller om vi kan ændre vores størrelse, og ikke alle vil nødvendigvis altid være i det Nye Jerusalem, for der er porte, man kan gå ind og ud ad, og jordens nationer vil bringe deres herlighed og ære ind i byen, som det står i Åbenbaringen 21:24-25. Det vil være »en by, der aldrig sover«, da der ikke vil være nogen nat der.

Denne by, der er omkring 1.400 miles på hver side, adskiller sig meget fra Ezekiels by i tusindårsriget, som var omkring 4.500 alen, eller omkring 1,25 miles, på hver side.

Muren var ca. 200/216 ft (67/72 yards) tyk. Hvis du undrer dig over det, så varierer tykkelsen på Apollo-rumfartøjet fra 1,8 til 6,9 centimeter.

Spørgsmål: Hvorfor kan folk i Åb 21:17-21 lide ædelstene, og hvordan skal vi være som ædelstene?

Svar: En upoleret ædelsten er mat, kan være delvist omgivet af anden sten og er generelt ikke særlig imponerende. Det er ikke stenens farve, der gør den smuk, for vi kan fremstille farvet papir, der matcher farven nøjagtigt. Men en velpoleret diamant eller anden ædelsten anses for smuk, fordi den glimter, eller med andre ord, fordi den reflekterer og fokuserer lyset. Den kan reflektere og fokusere lyset på de samme bølgelængder, som den modtager lyset på, ligesom et spejl eller en diamant, eller den kan omdanne det til en anden farve, ligesom en rubin eller en anden farvet ædelsten. Kalkedon, fra byen Kalkedon, var lys blå/grøn med striber i andre farver. Det græske ord for »glans« eller »lys« i Åbenbaringen 21:11 betyder bogstaveligt talt »lysbærer«. Det bruges om solen, månen og stjernerne i Septuaginta i 1. Mosebog 1:3, 14, 16.

Historisk set var en af de vigtigste årsager til, at Julius Cæsar besluttede at invadere Storbritannien, at han havde hørt om perlefiskeriet i ferskvandshavnene og floderne i det nordlige Wales og Skotland.

Som en sidebemærkning kan det nævnes, at man inden for computergrafik ofte skaber smukke baggrunde ved at efterligne lysets refleksion og fokusering. I computerspil er »ray-tracing« et matematisk komplekst aspekt af realismen, der sikrer, at belysning og skygger bliver korrekte i forhold til lyskilderne. I tidligere tider blev mange berømte kunstnere, såsom Rembrandt, kendt for den måde, deres billeder anvendte lys og skygger på.

I vores liv er vores mission, mens vi stadig er her på jorden, grundlæggende at reflektere og fokusere Kristi lys. Vi bør forkynde Guds sandhed uden forvrængning, men vi bør tilpasse anvendelsen afhængigt af nuancerne i de omstændigheder, vi befinder os i. Vi bør fokusere Guds lys for andre, både ikke-troende og troende, så de kan se kontrasten tydeligere.

Endelig, da vi skal afspejle Guds kærlighed og give mennesker et glimt af himlens glans, bør vi se frem til at komme til et så smukt sted, badet i Guds strålende lys, der reflekteres fra hinanden.

Spørgsmål: Vil disse i Åb 21,17-21 se nøjagtigt ud som disse ædelstene og dette guld?

Svar: De ser måske ikke nøjagtigt ud som ædelstene, og guldet har andre egenskaber end guldet her på jorden.

Spørgsmål: I Åb 22,1-2, symboliserer vandet da Helligånden, og betyder dette vers, at Helligånden udgår fra Faderen og Sønnen?

Svar: Nej. Selvom Helligånden udgår fra Faderen og Sønnen, siger dette vers ikke det. Vandet her er vand, og intet tyder på, at det er Helligånden. Som en sidebemærkning er det interessant, at ingen forfattere fra før det nikænske trosbekendelse citerede fra Åbenbaringen 22:1-7a.

Spørgsmål: Er livets træ i Åb 22,2 det samme som i 1 Mos 2,9, eller er det Jesus?

Svar: Ja og nej. Dette er »livets træ«. Intet i Skriften tyder på, at dette er et andet livets træ end det i 1. Mosebog 2:9, eller at der var flere livets træer. Jesus blev aldrig kaldt et livets træ, og denne metafor om Jesus ville være i strid med det næste vers, hvor Jesus nævnes som Lammet.

Spørgsmål: Hvordan er bladene i Åb 22,2 til helbredelse for nationerne?

Svar: Selvom Skriften ikke siger det, kan vi observere et par ting. Det græske ord her, therapeian, betyder bogstaveligt talt »helbredende« og er kilden til det engelske ord »therapy«. Tilsyneladende vil der stadig være behov for at spise af livets træ for at opnå udødelighed, og der vil være behov for bladene »for at holde alle sunde«.

Spørgsmål: Hvor betydningsfuldt er det i Åb 22:3, at der ikke er nogen forbandelse?

Svar: Ingen død, ingen sygdom, ingen synd, ingen syndig natur, ingen slid for at skaffe mad og ingen naturens trældom er alle grunde til at mene, at dette er ganske betydningsfuldt.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af at se Guds ansigt i Åb 22:4a?

Svar: Adam og Eva kunne se Guds ansigt før syndefaldet, men efter syndefaldet gemte de sig. Selv Moses fik ikke lov til at se Guds ansigt. Men her vil alle troende kunne se Guds ansigt.

Spørgsmål: Hvad er betydningen af, at Guds navn står på deres pande i Åb 22:4f?

Svar: Ligesom en tatovering var det et permanent tegn på, hvem man er, eller hvem man tilhører. Når præsterne blev salvet, blev noget af olien smurt på deres pande.

De mennesker, der bar dyrets mærke, kunne ikke have Guds navn på deres pande, fordi pladsen på deres pande allerede var optaget. Nogle mennesker afviser Kristus, ikke fordi de ikke er kloge nok, og ikke på grund af et had til Kristus, men fordi deres hoved »allerede er optaget« af noget andet.

Spørgsmål: Hvordan kunne Jesus i Åb 22,6-20 sige, at han snart ville komme, for næsten 2.000 år siden?

Svar: Selvom 2.000 år er en meget kort tid for Gud, og nogle af begivenhederne i brevene til de syv menigheder fandt sted kun få år senere, er der en mere væsentlig grund.

”Snart” kan her betyde når som helst, og denne lære kaldes ”Kristi forestående genkomst”. Kristus siger: ”Våg derfor, for I ved ikke, på hvilken dag jeres Herre kommer.” (Mattæus 24:42) Se også diskussionen om Filipperne 4:5, 1. Thessalonikerbrev 4:15 og 1. Petersbrev 4:7.

Desuden er vores egen bortgang fra jorden »nær«. Er der nogen af os, der med absolut sikkerhed ved, at vi vil vågne op i morgen tidlig?

Spørgsmål: I Åb 22:9f-10, skal denne bog så brydes for at folk kan læse den, eller er den ment som et mysterium?

Svar: Ordet for »mysterium« på græsk, mysterion, har en lidt anden betydning på græsk end på dansk. På græsk behøver »mysterium« ikke nødvendigvis at betyde noget, der er svært at fastslå eller vanskeligt at forstå; det betyder snarere blot noget, der endnu ikke var blevet åbenbaret. For eksempel var evangeliet et mysterium for de hellige i Det Gamle Testamente. Nu er det altså åbenbaret, og vi opfordres her til at læse og forstå det.

Når det er sagt, er der aspekter af Åbenbaringen, såsom de syv tordener, der stadig er forseglede. Vi kan læse og få en vis forståelse af profetierne i Åbenbaringen, men vi vil ikke se det fulde billede klart, før det sker. Det er lidt ligesom de hellige i Det Gamle Testamente kunne have en forståelse af Messias, men det fulde billede ville ikke stå klart, før Jesus kom første gang.

Spørgsmål: Hvorfor står der i Åb 22,11, at »nogle skal« være onde?

Svar: Dette kaldes »lad-udtrykket for tilbagetrækning« i modsætning til »lad-udtrykket for opfordring«, ifølge *Revelation 8-22: An Exegetical Commentary*, s. 502-503. Det handler om at tillade folk at gøre ondt, ikke om at opmuntre folk til at være onde.

Spørgsmål: Hvorfor står ordet »værk« her i ental i Åb 22,12?

Svar: I stedet for at betragte vores liv som en masse små gerninger (gode og dårlige), understreger dette, at vores liv kan ses som ét enkelt, sammenhængende værk. På samme måde taler man ikke om ”sine livsgerninger”, men snarere om ”sit livsværk”. Dette ord står også i ental i 1 Korintherbrev 3:12-15.

Spørgsmål: Hvor har vi før set disse tre titler i Åb 22,13?

Svar: I begyndelsen af bogen er »Alfa og Omega« en titel for Gud Faderen i Åbenbaringen 1:8 og også 21:6. Titlen »Den Første og den Sidste« blev anvendt om Kristus i Åbenbaringen 1:17 og 2:8, men den blev også anvendt om Gud (YHWH) i Esajas 44:6 og 48:12. Titlen »Begyndelsen og Enden« gælder for Gud Faderen i Åbenbaringen 21:6. Faderen og Sønnen deler over 30 navne og titler.

Spørgsmål: Åb 22:14; 1:3; 14:13; 16:15; 19:9-10; 20:6; 22:7 er »saligprisninger« eller velsignelser. Hvad er lighederne og forskellene i de syv saligprisninger?

Svar: Disse syv saligprisninger, eller de syv velsignelser, som Gud tilbyder, stemmer overens med, at tallet syv er bogens gennemgående tema. Kort sagt er det dem, der lytter, dem, der dør, dem, der holder sig vågne og bevarer deres klæder, dem, der er indbudt, dem, der får del i den første opstandelse, dem, der holder fast ved ordene, og dem, der vasker deres klæder. Alle er forbundet med betingelser. Kun 16:15 omtaler dem, der ikke opfylder betingelserne. Kun 20:6 og 22:14 beskriver resultatet af velsignelsen.

Spørgsmål: I Åb 22:14 står der, at vi er frelst ved nåde – hvorfor er det så vigtigt at holde Hans bud?

Svar: Efeserbrevet 2:8-9 siger, at vi bliver frelst ved nåde og ikke ved gerninger, men Efeserbrevet 2:10 siger, at vi bliver frelst for at udføre gode gerninger. Jesus sagde i Mattæus 7:16-27: »På deres frugter skal I kende dem«, og Jakob 2:14-26 siger, at tro uden gerninger er død. At holde Guds bud fortjener os ikke frelse, men frelste mennesker vil ønske at holde Guds bud. Hvis du ikke ønsker at holde Guds bud, er det meget sandsynligt, at du ikke er frelst.

Spørgsmål: I Åb 22:15, hvor er »uden for byen«?

Svar: Dette er ikke en tredje skæbne. Det betyder ganske enkelt, at man er udelukket fra byen og dermed befinder sig i ildsøen. Hunde var en metafor for mennesker, der begik foragtelige handlinger. Troldmænd, pharmakoi på græsk, kan henvise til troldmænd eller dem, der fremstiller gift eller andre stoffer. Derfor kunne narkohandlere også passe ind her.

Spørgsmål: Hvem er Jesu engel i Åb 22:16a?

Svar: En engel kan betyde en budbringer. Selv om dette muligvis kunne henvise til Johannes, forfatteren af Åbenbaringen, var dette højst sandsynligt et himmelsk væsen, der var en budbringer fra Jesus til Johannes.

Spørgsmål: Hvorfor er det i Åb 22:16b vigtigt, at Jesus er Davids rod og afkom?

Svar: For det andet er Jesus fuldt ud menneske, en del af menneskeheden, fordi han er en efterkommer af David. Men først og fremmest opfyldes de løfter, som Gud gav til Davids efterkommere, i Kristus.

Spørgsmål: Hvem er den strålende morgenstjerne i Åb 22:16?

Svar: Dette vers angiver udtrykkeligt, at der henvises til Jesus. Satan var en morgenstjerne, fordi alle englene var morgenstjerner i Job 38:7. Men selvom Satan også var en morgenstjerne, siger Esajas 14:12, at han var en morgenstjerne, der faldt fra himlen. »Morgenstjerne« er en titel af stor himmelsk herlighed, og Jesus lovede i Åbenbaringen 2:28, at han ville give dem, der sejrer, morgenstjernen.

Som en tidlig historisk bemærkning nævner Hippolytus (222-235/6 e.Kr.) i *The Refutation of All Heresies*, bog 10, kap. 29, s. 151, at Guds Logos er Morgenstjernen.

Spørgsmål: I Åb 22:16 bør du, inden du prædiker om Jesus i Det Nye Testamente, læse Esajas 14:12, hvor Gud betegner Satan som Morgenstjernen (NIV) eller Lucifer i King James-versionen (Lucifer = Morgenstjernen). Derefter bør du læse Åbenbaringen22:16 , hvor Jesus kalder sig selv Morgenstjernen. Det er rigtigt: Jesus hævder, at han er Lucifer.

Med denne viden kan du endelig forstå, hvorfor kristendommen er præget af så mange hedenske ritualer og trossætninger – det er Satan, der har skabt den. En kendsgerning, vi ved med sikkerhed, er, at den virkelige Jesus blev sendt til Israels børn. Den Jesus, der blev sendt til hedningerne, var således ingen anden end Satan selv.
»Og de har ikke fået andet påbud end dette: at tilbede Gud med oprigtig hengivenhed, være trofaste i troen, udføre regelmæssig bøn og udøve regelmæssig velgørenhed. Det er den rette og retlinede religion. De blandt Bogens Folk og blandt de polyteister, der afviser sandheden, VIL VÆRE i HELVEDESILDEN for at bo der for evigt; de er de VÆRSTE blandt skabningerne. De, der har tro og udfører retfærdige gerninger, er de bedste blandt skabningerne (Koranen 98:5-7). (Dette sagde en muslim)

A: Udtrykket »morgenstjerne« betyder ikke Lucifer; morgenstjerne betyder at have himmelsk herlighed, og Lucifer var en morgenstjerne, der faldt fra himlen. Der er mange morgenstjerner, fordi dette blev anvendt om englene (Job 38:7) og i en særlig forstand om Kristus (2. Petersbrev 1:19; Åbenbaringen 22:16b). Åbenbaringen 22:16b kalder også Jesus for Davids afkom. Der var mange af Davids afkom, men Jesus er Davids afkom i en særlig, lovet forstand.

I Esajas 14:12 står der, at Satan også havde morgenstjernens enorme himmelske herlighed, indtil han mistede den, da han faldt fra himlen.

Denne titel svarer til, hvordan alle troende, både mænd og kvinder, får titlen og privilegierne som Guds sønner (Galaterbrevet 3:26-29), men Jesus i særdeleshed er Guds enbårne Søn (Johannes 3:16). I øvrigt vil også de troende få »morgenstjernen« af Jesus i Åbenbaringen 2:28.

Hvad angår påståede hedenske oprindelser, sagde nogen engang: »Den, der bor i et glashus, bør ikke kaste med sten.« Mange muslimer er måske ikke klar over, at der findes dokumentation for, at Muhammed selv lærte så meget, der havde til fælles med den præislamiske arabiske religion.

Araberne tilbad en formløs sten. Arnobius, *Mod hedningerne* (297-303 e.Kr.), bog 6, kap. 10, s. 510

Tertullian, der skrev i årene 198–220 e.Kr., nævner, at arabiske hedenske kvinder var fuldstændigt tilslørede bortset fra det ene øje. *Om jomfruers tilsløring*, kap. 9, s. 37

Ligesom jøderne praktiserede araberne omskæring ifølge Bardaisan fra Syrien (154–224–232 e.Kr.), *The Book of Laws of Diverse Countries*, s. 730.

Araberne spiste kamel, men anså det for syndigt at spise svinekød. Hieronymus, *Mod Jovinianus* (393 e.Kr.), bog 2, kap. 7, s. 393

En sort sten fra himlen blev højt værdsat og placeret i et hjørne af Ka’bah, som blev kaldt »Allahs hus«. Ka’bah var centrum for tilbedelsen af 360 afguder ifølge Bukhari, bind 3, bog 43, kap. 33, nr. 658, s. 396, og bind 5, bog 59, kap. 47, nr. 583, s. 406. I *Encyclopedia of Islam* (redigeret af Eliade), s. 303 ff., står der, at folket før islams indførelse bad fem gange om dagen mod Mekka og fastede en del af dagen i en hel måned. Quraysh-stammen fastede den 10. Muharram. Muhammed påbød også dette, men senere blev det frivilligt (Bukhari, bind 5, bog 58, kap. 25, nr. 172, s. 109), jf. også Bukhari, bind 6, bog 60, kap. 24, nr. 31, s. 25.

De præislamiske arabere foretog pilgrimsrejser (’Umrah) til Mekka. Fiqh us-Sunnah, bind 5, s. 122, og Bukhari, bind 2, bog 26, kap. 33, nr. 635, s. 371-372, angiver, at de anså det for en af de største synder på jorden ikke at udføre ’Umrah. I Mekka dækkede de Ka’bahen med et klæde (Fiqh, bind 5, s. 131), og de havde en hellig måned uden krig før islam (Bukhari, bind 2, bog 23, kap. 96, nr. 482, s. 273).

Sammenlignet med fire af islams fem søjler fastede mekkanerne før Muhammed på samme dag, gav almisser til deres egne, bad mod Mekka og foretog pilgrimsrejser (’Umrah) til Mekka. Der var også mange forskelle, men nogle undrer sig over kontinuiteten i disse uændrede skikke, som de havde til fælles med Quraysh-stammens hedenske tilbedelse.

De vestlige arabere adskilte sig ved at tilbede en månegud og hans hustru, solgudinden. Der findes præislamiske statuer af hans symbol: halvmånen. Den ligner på en prik den halvmåne, som de shiitiske muslimer bruger, bortset fra at shiitterne har tilføjet en lille stjerne. Ifølge *Encyclopedia of Islam*, s. 303, havde jemenitterne/sabaeerne en månegud. Quraysh-stammen kan have overtaget denne afgudsfigur fra dem.

Quraysh-stammen i Mekka tilbad Hubal, Al-ilah og Al-ilahs tre døtre, der hed Lat, ’Uzza og Manat.

Et symbol kan have forskellig betydning i forskellige sammenhænge. Både muslimer og kristne vil generelt betragte en slange som et tegn på Lucifer, men Koranen siger i sura 7:107, at Moses’ slange var et tegn fra Allah.

Spørgsmål: Hvordan kan vi som troende i Åb 22:17,20 dyrke denne holdning i os selv?

Svar: Først ved at indse, hvordan vores holdning bør være. Selvom troende bør være tilfredse i Kristus, viser disse vers, at troende ikke bør være selvtilfredse. Vi bør dyrke en længsel efter Kristus og en længsel efter, at Kristus skal komme og fuldende historien, idet han først indleder det tusindårige rige og derefter den nye himmel og den nye jord. Nogle gange kan kristne blive for komfortable. Vi bør længes efter at forlade dette sted.

Spørgsmål: Hvorfor advares folk i »Rev 22:18 -19« specifikt mod at tilføje eller fjerne noget fra denne bog?

Svar: Ordsprogene 30:6 og 1. Korintherbrev 4:6 advarer også folk mod at tilføje noget til Guds ord. Nogle opfatter dette i bred forstand som en henvisning til hele Bibelen, mens andre, såsom bogen *1001 Bible Questions Answered* (s. 13), opfatter det i snæver forstand som en henvisning udelukkende til Åbenbaringsbogen. Hvis man antager, at dette kun henviser til Åbenbaringen, kan en af grundene være, at der står så meget om fremtiden, og meget af det handler om dom og vrede; nogle, der ønsker at fjerne alt undtagen kærlighed fra evangeliet, ville blive fristet til at forsøge at reducere eller fjerne Åbenbaringen fra Bibelen. I dag afvises Åbenbaringen i nogle liberale »kristne« trossamfund.

Joseph Smith, grundlæggeren af mormonismen, overtrådte dette i sin »inspirerede udgave« af Bibelen. I Åbenbaringen 5:6 ændrede Smith »med syv horn og syv øjne, som er Guds syv Ånder …« til »med tolv horn og tolv øjne, som er Guds tolv tjenere …«.

Allerede i år 182–188 e.Kr. citerer den tidlige kristne forfatter Irenæus i *Mod kætterierne*, kapitel 20, Åbenbaringen 5:6, idet han nævner, at han citerer Johannes. Derfor kan RLDS og andre mormoner ikke hævde, at Smith korrigerede det, der var blevet forvansket i middelalderen, for Irenæus viste os, hvad der stod i hans tid.

Joseph Smith tog også 1. Johannesbrev4:12 »ingen har nogensinde set Gud«, og tilføjede »undtagen dem, der tror«.

Spørgsmål: Var der i Åb 22:18-19 andre »advarsler« i litteraturen, der lignede denne?

Svar: Ja. Irenæus af Lyon skriver i sine egne skrifter følgende: »Jeg pålægger dig, som måtte kopiere denne bog, ved vor Herre Jesus Kristus og ved hans herlige genkomst, når han kommer for at dømme de levende og de døde, at sammenligne det, du skal skrive, og omhyggeligt rette det i forhold til dette manuskript, samt at skrive denne pålægning og indsætte den i kopien.« Fra Eusebius’ »Kirkehistorie«, bog 5, kap. 20, s. 238.

Spørgsmål: Hvem skrev denne bog i Åbenbaringen?

Svar: De fleste kristne er enige om, at det var apostlen Johannes:

1. Justin Martyr i »Dialog med Trypho«, kap. 81, s. 240 (skrevet mellem ca. 138–165 e.Kr.)

2. Irenæus i *Mod kætterierne* (182–188 e.Kr.), kapitel 17, 20 og 23. Også kapitel 30, s. 559

Dette er særligt betydningsfuldt, da Irenæus var en discipel af Polykarp, som var en discipel af apostlen Johannes. I »Mod kætterierne«, kap. 34, nævnes Johannes også.

3. »Instructions of Commodianus« (ca. 240 e.Kr.), kap. 43, s. 211, hentyder til Johannes: »…mederne og partherne brænder i tusind år, som Johannes’ skjulte ord forkynder.« Og nævner derefter mange andre ting i Åbenbaringen.

4. Tertullian sagde, at Johannes var forfatteren af sin Apokalypse i Tertullian, *Mod Marcion*, bog 14, kapitel 5 (207 e.Kr.).

5. Athanasius (326–373 e.Kr.) i *Fire taler mod arianerne*, IV, s. 444.

På den anden side var Dionysius af Alexandria (200–265 e.Kr.) en kirkeforfatter, der mente, at det måske var en anden Johannes.

Cyprianus, biskop af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.), citerer fra »Apokalypsen« i »Afhandling 12«, tredje bog, 34, 36, 59. Cyprianus nævner dog ikke forfatterskabet til Apokalypsen.

Spørgsmål: Hvordan ved vi, at det, vi har i dag i Åbenbaringen, er en pålidelig bevarelse af det, der oprindeligt blev skrevet?

Svar: Der er mindst fire grunde.

1. Gud lovede at bevare sit ord i Esajas 55:10-11; Esajas 59:21; Esajas 40:6-8; 1. Petersbrev 1:24-25 og Matthæus 24:35.

2. De tidlige kristne forfattere citerede og henviste til Åbenbaringen, og mange af dem angav Johannes som forfatter.

Klemens af Rom (96-98 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 22:12 (dette svarer også til Esajas 40:10; 62:11) 1. Klemens, kap. 34, bind 1, s. 14

Didache (ca. 60–120 e.Kr.), kap. 16, s. 382, hentyder til Åbenbaringen 12:9 og andre vers. Der står: »Da skal verdensforføreren træde frem som Guds Søn og udføre tegn og vidundere, og jorden skal overgives i hans hænder, og han skal begå ugudelige handlinger, som endnu aldrig er sket siden begyndelsen. Da skal menneskenes skabning komme ind i prøvelsens ild, og mange skal bringes til at snuble og gå til grunde; men de, der holder ud i deres tro, skal blive frelst fra selve forbandelsen. Og da skal sandhedens tegn vise sig; først tegnet på en udbredelse i himlen; dernæst tegnet på trompetens lyd; og det tredje, de dødes opstandelse; dog ikke for alle, men som der står: Herren skal komme, og alle hans hellige med ham. Da skal verden se Herren komme på himmelens skyer.”

Didache (ca. 60–120 e.Kr.) kap. 11, s. 380 bruger ordet Maranatha, som findes i Åbenbaringen 22:20.

Brevet til Diognetus (ca. 130–200 e.Kr.), kapitel 12, hentyder til Åbenbaringen. »… og frelsen åbenbares, og apostlene fyldes med forståelse, og Herrens påske nærmer sig, og korene samles og stilles op i den rette rækkefølge, og Ordet glæder sig over at undervise de hellige…«

»Hermas’ hyrde« (ca. 115–155 e.Kr.) hentyder muligvis til den et par steder.

Justin Martyr (ca. 138–165 e.Kr.) sagde: »Desuden var der en mand blandt os ved navn Johannes, en af Kristi apostle, som ved en åbenbaring, der blev givet ham, profeterede, at de, der troede på vores Kristus, ville bo i Jerusalem i tusind år; og at der derefter ligeledes ville finde den almindelige, ja, kort sagt, den evige opstandelse og dom over alle mennesker sted.« Kapitel 81 i »Dialog med Trypho«. Han henviser til, at de kristne skal bo hos Kristus i 1.000 år (Åbenbaringen 20:4,5) i »Dialog med Trypho«, kap. 81, s. 240.

Kristne fra Vienne og Lugdunum (177 e.Kr.) citerer en del af Åbenbaringen 14:4 på s. 779 og omskriver Åbenbaringen 22:11 (som også er Daniel 12:10) på s. 783. De citerer Åbenbaringen 1:5 og halvdelen af Åbenbaringen 3:14 på s. 784.

Irenæus 182–188 e.Kr. Et eksempel findes i »Mod kætterierne«, bog 4, kap. 20.6, s. 489: »Også Johannes, Herrens discipel, siger i Åbenbaringen, da han skuer det præstelige og herlige komme af Hans rige: ’Jeg vendte mig om for at se den stemme, der talte til mig. Og da jeg vendte mig om, så jeg syv gyldne lysestager; og midt blandt lysestagerne en, der lignede Menneskesønnen, klædt …« (og det fortsætter meget, meget længere). Irenæus henviste i 33 citater til 46 vers i Åbenbaringen.

Irenæus (182–188 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 6:2 som skrevet af Johannes i Apokalypsen. Irenæus, *Mod kætterierne*, bog 3, kap. 21.3, s. 493

Irenæus (182–188 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 5:8 som skrevet af Johannes i Apokalypsen. Irenæus, Fragment 37, s. 575

Den muratoriske kanon (170–210 e.Kr.), ANF, bind 5, s. 603–604, siger, at Johannes skrev Apokalypsen.

Klemens af Alexandria: Johannes skrev Apokalypsen [Åbenbaringen] »Stromata« (193–202 e.Kr.), bog 6, kap. 13, s. 504

Tertullian (198–220 e.Kr.) diskuterer i detaljer Åbenbaringen 2:18, 20–22 som værende skrevet af Johannes i Åbenbaringen og som en lære fra Helligånden. Om beskedenhed, kap. 19, s. 95

Tertullian (207/208 e.Kr.) understreger forfatterskabet til Matthæus, Markus, Lukas, Johannes, Åbenbaringen og mange af Paulus’ breve i »Fem bøger mod Marcion«, bog 4, kap. 5, s. 350.

Commodianus (ca. 240 e.Kr.) hentyder til Åbenbaringen 3:14: »Der vil ikke være nogen hjælp eller noget skib på havet. Amen brænder over nationerne, og mederne og partherne brænder i tusind år, som Johannes’ skjulte ord forkynder. For derefter, efter tusind år, overgives de til Gehenna; og han, hvis værk de var, brændes op sammen med dem.” Commodianus’ instruktioner, kap. 43, s. 211

Commodianus (ca. 240 e.Kr.) »Fra himlen vil byen stige ned ved den første opstandelse; dette er, hvad vi kan sige om en sådan himmelsk skabning. Vi, der har viet os til Ham, skal genopstå til Ham. Og de skal være uforgængelige, ja, allerede nu leve uden død. Og der vil hverken være sorg eller stønnen i den by. …” Commodianus’ instruktioner, kap. 44, s. 214

Hippolytus (222–235/6 e.Kr.) Hippolytus citerer blandt andet Åbenbaringen 1:8; 2:6,24; 3:14,21; 5:5,10; 6:14; 11:3,4-6; 12:1-6; 13:11-18; 17, 18; 20:6,11; 21:1; 22:15. Det er mange vers fra Åbenbaringen.

Origenes (225–254 e.Kr.) omtaler Åbenbaringen 21 som »fra Johannes’ Apokalypse« (Origenes mod Celsus, bog 6, kap. 23, s. 583)

Origenes nævner Åbenbaringen 5:8 som stammende fra Johannes i Åbenbaringen; Origenes’ *Mod Celsus*, bog 8, kap. 17, s. 645

Origenes’ kommentar til Johannes (ca. 227–240 e.Kr.) nævner evangelierne efter Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Han nævner Paulus’ skrifter i 2. Korintherbrev og Johannes i Apokalypsen.

En anonym afhandling mod Novatian (ca. 250–257 e.Kr.), kap. 17, s. 663, citerer Åbenbaringen 20:11–13 som »Johannes siger i Åbenbaringen«.

Cyprianus af Karthago (ca. 246–258 e.Kr.) nævner Åbenbaringen og citerer derefter Åbenbaringen 18:4–9 i *Cyprianus’ afhandlinger – Vidnesbyrd*, kap. 36, s. 544.

Moyses m.fl. til Cyprianus (250–251 e.Kr.) citerer halvdelen af Åbenbaringen 3:21: »Den, der sejrer, vil jeg give at sidde på min trone, ligesom jeg også har sejret og er sat på min Faders trone.« »Cyprianus’ breve«, brev 25, s. 303

Gregor Thaumaturgus (240–265 e.Kr.) citerer halvdelen af Åbenbaringen 3:7, som ligner Esajas 22:22: »Og netop dette princip kommer til udtryk i selve de Hellige Skrifter, når der siges, at kun Han, der lukker, åbner, og ingen anden overhovedet;«

Dionysius af Alexandria (246–265 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 1:1, 2, 9 og diskuterer forfatterskabet, idet han siger, at det var Johannes, men ikke nødvendigvis apostlen Johannes. Han afviste det dog ikke som hellig skrift. Fra De to bøger om løfterne, kap. 4, s. 83

Victorinus af Petau (martyrdød 304 e.Kr.) skrev en hel kommentar til Apokalypsen.

Methodius (260–312/3 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 12:1–6 som værende skrevet af »Johannes i forbindelse med Apokalypsen«. »De ti jomfruers festmåltid«, diskurs 8, kap. 5, s. 336

Lactantius (ca. 303–ca. 325 e.Kr.) henviser til Åbenbaringen 19:12: »Hans navn er ukendt for alle undtagen ham selv og Faderen, som Johannes lærer i Åbenbaringen.« »Epitome of the Divine Institutes«, kap. 41, s. 238. Han henviser også til Åbenbaringen 13 i »The Divine Institutes«, bog 7, kap. 17, s. 214. Lactantius henviser til Åbenbaringen 2:17 og 22:17 i »The Divine Institutes«, bog 7, kap. 27, s. 223. Dette er alle hans henvisninger til Åbenbaringen.

X Eusebius af Cæsarea (318-325 e.Kr.) benægtede, at Åbenbaringen skulle indgå i Skriften

Efter Nicæa

Athanasius (367 e.Kr.) opregner bøgerne i Det Nye Testamente, herunder Åbenbaringen, i »Festbrev 39«, s. 552

Hilary af Poitiers (355–367/368 e.Kr.)

Synopsis Scripturae Sacrae (350–370 e.Kr. eller det 5. århundrede) nævner Johannes' Åbenbaring som en del af Det Nye Testamente. Den citerer hele Åbenbaringen 1:1.

Efraem den Syriske (350–378 e.Kr.) henviser til Åbenbaringen

Ambrosiaster (latin, efter 384 e.Kr.)

Ambrosius af Milano (370–390 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 1:8 som »Skriften«. I værket Om den kristne tro, bog 2, kap. 4.35, s. 228

Gregor af Nazianzus (330–391 e.Kr.)

Gregor af Nyssa (356–397 e.Kr.) henviser til Åbenbaringen

Pacianus af Barcelona (343–377–379–392 e.Kr.) henviser til Åbenbaringen 2:5 som i Apokalypsen. I *Om bot*, kap. 11 (3), s. 86

Gregor af Elvira (efter 392 e.Kr.)

Gregor af Nyssa (ca. 356–397 e.Kr.) henviser til Åbenbaringen 1:6 i »Om jomfruelighed«, kap. 24, s. 376

Didymus den Blinde (398 e.Kr.)

Rufinus (374–406 e.Kr.)

Johannes Chrysostomos (-407 e.Kr.) henviser til Åbenbaringen (bind 14)

Sulpicius/Sulpitius Severus (363–420 e.Kr.) siger, at apostlen og evangelisten Johannes skrev Åbenbaringen i *History*, bog 2, kap. 31, s. 112

Kirkemødet i Karthago (393–419 e.Kr.)

Epifanius af Salamis (360–403 e.Kr.)

Chromatius (død 407 e.Kr.)

Orosius/Hosius af Braga (414–418 e.Kr.) henviser til Åbenbaringen 20:12 som i Johannes’ Apokalypse. *Forsvar mod pelagianerne*, kap. 13, s. 131

Augustinus af Hippo (388–28. august 430 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 5:9 som stammende fra Johannes. Om syndernes forladelse og dåben, bog 1, kap. 51, s. 34. Han henviser også til Åbenbaringen 21:3.

Augustinus af Hippo (388–430 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 1:8 som Jesu ord i Apokalypsen. Om troen og trosbekendelsen, kap. 5.15, s. 327

Johannes Cassian, den semi-pelagianer (419–430 e.Kr.), citerer Åbenbaringen 4:4 som den hellige Apokalypse i *Samtaler med abbeden Abraham*, kap. 1, s. 531.

Quodvultdeus (ca. 453 e.Kr.)

Theodoret af Cyrus (423–458 e.Kr.)

Leo I af Rom (440–461 e.Kr.) citerer Åbenbaringen 3:2 i Brev 108.6, s. 79

Varimadum (445/480 e.Kr.)

3. Vidnesbyrd fra kættere og andre forfattere

Kætteren Priscillian (385 e.Kr.) henviser til Åbenbaringen 18:2,3,12

Den donatistiske kætter Tyconius (efter 390 e.Kr.) henviser til Åbenbaringen 1:15

4. De tidligste håndskrifter, vi har af Åbenbaringen, viser, at der er små variationer mellem håndskrifterne, men ingen teologisk væsentlige fejl. I bogen *Manuscripts of the Greek Bible*, s. 72, står der, at der findes omkring 250 håndskriftsvidner [tidlige og sene] til Åbenbaringen. Her er de tidligste.

s. 18 (= papyrus Oxyrhynchus 1079) (250–300 e.Kr.) Åbenbaringen 1:4–7. I *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts*, s. 94, findes der et billede af dette manuskript, og der står, at håndskriften ikke stammer fra en uddannet skriver.

s. 24 (= papyrus Oxyrhynchus 1230) ca. 300 e.Kr. Åb 5:5-8; 6:5-8 I *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts*, s. 106, findes der et billede af dette manuskript, og der står, at håndskriften viser, at det er skrevet af en almindelig person. Ikke desto mindre ligger det meget tæt op ad Sinaiticus og adskiller sig kun fra Alexandrinus tre gange.

7. århundrede – 1968 – Det Nye Testamentes tekst

4. århundrede – 1975 – Aland et al., tredje udgave

4. århundrede – 1998 – Aland et al., fjerde reviderede udgave

s. 43 Åbenbaringen 2:12-13; 15:8-16:2 (6. eller 7. århundrede)

6. eller 7. århundrede – 1968 – Teksten til Det Nye Testamente

6. eller 7. århundrede – 1998 – Aland et al., fjerde reviderede udgave

s. 47 Chester Beatty III. 250-300 e.Kr. indeholder 125 vers fra Åbenbaringen. Mere specifikt indeholder den Åbenbaringen 9:10-11:3; 11:5-16:15; 16:17-17:2. I *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts* (s. 326) findes der et billede af dette manuskript, og på s. 25 står der, at skriftstilen vidner om, at skribenten var øvet i at skrive dokumenter. Dette manuskript ligger tættest på *Sinaiticus*.

Anden halvdel af det 3. århundrede – 1934 – Kenyon ifølge *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts*, s. 325

Slutningen af det 3. århundrede – 1968 – *The Text of the New Testament* indeholder også 11:4;16:16 , men *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts* viser 100 % af disse vers i parentes.

Slutningen af det 3. århundrede – 1975 – Aland et al., tredje udgave

Slutningen af det 3. århundrede – 1998 – Aland et al., fjerde reviderede udgave

Anden halvdel af det 3. århundrede – 1999 – *The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts*.

s. 85 Åbenbaringen 9:19-10:1; 10:5-9 (4. eller 5. århundrede)

s. 98 2. århundrede Åbenbaringen 1:13-2:1 The Complete Text of the Earliest New Testament Manuscripts s. 618 indeholder et billede af dette manuskript, og der står, at teksten er stærkt beskadiget.

0169 (= papyrus Oxyrhynchus 1080) (4. århundrede) (enkeltblad) indeholder Åbenbaringen 3:19-4:1.

0163 (enkeltblad)

0207 (enkelt blad)

s. 115 (= papyrus Oxyrhynchus 4499) Åbenbaringen 2:1-3, 13-15, 27-29; 3:10-12; 5:8-9; 6:5-6; 8:3-8, 11-13; 9:1-5, 7-16, 18-21; 10:1-4,8-10,12-17; 13:1-3, 6-16,18; 14:1-3, 5-7, 10-11, 14-15, 18-20; 15:1,4-7 (udgivet i 1999) (3. eller 4. århundrede)

London 3./4.

Sinaiticus [Si] (340-350 e.Kr.) indeholder hele Åbenbaringen

Alexandrinus [A] (ca. 450 e.Kr.) indeholder hele Åbenbaringen.

046 indeholder hele Åbenbaringen

Åbenbaringen mangler i Vaticanus.

Bohairisk koptisk [Boh] 3./4. århundrede

Sahidisk koptisk [Sah] 3./4. århundrede

Ephraemi Rescriptus [C] 5. århundrede

Armensk [Arm] fra det 5. århundrede

Etiopisk [Eth] fra ca. 500 e.Kr.

Se www.BibleQuery.org/Revelation Manuscripts.html for mere information om tidlige manuskripter af Åbenbaringen.